Search

Der findes mange forskellige slags forskere. Biologer, teologer og litterater for blot at nævne et par stykker. De studerer vidt forskellige genstande og problemer. Men til deres undersøgelser bruger de alle en form for metode til at afgrænse og definere den måde, de udfører deres forskning på: enten den kvantitative metode eller den kvalitative. De to metoder medfører to vidt forskellige tilgange til forskernes materiale. Siden 1980'erne har det typisk været forskere inden for humaniora og de mellemlange uddannelser, der har benyttet sig af den kvalitative metode. Deres emne kræver ofte mere indlevelse, end den kvantitative metode kan tilbyde. I de seneste år har den imidlertid også vundet indpas i de tidligere højborge for kvantitativ forskning som sundheds- og samfundsvidenskab. Men spørgsmålet er, om den kvalitative metode i den proces nu er begyndt at ligne den kvantitative, som den ellers opstod som et alternativ til?

Elfenbenstarnet - Universiteter mellem forskning og formidling sAetter fokus pa en ny hverdag pa de danske universiteter. Med universitetsloven i 2003 blev formidling og vidensdeling sidestillet med forskning og undervisning. Antologien samler universiteternes erfaringer med formidling af videnskabelig viden og giver dermed et godt udgangspunkt for en diskussion af, hvad en kvalificeret og reflekteret forskningsformidling er. Den forste del af antologien sAetter den politiske og historiske ramme for kravet om formidling og fortAeller om mediernes rolle og om forskningsformidling som fag. De resterende kapitler er forskellige beretninger om mader at anskue forskningsformidling pa inden for humaniora, naturvidenskab, teologi, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab.Bogen kan lAeses som universitetsverdenens bidrag til debatten om forskningsformidling og vil ogsa kunne bruges som lAerebog.