Search

I Danmark er drikkevandet baseret på grundvand. Generelt set indvindes der anoxisk grundvand, der indeholder forskellige reducerede stoffer. Formålet med drikkevandsbehandlingen er at forbedre smagen og holde et lavt indhold af næringsstoffer forud for distribution til forbrugerne. Derfor er vandet først blevet beluftet, hvorved der tilføres ilt (O2), og metan (CH4), og hydrogensulfid (H2S) strippes af vandet. Ilten giver vandet en god smag og bruges til at oxidere jern (Fe(II)), mangan (Mn(II)) og ammonium (NH4) i sandfiltrene. Mens jern- og manganoxidation er delvist fysisk/kemiske processer er ammoniumoxidationen udelukkende en mikrobiologisk proces. Hårdhedgraden beskriver vandets totale indhold af opløst calcium og magnesium. I dele af landet, især i Hovedstadsområdet, er drikkevandet hårdt til særdeles hårdt, hvilket giver udfordringer med kalkudfældning i distributionssystemet og hos forbrugerne (Figur 1). Derfor er flere vandforsyninger i dette område begyndt at planlægge blødgøring af drikkevandet, enkelte steder er blødgøring etableret. Årsagen er et stort ønske om blødgøring fra forbrugerne, samt samfundsøkonomiske gevinster, der følger med blødgøring i disse områder (1). Drikkevandet kan blødgøres ved flere forskellige teknologier bl.a. ionbytning, membranfiltrering og pelletreaktorer (dagligt omtalt som blødgøringskolonner i HOFOR, og derfor brugt som term i denne rapport). Teknologivalg samt placering af blødgøringen i systemet har stor betydning for hvordan, og i hvor høj grad, implementeringen af blødgøring påvirker de resterende vandbehandlingsprocesser. HOFOR A/S har valgt at implementere blødgøringskolonner på de største vandværker, da denne teknologi er velegnet til storskalaproduktion. På de fleste vandværker i HOFOR A/S vil blødgøringskolonnerne blive implementeret som det første behandlingstrin, før beluftning og sandfiltrering. På denne måde vil sandfiltrene kunne fange

I dele af Danmark er drikkevandet hårdt til særdeles hårdt, hvilket giver udfordringer med kalkudfældning i distributionssystemet og hos forbrugerne. Derfor er flere vandforsyninger i områder med hårdt drikkevand begyndt at planlægge blødgøring af drikkevandet, enkelte steder er blødgøring allerede etableret. Årsagen er et stort ønske om blødgøring fra forbrugerne, samt samfundsøkonomiske gevinster, der følger med blødgøring i disse områder. For at blødgøre vandet bliver pelletreaktorer (i daglig tale blødgøringskolonner) implementeret som det første behandlingstrin på flere store vandværker i HOFOR A/S, altså før beluftningog sandfiltrering. I blødgøringskolonnerne fjernes kalk, men også andre stoffer som fx metaller, fra vandfasen. Dermed vil blødgøringskolonnerne påvirke de efterfølgende processer i sandfiltret, der vil få en ny funktion i vandbehandlingsprocessen. Formålet med dette projekt var at undersøge, om blødgøring vha. blødgøringskolonner påvirker funktionen af sandfiltre. Dette blev undersøgt for et gammelt og et nyt sandfilter på Brøndbyvester vandværk under implementering af blødgøringskolonner. Etablering af blødgøringskolonner påvirkede ikke nitrifikationen, hverken i et nyt eller i et gammelt filter. Men idet jern og mangan fjernes i blødgøringskolonnerne, mister systemet kapacitet til at fjerne nogle spormetaller, som x nikkel, kobolt og arsen, der normalt udfældes med jern i sandfiltrene. Således kunne arsen måles i det gamle filtersand på Brøndbyvester vandværk, der fortsat havde en coating af jern og mangan, men ikke i det nye. Arsenkoncentrationen på Brøndbyvester vandværk er dog langt under grænseværdien for drikkevand. Efter implementering af blødgøringskolonnerne, blev belastningen af jern og mangan på sandfiltrene reduceret væsentligt, dermed kunne gangtiden øges fra 6 til 10 dage. Fines fra blødgøringsprocessen blev transporteret til sandfiltrene, hvor de blev aflejret. Trykopbygningen på filtrene v