Search

I denne rapport fremlægges resultaterne af overvågningen af fugle i NOVANA for årene 2020-2021. Endvidere beskrives langtidsudviklinger forovervintrende bestande af knopsvane, ænder og blishøne tilbage til 1960’erne og for gæs og gulnæbbede svaner til 1980’erne. For ynglendearter beskrives udviklingen for de fleste arter tilbage til NOVANA programmets start i 2004. Den nationale overvågning har omfattet ynglefuglesamt rastende og overvintrende fugle omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet. I overvågningen har indgået et specielt program for Vadehavet i henhold tildet Trilaterale Vadehavssamarbejde.

Formålet med denne anden version af dette notat er stadig at få de vigtigste fakta om atomkraft i Danmark på bordet. I første version af notatet lagde vi op til en åben debat og inviterede til kommentarer og input. Dem har vi modtaget mange af. Det vil vi gerne takke for. Vi har brugt de mange kommentarer til at rette, forbedre, tilføje og uddybe, hvorfor vi nu kan fremlægge anden forbedrede og udbyggede udgave af notatet. Vi er selvfølgelig stadig åbne for at modtage kommentarer og inputs frem mod en version 3. Nogle af de væsentligste ændringer i forhold til version 1 er:Der er blevet spurgt til detaljerne i vores analyser og modelberegninger, da det for mange kan være svært at forstå, hvordan en fremtidig elforsyning baseret på vedvarende energi kan være stabil. Derfor har vi uddybet modelberegninger fra version 1 af notatet i to appendikser og tilføjet nye modelberegninger, som uddyber analyserne i forhold til det danske energisystems rolle i Europa. Desuden har vi tilføjet et helt afsnit om stabilitet, som forklarer, hvordan stabilitet og forsyningssikkerhed sikres i et vedvarende energisystem såvel som i et atomkraftsystem.Der har været kritik af vores valg af eksempler på atomkraftværker, når vi har identificeret anlægsomkostninger og byggetider. Derfor har vi tilføjet flere til listen og uddybet diskussionen af hvilke omkostninger og byggetider, der errelevante og aktuelle i en dansk sammenhæng. Et særskilt kritikpunkt har været valg af ’kapacitetsfaktor’. Kapacitetsfaktoren udtrykker, hvor meget et værk producerer igennem en periode sammenlignet med, hvor meget det maksimalt vil kunne producere, hvis det kørte ved fuld belastning (fuldlast) i hele perioden. Ved en kapacitetsfaktor på 100% vil værket køre fuldlast i hele perioden og ikke have ’udetider’, hvor værket ikke kan benyttes f.eks. ved direkte nedbrud, vedligehold eller regulering af driften for at følge behovsprofiler. Vi er her blevet kritiseret for at vælge 75% for atomkraftværker, og i stedet er der blevet peget på 85% som mere retvisende. Vi er også blevet kritiseret for ikke at indregne en eventuel udnyttelse af overskudsvarmen fra et atomkraftværk til fjernvarme, og der er blevet spurgt til, om vi har alle omkostninger til elnettet med. Som svar på disse kritikpunkter har vi foretaget flere beregninger med forskellige kapacitetsfaktorer for atomkraftværker samt analyser med og uden fjernvarmeudnyttelse. Hermed kan man klart se betydningen af disse valg af forudsætninger. Kilden for vores valg af 75% er Det Internationale Energiagenturs World Energy Outlook, hvor de forudser, at atomkraft i 2050 i det Europæiske energisystem vil have en kapacitetsfaktor mellem 70% og 80%. 85% er teknisk muligt, men vælges typisk når atomkraft ikke indgår i sammenhæng med et energisystem med vedvarende energi. For at styrke gyldigheden af vores beregninger har vi desuden tilføjet nye analyser af Danmark i en Europæisk sammenhæng, hvor vores beregningsmodeller både optimerer på investeringer i produktionskapacitet og på transmissionsledninger.Disse ekstraanalyser ændrer dog ikke på den centrale hovedkonklusion: At et dansk energisystem med atomkraft er dyrere end et med vind og sol, og at atomkraft tager længere tid at opføre end vind- og solanlæg.Endelig har der blandt nogle været en forvirring om, hvem vi er, og hvad vores faglighed er i forhold til atomkraftdebatten sammenlignet med forskere, som har en mere specialiseret baggrund i kernefysik eller lignende. Vi er en bred sammensætning af ingeniører, fysikere og økonomer. Vores fælles faglighed er koncentreret om energisystemanalyse, og vores forskningsområde er at analysere, hvordan vi på energiområdet bedst og billigst kan gennemføre den grønne omstilling og hurtigst muligt opnå et CO2-neutralt samfund. Vi er således ikke kun specialister i en enkelt teknologi. Vi er først og fremmest specialister i, hvordan teknologierne spiller sammen, så vi kan finde de bedste løsninger ogoptimere det samlede energisystem.Det er vores vurdering, at det netop er den faglighed og de forskningskompetencer, der er brug for, når konsekvenserne af at investere i atomkraft i Danmark skal sammenlignes med ikke at gøre det. Når trafikforhold skal udvikles og optimeres, er det også trafikforskerens kompetence, der efterspørges, og ikke ekspertise i f.eks. forbrændingsmotorteknologien.Samlet set er rapporten inddelt i fire kapitler, der fokuserer på forskellige pointer. I kapitel 1 sammenlignes omkostningerne ved at producere en enhed (MWh) el fra henholdsvis atomkraft, sol og vind uafhængigt af resten af energisystemet;Kapitel 2 har et fokus på de samme teknologier, men hvor de er i drift i energisystemet, og dermed kan betydningen af forskelle i produktionsmønstre fra vedvarende energi og atomkraft kvantificeres. Kapitel 3 fokuserer på den del af energisystemanalyserne, der omhandler forsyningssikkerhed og stabilitet. I kapitel 4 diskuterer vi bygge- og planlægningstider på atomkraft. God læselyst og en god fortsat debat.

Denne rapport består af en række uafhængige kapitler vedrørende klapning og klapningspraksis samt anbefalinger til Best Practice ved større klapninger typisk i forbindelse med anlægsarbejder.Den aktuelle forvaltningspraksis i en række europæiske lande er gennemgået med udgangspunkt i anbefalinger vedrørende praksis for klapning udarbejdet af HELCOM og OSPAR. Anbefalingerne fra HELCOM/OSPAR omfattes i rapporten af følgende emner: a) Hierarki for placering af opgravet marint materiale; b) Krav til ansøgninger om klapning; c) Plan for prøvetagning i forbindelse med klapninger både før og under klapningen; d) Krav til karakterisering af det opgravede materiale i relation til fysiske, biologiske og miljøkemiske parametre; e) Procedurer for udstedelse af klaptilladelse; f) Håndtering af klapningen herunder angivelse af ”Best Practice”; g) Iværksættelse af overvågning/monitering af klapningen; h) Krav til afrapportering til HELCOM og OSPAR. De enkelte landes praksis er vurderet i forhold til HELCOM/OSPARs anbefalinger med særligt fokus på den danske forvaltning, som den er beskrevet i Klapbekendtgørelsen. I tilhørende bilag til rapporten er angivet diverse krav til tilladelser til klapning i danske farvande samt internationale kriterier for tålegrænser for miljøfremmede stoffer.I Danmark er den foretrukne metode til dumpning af opgravet sedimentært materiale klapning. Det opgravede materiale placeres i en splitpram, og frigives ved åbning af klapperne i bunden af splitprammen, deraf navnet. Materialet synker straks efter klapning mod bunden forårsaget af materialets højere densitet. Der findes en række alternative metoder til klapning fra splitpram, som i dag anvendes forskellige steder i verden. Pumpning af det opgravede materiale til bunden evt. i kombination med en diffusor ved overgangen fra pumperør til bund er et alternativ, der vil fjerne spredning af finkornet materiale og frigivelse af næringsstoffer m.m. under transporten fra splitprammen til havbunden. Pumpning vil på den anden side kunne medføre en delvis opbrydning af dele af materialet, som derved lettere vil kunne resuspenderes og have sværere ved at blive konsolideret på havbunden. Et andet alternativ er brug af ”tremie”, hvor der stadig deponeres ved brug af rør, men her udelukkende gennem tyngdekraft. Denne metode stiller dog krav til materialets beskaffenhed for, at det kan transporteres til havbunden kontinuerligt. Andre aktuelle og potentieller fremtidige metoder er gennemgået. Udover valg af klapningsmetode kan spildet eller spredningen af finkornet materiale ved klapningen reduceres ved brug af boblegardiner eller siltgardiner. Andre måder til at reducere effekter er ved at tage hensyn til vejrlig og kun klappe i optimale meteorologiske vinduer eller på pladser, hvor strøm- og bølgeforhold resulterer i minimal spredning af det klappede materiale.Den mest optimale håndtering af opgravet materiale er at nyttiggøre det til f.eks. sandfodring/bypass, når materialet er ikke-forurenet, eller til forskellige formål på land. I henhold til dansk lov og praksis skal opgravet havbundsmateriale håndteres efter et hierarki, hvor materiale hentet fra havbunden skal søges nyttiggjort, før man overvejer, om det skal deponeres/klappes. Mulige håndteringer af materialet er mangeartede og kan rangeres efter deres potentielle miljømæssige fordele og ulemper. Der er imidlertid flere faktorer der spiller ind, når nyttiggørelse skal vurderes. En central parameter for anvendelse er eventuelle miljøkvalitetskrav i dansk lovgivning, der skal tilgodeses for de enkelte håndteringer. Anvendelsesmulighederne er afhængige af sedimenternes typiske kornstørrelser, mængder/volumen af opgravet materiale, opgravningsfrekvenser og rater af det opgravede materiale. Dette peger på et behov for i de enkelte sager at udføre en vurdering af gennemførlighed af anvendelsen/genanvendelsen. Forskellige kategorier og typer af genanvendelse er i grove træk: 1) Anvendelse som byggematerialer; 2) By- og landskabsdannelse, herunder bearbejdning af habitater; 3) Som element i klimasikringsanlæg. Disse kategorier vil ofte overlappe, idet landskabsdannelse kan indgå som et led i byggeprojekter og klimasikring ligeledes kan tænkes ind i by- og landskabsudvikling.For at sikre det faglige indhold i kommende miljøkonsekvensvurderinger af klapninger, herunder transparens i forhold til resultaterne af de gennemførte analyser, kan der i store klapsager implementeres en procedure for udbud og gennemførelse af miljøkonsekvensvurdering som omfatter flere trin:1. En uafhængig instans, som f.eks. kan være den sagsbehandlende myndighed eller en uafhængig rådgiver udarbejder en kravspecifikation for selve miljøkonsekvensvurderingen inkl. kontrolprogrammer for klappraksis og natur- og miljøforhold, som bliver en central del af udbudsmaterialet.2. Der skal af den kontrollerende myndighed stilles krav om vægtning ved bedømmelse af tilbuddene på opgaveudførelse, hvor pris ikke får den dominerende rolle ved valg af tilbud, og at kvalitet i opgaveudførslen vægter højere.3. Der implementeres et kontrolprogram til løbende dokumentation af klapningen vedrørende klapmængder, klapmetoder og placering af det klappede materiale, som skal køre i hele den periode, der klappes og som er specifikt for den enkelte større klapsag.4. Der implementeres et kontrolprogram til løbende monitering og dokumentation af, at kravspecifikationen og antagelserne i miljøkonsekvensvurdering vedrørende natur- og miljøeffekter er overholdt. Kontrolprogrammet skal gennemføres undervejs og efter endt klapning. Indsamlede data i kontrolprogrammet skal følge ensartede standarder for prøvetagning, og data skal gøres offentligt tilgængelige.5. Implementering af adaptiv klapningsstrategi, hvor sedimentspredning løbende evalueres og hvor manglende opfyldelse og/eller ændringer i forudsætninger skal kunne medføre ændring af aktiviteten eller midlertidigt stop for klapningen, til der er fundet en løsning, der sikrer opfyldelse.6. En uafhængige instans skal ved afslutning af klapningsprojektet evaluere om kravspecifikationer og antagelser til miljøkonsekvensvurderingen og evt. vilkår stillet af myndighederne for godkendelse af klapning er opfyldte.Best Practise for valg af klappladser bør have udgangspunkt i at minimere negative miljø -og natureffekter, men kan også inkludere andre hensyn som f.eks. klimahensyn og økonomiske hensyn. Helt overordnet bør hensynet til værdifuld natur vægte højt, hvilket betyder, at klappladser ikke skal placeres i nærheden af værdifuld natur. Identificering af værdifuld natur bør ske ved konkrete undersøgelser, men kan i udgangspunktet identificeres som: Ålegræsbede og makroalger, Natura 2000 habitatområder, følsom bundfauna, karakteristiske bundhabitater og vandplanområder som ikke kan tåle yderligere påvirkning med næringsstoffer. Endvidere bør de toksikologiske og bioakkumulerende virkninger af det udgravede materiale generelt set vurderes. Ved valg af den konkrete klapplads anbefales en strategi, hvor det klappede materiale konsolideres på et så lille areal som muligt og risikoen for sedimentspredning gennem resuspension minimeres. Herved vil den arealspecifikke påvirkning blive stor, men have en ubetydelig eller meget lille betydning for det samlede område. Derudover vil alle afledte effekter som samlet iltforbrug, næringsstoffrigivelse, CO2-frigivelse, frigivelse af miljøfremmede stoffer og risiko for utilsigtet påvirkning af følsomme arealer og arter blive relativt mindre, ligesom muligheder for kontrol øges. Arealet som påvirkes kan minimeres ved at vælge klappladser og klappraksis karakteriseret ved at være horisontalt afskærmede fra den omkringliggende havbund, ligge på stor vanddybde, og have lave strømhastigheder. Områder med stærk strøm eller høj grad af bølge- nedslag – og dermed en betydelig grad af erosion af de øverste sedimentlag - bør undgås idet strømmen vil sprede klapmaterialet, og det påvirkede areal vil blive mange gange større. Klapning bør som udgangspunkt foregå udenfor vækstsæsonen, hvilket også tidligere har været praksis i forbindelse med klapgodkendelser.Det anbefales at lave en tilsvarende analyse som nærværende for udgravning og råstofindvinding.

Denne rapport udgør den ene af to rapporter, der præsenterer den sidste del af evalueringen af de boligsociale helhedsplaner under 2015-2018-midlerne. Den har som formål at afdække sammenhænge mellem niveauet af chanceulighed, af tryghed og trivsel, samt organisering og strategisk udvikling af boligområder med en boligsocial helhedsplan.Evalueringen af de boligsociale helhedsplaner finansieret af 2015-2018-midlerne forestås af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – og Institut for Byggeri, by og miljø (BUILD) på Aalborg Universitet. Den blev sat i gang ultimo 2017 og afsluttes ultimo 2022. I 2018 udgav vi på baggrund af første del af dataindsamlingen en baselinerapport (Skovgaard Nielsen et al. 2018) og i 2021 en rapport om de samlede resultater afevalueringen af strategisk styring og udvikling af de boligsociale helhedsplaner. I nærværende rapport kobles fokusset på strategisk styring og udvikling med det konkrete arbejde med tryghed/trivsel og chanceulighed.

Ved den årlige optælling af ynglende skarver i Danmark i 2022 blev der registreret 30.266 par. Dette svarer til en tilbagegang på 2,9 % i forhold til året før. Siden 2014 har den danske bestand været stabil på 30.000-33.000 par. I tre regioner var der større ændringer i antallet af ynglende skarver fra 2021 til 2022. Der var således en fremgang i det nordlige Kattegat på ca. 1.365 reder (42 %), mens der var tilbagegang i Vestjylland (29 %) og omkring Smålandsfarvandet (12 %). I de øvrige regioner var der kun mindre ændringer. I 2021 var der i alt 84 skarvkolonier, hvilket svarer nogenlunde til de 83 kolonier i 2022. Der blev i 2022 fundet 10 nye kolonier, mens 11 af lokaliteterne med kolonier i 2021 var forladt i 2022. Som noget nyt blev der to steder fundet ynglende skarver på fyrtårne. Landets største koloni var fortsat Stavns Fjord på Samsø med 2.687 reder, mens yderligere seks kolonier var på over 1.000 reder. Der blev i 2022 for første gang konstateret udbrud af fugleinfluenza i danske skarvkolonier. Dette berørte særligt tre kolonier ved Møn, hvor der blev fundet mere end 700 døde, adulte skarver. Den stigende bestand af havørne i Danmark påvirker en del af skarvkolonierne. I nogle af kolonierne resulterer havørnenes optræden i nedsat ynglesucces og forsinkelse i forårets ynglestart for skarverne. Forvaltende tiltag (regulering) blev i 2022 foretaget i 11 kolonier og omfattede i alt 4.213 skarvreder, svarende til ca. 13,9 % af det samlede antal reder i landet. I otte af kolonierne foretog Naturstyrelsen reguleringen, mens den blev udført af private lodsejere i tre kolonier. Reguleringstiltagene omfattede i år udelukkende oliering af æg.

New onset of seizures in children presenting with status epilepticus (SE) are rarely caused by intracranial aneurysms and haemorrhage, and the diagnosis is therefore challenging. This case report presents a ten-year-old healthy girl presenting with SE preceded by headache for two weeks. A CT-scan showed a subarachnoidal haemorrhage from a cerebral aneurysm. Intracranial pathology should be considered a differential diagnosis when receiving a child with new onset of seizures and SE. Early neuroimaging should be performed for correct treatment to be initiated without delay.

Viden om de alarmerende konsekvenser af mistrivsel bliver gjort til en diskussion af målingskvalitet, politiske valg og normer i et indlæg af Finn Wiedemann 3. okober, lyder det i denne replik fra dagens debattører.

The purpose of this master thesis is to examine the key concepts of growth and sustainability and their role in the sustainable transformation of the Danish business community. This will be examined through the use of a theoretical starting point, followed by an analysis of the findings in a caselinked manner, and an in-depth discussion of the results using expert statements. The connection between growth and the consequences for the planet and its inhabitants are indisputable. And while sustainability is increasingly emphasized in the communication and strategies of the companies, most companies are still managed with the objective of increasing growth rates. This thesis will analyze how the terms Economic Growth, Green Growth, Social Development and Degrowth are related, and meanwhile highlight the dynamic differences between growth and sustainability in a business relation. The results show that whether the terms view economic growth in a positive or negative light, growth is a central concept for all four. The thesis also illustrates that there is a significant difference in the approach of how companies work with sustainability. In the analyzed cases of Meyers and Maersk, this is due to the differences in the companies’ sizes and purpose. Furthermore, the thesis demonstrates how the companies utilize the concepts differently within their given framework.Lastly, the issue of the dialectical relation between growth and sustainability is discussed. This highlights the complexity that includes different strategies and laws for companies of different sizes and country of origin. The discussion illustrates the different societal barriers of the sustainable transition, and how such barriers should be approached in the future.

Artiklen præsenterer et bud på, hvordan ledelse af Capacity Building kan skabes i praksis i etablerede organisationer. Først udarbejdes en syntese af eksisterende litteratur om ledelse af Capacity Building. Herefter undersøges et casestudie af projekt ’Sikkert Patienflow’ i sundhedsvæsenet, hvor casen anvendes til at udfolde, nuancere og tilskrive ny viden til litteraturen. Undersøgelsesspørgsmålet der besvares er ’Hvilke ledelsesmæssige evner kan fremme skabelse af Capacity Building i organisationer?’. Som en del af besvarelsen på spørgsmålet udvikles en teoretisk model (Figur 2) som illustrerer sammenhænge mellem det organisatoriske lederskab og det selv-lederskab, der skal være til stede i styringskæden på forskellige niveauer for at skabe de forandringer, der ønskes.

Den aktuelle fokus på klimaændringer øger opmærksomheden på kvantitative metoder—såsom livscyklusanalyser (LCA)—til at vurdere virkningen af menneskelige aktiviteter, herunder fiskeri, på klimaet. LCA'er er ofte ’letforståelige på overfladen’, f.eks. ved at angive et enkelt tal for påvirkninger; samtidig er de imidlertid resultatet af komplekse bagvedliggende modeller, der indebærer usikkerhed og antagelser. Endvidere kan LCA beregninger virke reduktionist, da de kun omfatter miljødimensionen og ofte er begrænset til drivhusgasemissioner alene. På baggrund af arbejde udført med Danske statistikker og data præsenterer vi overvejelser omkring usikkerhed, metodiske tilgange, og dataudfordringer for LCA’er for fiskeprodukter i en dansk kontekst. Vi undersøger hvilke dataudfordringer der findes, samt forholder os kritisk til centrale LCA-metodiske problemstillinger, såsom brugen af normative antagelser frem for konsekvenslogik, subjektive frem for videnskabeligt funderede modelleringsvalg, og hvordan komplekse dynamikker i fiskerisektoren og forbrugeradfærd kvantificeres. Vi afslutter med overvejelser om, hvorfor det er urealistisk at forvente en "one fit all"-løsning, når det kommer til LCA af fiskeprodukter, og i stedet skal man matche hvert forskningsspørgsmål med en specifik metode og data. Desuden understreger vi vigtigheden af at gå ud over det enkelte numeriske resultat og i stedet forstå modellen og antagelserne bag ved forskellige undersøgelser. Disse spørgsmål er af central betydning for fiskerisektoren, som kan blive asymmetrisk påvirket af LCA'er, hvis disse lykkes med at ændre forbrugernes adfærd. Endvidere kan fejlagtige antagelser i de bagvedliggende modeller potentielt lede til ’greenwashing’ af bestemte produkttyper og på længere sigt derved skade LCA’ers legitimitet – og i yderste konsekvens forsinke den grønne omstilling.

Eosinophilic oesophagitis (EoE) is a clinicopathological condition characterised by symptoms of oesophageal dysfunction and eosinophilic inflammation. The EoE incidence is increasing rapidly as described in this review. In Denmark, EoE among children is significantly underdiagnosed. Untreated EoE is associated with low quality of life, and development of complications. EoE is effectively treated with proton pump inhibitors, diet, or topical corticosteroids. However, evaluation of the treatment response requires histological samples, since conflicting symptoms and histology is observed in 40%.

Benign skin tumours are commonly seen by general practitioners. They are important to differentiate from skin malignancies. Most benign skin lesions are diagnosed based on the history and clinical features. However, if the clinical diagnosis is uncertain, a skin biopsy, e.g. excisional or punch for histopathological examination is necessary to rule out malignancy. Seborrheic keratoses are the most common benign skin tumours with an increasing incidence with age. Other common benign skin lesions include melanocytic naevi, acrochordons and dermatofibromas, which may resemble malignant neoplasms. Benign skin tumours are commonly seen by general practitioners. They are important to differentiate from skin malignancies. Most benign skin lesions are diagnosed based on the history and clinical features. However, if the clinical diagnosis is uncertain, a skin biopsy, e.g. excisional or punch for histopathological examination is necessary to rule out malignancy. Seborrheic keratoses are the most common benign skin tumours with an increasing incidence with age. Other common benign skin lesions include melanocytic naevi, acrochordons and dermatofibromas, which may resemble malignant neoplasms.

Denne artikkelen tar for seg unges opplevelser av depresjon i skjæringspunktet mellom det biografiske og det samfunnsmessige inspirert av Arnetts begrep «emerging adulthood». I denne kvalitative studien har vi intervjuet ni unge voksne med lett depresjon og undersøkt hvordan de fortolker og hanskes med lidelsen. Ved hjelp av semistrukturerte intervjuer fant vi at informantene opplevde at depresjonen påvirket deres identitet og autonomi på måter som gjorde det vanskeligere å imøtekomme forventninger som stilles dem fra omgivelsene og dem selv. Mens noen informanter følte seg definerte av depresjonen, uttrykte andre at depresjonen kom i kontrast med deres opprinnelige selvforståelse. Ønsket om å opprettholde en positiv selvforståelse kom til uttrykk gjennom lettelse av skyld etter å ha mottatt en depresjonsdiagnose og opplevelsen av å få en forståelig årsak til lidelsen. De fleste informantene kom imidlertid til en aksept av måten de selv og deres situasjon var påvirket av depresjonen på. De ønsket en tilsvarende aksept og forståelse fra andre mennesker rundt dem.

Madmæssig mangfoldighed er et samfundsvilkår, som influerer både vores individuelle smagsoplevelser, mad- og måltidsfælleskaber samt Madkundskab i skolen. I et samfund, hvor befolkningen har mange forskellige kulturelle rødder, spiser vi også forskelligt – vi har forskellige smagsmæssige præferencer, og vi har forskellige mad- og måltidstraditioner.Hensigten med undervisning i madmæssig mangfoldighed i Madkundskab i skolen er, at eleverne lærer at forstå, hvad der har skabt deres smag, samtidig med at de lærer at vise forståelse for og tage hensyn til andres. Eleverne skal også lære at tage stilling til egne madvalg og forstå, hvordan mad og måltider varierer afhængigt af overbevisninger og kulturer. Faget skal bidrage til, at eleverne udvider deres bevidsthed, viden og færdigheder og får mulighed for at afklare egne og andres værdier, holdninger og traditioner i relation til mad, smag og måltider.Forskellighed er afgørende for at forstå og efterleve madmæssig mangfoldighed. Vi spiser forskelligt, har forskellige mad- og måltidskulturer, som er knyttet til sundheds- og sygdomsmæssige hensyn, religiøse ritualer og traditioner, forskellige anledninger, ideologiske overbevisninger, holdninger og madtrends.Vi har undersøgt, hvordan lærere integrerer og praktiserer madmæssig mangfoldighed i Madkundskab både som indhold i undervisningen og som ramme for deres undervisning. Rapporten præsenterer undersøgelsens forskningsspørgsmål, formål, metoder samt resultater af delundersøgelser og en række anbefalinger, som vi håber kan inspirere undervisere og andre, der arbejder pædagogisk med mad, smag og måltider. Fokus er Madkundskab i skolen, men resultaterne og anbefalingerne kan bruges bredt.

Op gennem 00’erne gennemførtes i Danmark, hvad der bedst kan betegnes som en privatisering af havets fiskeressourcer gennem indførslen af omsættelige fiskerettigheder. Indførslen af det nye system var en respons på et erhverv i krise, og systemet har indiskutabelt forbedret profitabiliteten med omfattende kvotekoncentration til følge. Det har imidlertid også haft alvorlige utilsigtede effekter i forhold til forvaltningens tilpasningsevne til ændringer i vores forståelse af havets økosystem, ligesom det har haft betydelige sociale effekter gennem skabelsen af ”vindere og tabere” og tilknyttede implikationer for landbaserede aktiviteter i mindre, fiskeriafhængige kystsamfund.