Search

In this chapter, I argue for understanding landfilling as a blurring of the rural and urban. The chapter follows the connections between environmental planning, waste management, and landscape planning through the plans for a new landfill outside the market town of Kalundborg in Denmark between 1975 and 1979 and its subsequent use and closure. In this example, a landfill was placed in close proximity to a small, rural hamlet. Because landfills after the environmental law counted as a technical site, this designation changed the relation between the site, the municipal authorities, and the villagers. By analysing the process, I show how the lines between what counted as rural and urban were blurred both through material changes to the site and through ideational understandings of what a rural village was.

«Where is the line? Demarcation of protected and arable land in Western Zealand, Denmark.» This article examines the process of demarcating and designating an area as worthy of protection. It unfolds a case study of negotiations of protection of saline and coastal meadows in the former reclaimed inlet Saltbæk Vig, Western Zealand, Denmark. The case shows how representations, such as maps, became increasingly important in demarcating conservation boundaries. To do so, the article uses Bruno Latour’s notion of «immutable mobiles» as products of translations to investigate how an agricultural place became a biological locality. Concluding, the article discusses the use of map tools, such as Geographical Information Systems, for conservation policy and its impact on the perception of places, such as Saltbæk Vig.

«Where is the line? Demarcation of protected and arable land in Western Zealand, Denmark.» This article examines the process of demarcating and designating an area as worthy of protection. It unfolds a case study of negotiations of protection of saline and coastal meadows in the former reclaimed inlet Saltbæk Vig, Western Zealand, Denmark. The case shows how representations, such as maps, became increasingly important in demarcating conservation boundaries. To do so, the article uses Bruno Latour’s notion of «immutable mobiles» as products of translations to investigate how an agricultural place became a biological locality. Concluding, the article discusses the use of map tools, such as Geographical Information Systems, for conservation policy and its impact on the perception of places, such as Saltbæk Vig.

Dette indlæg udspringer af min interesse for, hvordan landskaber forandres i ryk for så at stabiliseres i en ny form. Helt konkret har jeg i min forskning undersøgt to lokaliteter ved Kalundborg på Vestsjælland mellem 1850 og 1990. Det blev til et studie af, hvordan ejerskab førte til grusgravning, som gik over i lossepladsdrift, som igen blev til grønne områder, og et studie af, hvordan forandrede forståelser af vore omgivelser har præget, hvad der er værd at beskytte, og hvordan. Jeg undersøgte, hvordan landskabsforandringer sker ved at identificere, hvad der har været ønsket, hvad der har været muligt, og hvad der har været tilladt til forskellig tid på et givent sted. En sådan kortlægning pegede på, at naturforståelser, forståelser af produktivitet og af miljø i høj grad former, hvad der sker helt konkret. Og at disse fysiske forandringer, fører nye miljø-og naturforståelser med sig.

I sensommeren 2023 har adskillige danske dagblade vist billeder af øde fjordbunde, hvor døde fisk flyder med bugen i vejret. Det kystnære vandmiljø befinder sig i en menneskeskabt krise. Denne artikel undersøger krisens forudsætninger gennem eksempler på engvanding – og senere afvanding og dræning – i Vejle Ådal fra slutningen af 1800-tallet samt gennem byggeriet af en dæmning ved Virksund i Limfjorden i 1960’erne. Vi viser, hvordan både engvandingen med dens kontrollerede overrisling af marker og dæmningsbyggeriet baserede sig på en forestilling om, at vand kan kontrolleres, samt at vand i en produktionsforstand er underordnet jord. Artiklen argumenterer for, at denne kulturhistorie er afgørende for vandmiljøernes krisetilstand i dag.

Dette indlæg udspringer af min interesse for, hvordan landskaber forandres i ryk for så at stabiliseres i en ny form. Helt konkret har jeg i min forskning undersøgt to lokaliteter ved Kalundborg på Vestsjælland mellem 1850 og 1990. Det blev til et studie af, hvordan ejerskab førte til grusgravning, som gik over i lossepladsdrift, som igen blev til grønne områder, og et studie af, hvordan forandrede forståelser af vore omgivelser har præget, hvad der er værd at beskytte, og hvordan. Jeg undersøgte, hvordan landskabsforandringer sker ved at identificere, hvad der har været ønsket, hvad der har været muligt, og hvad der har været tilladt til forskellig tid på et givent sted. En sådan kortlægning pegede på, at naturforståelser, forståelser af produktivitet og af miljø i høj grad former, hvad der sker helt konkret. Og at disse fysiske forandringer, fører nye miljø-og naturforståelser med sig.

Context Land use management builds on past perceptions of the landscape. This paper argues for taking the production of scientific knowledge into account, and that landscape ecology will benefit from attention to the historical legacy of typologization and land cover representations. Objectives Showing the importance of how the material, physical landscape reality and various kinds of representation interact in attempts to designate areas worthy of nature protection. Method Using archival material, the paper uses the concept of translation from sociology of knowledge to analyze the negotiations on the typology of a salt meadow in a nature protection case in 1980s Denmark. Results The research shows how typologization functions as translation from site to general representations whereby it fixates the place in a certain condition that underpins later use and management. Through this, the paper shows the power of categorization and mapping in land use management. Conclusion The paper calls for a greater attention to the historical roots and complexities of typologies in landscape and nature management.

I sensommeren 2023 har adskillige danske dagblade vist billeder af øde fjordbunde, hvor døde fisk flyder med bugen i vejret. Det kystnære vandmiljø befinder sig i en menneskeskabt krise. Denne artikel undersøger krisens forudsætninger gennem eksempler på engvanding – og senere afvanding og dræning – i Vejle Ådal fra slutningen af 1800-tallet samt gennem byggeriet af en dæmning ved Virksund i Limfjorden i 1960’erne. Vi viser, hvordan både engvandingen med dens kontrollerede overrisling af marker og dæmningsbyggeriet baserede sig på en forestilling om, at vand kan kontrolleres, samt at vand i en produktionsforstand er underordnet jord. Artiklen argumenterer for, at denne kulturhistorie er afgørende for vandmiljøernes krisetilstand i dag.

Vådlægning af lavbundsjorde er udset til at spille en vigtig rolle i at rette op på klimaregnskabet. Men det kan tage mellem 15 og 100 år at opnå en klimaeffekt, og den vil være lille og måske negativ de første mange år. Der mangler viden om, hvad der sker., Vådlægning af lavbundsjorde er udset til at spille en vigtig rolle i at rette op på klimaregnskabet. Men det kan tage mellem 15 og 100 år at opnå en klimaeffekt, og den vil være lille og måske negativ de første mange år. Der mangler viden om, hvad der sker.