Search

Baggrund Fund af pesticider i grundvandet udgør et problem for grundvandsressourcen og er en hyppig årsag til lukning af vandforsyningsboringer. Pesticider i grundvandet kan enten stamme fra fladekilder eller punktkilder, hvilket har stor betydning for relevante handlemuligheder og hvilke myndigheder, der skal handle. Regionernes indsats er rettet mod punktkilder, og derfor er det vigtigt at kunne skelne mellem en punktkilde eller en fladebelastning fra f.eks. regelret anvendelse på de omkringliggende marker.I 2013 blev der udviklet en metoder med 11 indikatorer, som gjorde det muligt at skelne mellem pesticidkilder (Miljøprojekt 1502). Anvendelsen af indikatorerne er blevet et vigtigt redskab i regionernes planlægning af deres pesticidindsats. Derudover er der en række andre aktører, som har anvendt indikatorerne, herunder vandforsyninger og kommuner. Der har været væsentlige ændringer i omfanget af analysepakkerne i forbindelse med regionernes forureningsundersøgelser, boringskontrollen og grundvandsovervågningen. Der konstateres nu en række pesticider, som ikke indgik i projektet fra 2013. En del af disse pesticider konstateres nu hyppigere end nogen pesticider tidligere har gjort. Indikatorerne fra 2013 kan således ikke længere anvendes på det grundlag, de blev identificeret på. Der er derfor behov for indikatorer, der bygger på den nye situation. Projektet er udført som et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, de fem regioner, Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer, DTU Miljø, GEUS og WSP under Miljøstyrelsens teknologiudviklingsprogram. Herudover har der været input fra InSa Drikkevand. Dette hæfte beskriver udvalgte resultater fra projektet, som bygger på en hovedrapport og tilhørende appendiks, der er udgivet som Miljøprojekt nr. 2200. Formål Projekts formål var at opdatere og videreudvikle metoden til skelnen mellem pesticidkilder, som er beskrevet i Miljøprojekt 1502 fra 2013. Projektet har justeret nogle af de tidligere indikatorer samt suppleret med nye indikatorer og input. Derudover har formålet været, at metoden skal kunne anvendes fremadrettet på de pesticider, som er dominerende i grundvandet i dag. Målgruppe Målgruppen er som udgangspunkt regionerne, som har brugt og fortsat vil bruge indikatorerne i forbindelse med deres indsats overfor potentielle pesticidpunktkilder, der kan være årsag til fund i indvindingsboringer. Derudover vil målgruppen også omfatte forsyninger, vandværker og kommuner og andre der kan have interesse i at opspore et pesticidfund.

Pesticidfund i grundvandet kan enten stamme fra punkt- eller fladekilder, hvilket har stor betydning for hvilke handlemuligheder, der kan være relevante samt hvilke myndigheder der skal handle. Det er regionerne og kommunerne, der spiller den største rolle i forbindelse med opsporing og håndtering af pesticidkilder. Såfremt et fund kan henføres til en punktkilde, vil det være regionerne, der er ansvarlige for den videre indsats i forhold til den konstaterede pesticidforurening, medmindre der er påbudsmulighed, som kan håndteres af den relevante påbudsmyndighed. Regionerne er forpligtet til at iværksætte opsporingen af en mulig kilde, når der er konstateret grundvandsforurening fra ukendte forureningskilder, medmindre det er usandsynligt, at forureningen er omfattet af Jordforureningsloven. Det vil sige, at regionen som udgangspunkt skal varetage opsporingen medmindre, der er tydelig indikation på, at fund kan henføres til en fladekilde.Der blev i 2013 gennemført et projekt, hvor formålet var at udvikle/identificere metoder, som kan gøre det muligt at skelne mellem pesticidkilder (Miljøprojekt 1502, 2013). Dette resulterede i 11 indikatorer, til at vurdere, hvorvidt fund kan henføres til en punktkilde eller fladekilde.Siden 2013 har der været væsentlige ændringer i omfanget af analysepakkerne i forbindelse med regionernes forureningsundersøgelser, boringskontrollen og grundvandsovervågningen. Der er således nu resultater for en række pesticider og nedbrydningsprodukter (metabolitter), som ikke indgik i det tidligere arbejde med udvikling af indikatorerne. En del af disse pesticider, især nedbrydningsprodukter, konstateres nu hyppigere end nogen pesticider tidligere har gjort i vandværkernes boringskontrol. Formålet med nærværende projekt har således været en opdatering af metoden til skelnen mellem pesticidkilder, så metoden fremadrettet også vil kunne anvendes på de pesticider, som er dominerende i grundvandet i dag, og som ikke indgik i projektet fra 2013.Målgruppen er som udgangspunkt regionerne, som har brugt og fortsat gerne vil bruge indikatorerne i forbindelse med afklaring af, hvorvidt de skal gennemføre en indsats i forhold til potentielle pesticidpunktkilder, der kan være årsag til fund i indvindingsboringer. Derudover vil målgruppen også omfatte forsyninger, vandværker og kommuner.Indikatorerne kan som udgangspunkt anvendes på fund i indvindingsboringer, hvor der foregår en aktiv indvinding fra. De kan i visse situationer også anvendes på andre boringer med en overordnet jævn drift fra et betydende grundvandsmagasin, dvs. f.eks. afværgeboringer og i visse tilfælde markvandingsboringer. Der er enkelte indikatorer, som også kan anvendes på moniteringsboringer (eksempelvis pejleboringer ved kildepladser), hvilket er beskrevet under den enkelte indikator.Projektet bygger på en række delaktiviteter, som har bidraget med input til revurdering af de eksisterende indikatorer og udpegning af nye indikatorer:•Gennemgang af 23 stoffer med hensyn til salg af moderstofferne, udviklingen i anvendelsen af stofferne i landbruget, det private og det offentlige samt en gennemgang af fund i udvalgte europæiske lande. Tre af stofferne er gengangere fra 2013 projektet. Derudover er der foretaget en gennemgang af de fysisk-kemiske egenskaber for disse stoffer.•Statistisk bearbejdning af stoffer i de fire datasæt (GRUMO, LOOP, boringskontrol fra indvindingsboringer og regionens undersøgelsesboringer), som indeholdte tilstrækkelige data til at sikre et robust grundlag til den statistiske bearbejdning. Der har i alt inddraget 66 forskellige stoffer inkl. nedbrydningsprodukter.•Scenariemodelleringerne, hvor der er udvalgt repræsentative stoffer, herunder inputkoncentrationer og -funktioner. Dette har resulteret i, at 16 stoffer inkl. nedbrydningsprodukter er udvalgt til modelkørslerne, hvor der er taget udgangspunkt i to geologiske opsætninger, hhv. en model for en typisk sandet jysk geologi og en model for en typisk sjællandsk leret geologi.•Supplerende databearbejdning af fund i sammenholdt med indvindingsboringernes beliggenhed i forhold til områder med større andel af landbrug og områder med større andel af bebyggelse.•I projektet fra 2013 indgik data fra LOOP som repræsentant for et eventuelt forureningsniveau lige under dyrkede marker og dermed en potentiel fladekilde. Disse indtag er ikke prøvetaget siden 2006 og dermed var der ikke data for de stoffer, der nu er en del af analysepakkerne. Derfor blev der i forbindelse med nærværende projekt prøvetaget 51 LOOP-indtag, hvor resultaterne indgik i den statistiske bearbejdning og scenariemodelleringerne.•Til at understøtte de udpegede indikatorer, er der foretaget en detaljeret gennemgang af 13 forskellige cases, som repræsenterer fund, der kan henføres til punkt- og fladekilder.Der ligger således meget databearbejdning og scenariemodellering til grund for udpegning af indikatorerne. Grundlaget for dette er mere detaljeret beskrevet i appendiks 1-6. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om indikatorer, som dermed ikke er det fulde svar på om et fund skyldes en flade- og/eller en punktkilde. Det har været målet at gøre indikatorerne simple at bruge, hvilket også betyder, at der i nogle situationer er truffet valg, hvor der er gået på kompromis med detaljerne i databearbejdningen og scenariemodelleringen. Dette har været nødvendigt for at gøre indikatorerne operationelle.Det har resulteret i alt 10 indikatorer, som kan anvendes til vurdering af, hvorvidt et fund kan henføres til en punktkilde og/eller en fladekilde. Situationen omkring nogle af de hyppigst fundne pesticidstoffer i bl.a. grundvandsovervågningen, DMS og DPC, viser, at der kan være særlig komplicerende faktorer, der bør overvejes, når fund med disse stoffer skal vurderes i forhold til, om de kan henføres til en punktkilde og/eller en fladekilde. Der er således ikke tale om egentlige indikatorer, men faktorer, som bør inddrages, når der er fund med DMS og DPC i landbrugsområder.Indikatorerne er listet nedenfor, hvor der er en henvisning til en gennemgang af baggrunden for indikatoren, og hvordan den skal vurderes. Til hver indikator er beskrevet cases, som kan hjælpe til tolkning af indikatoren. Der er også medtaget eksempler, som stammer fra f.eks. fund i en indvindingsboring, men som ikke bunder i en case beskrevet i nærværende projekt.Som afslutning på rapporten er der foretaget en opsamling på alle indikatorerne med angivelse af punktkilde/fladekilde samt opsamling på supplerende overvejelser i forbindelse med vurdering af fundene.

Vandforsyningerne står i dag med store udfordringer med fund af desphenyl-chloridazon (DPC), N,N-dimethylsulfamid (DMS) og nedbrydningsprodukter fra dimethachlor og alachlor. Alle stofferne er såkaldte ”glemte” stoffer, hvor problemerne med fund af stofferne kunne være forudset langt tidligere, hvis stoffernes anvendelse, fysisk-kemiske egenskaber og nedbrydningsveje var blevet kortlagt.I Danmark har vi stort set ikke påbegyndt en vurdering af varigheden af forureningen for de stoffer, som vi finder i dag. Vi ved derfor endnu ikke, om f.eks. DMS og DPC-koncentrationerne fremover vil stige eller falde, og betydningen af de relativt mange fund af stofferne i betydelige koncentrationer i drænvand og åer er vanskelige at tolke. Dette skaber store udfordringer for forsyningernes struktur og investeringer.InSa-Drikkevand ønsker med dette notat at tydeliggøre, hvilke udfordringer vandforsyninger bliver mødt med nu og i fremtiden fra pesticider og biocider, og hvilke tiltag der er nødvendige for at kortlægge disse udfordringer.Baggrunden for notatet er bl.a. en workshop, hvor inviterede personer – med stor viden om pesticiders og biociders skæbne i grundvand – har bidraget med viden og ideer til, hvordan vi løser udfordringen med manglende kendskab til pesticiders og biociders skæbne i især umættet zone og grundvand. Dette notat giver en kort konkret beskrivelse af status, videnshuller og mangler samt konkrete forslag til undersøgelser, der er nødvendige for at kunne give en realistisk vurdering af grundvandsressourcens tilstand nu og i fremtiden.

Denne rapport omhandler et pilotforsøg i felten, hvor det er undersøgt, hvorvidt aerob nedbrydning af phenoxysyre-pesticider kan stimuleres ved tilsætning af ilt suppleret med tilsætning af specifikke pesticidnedbrydende bakterier. Forsøget er udført på en forurenet lokalitet, Skelstofte, hvor der er konstateret en forurening med phenoxysyrer-pesticider, som er vurderet til at kunne udgøre en grundvandsrisiko