Search

Dette speciale undersøger hvordan Furesø Kommune omsætter Smart City begrebet til konkret handlingspraksis i forhold til udviklingen af en ny bydel, Sydlejren, på den nu nedlagte Værløse Flyvestation. Furesø Kommune betegner selv den nye bydel som en Smart Forstad, der skal være teknologisk højt udviklet på forkant med den bæredygtige udvikling, samtidig med at den skal være et attraktivt boligområde. For at skabe en undersøgelsesramme for undersøgelsen af den foreløbige indsats på den Smarte Forstad, er der indsamlet empirisk data gennem interview og konferencer, samtidig med at der er gennemført et litteraturreview af Smart City begrebet. I reviewet afdækkes begrebet, og der fremsættes en bred Smart City definition samt en teoretisk ramme. Efterfølgende undersøges den Smarte Forstad gennem indsamlet empiri i form af interview og skriftlige kilder. Med udgangspunkt i analyserne af Smart City begrebet og Smart Forstad indsatsen undersøges mulige udviklingsperspektiver ud fra et Transition Management perspektiv i en Socioteknisk ramme. Undersøgelsen konkluderer, at Furesø Kommunes Smart Forstad ikke adskiller sig fra Smart City begrebet på det konceptuelle plan, men at der er nogle rammefaktorer, der har og kan få indflydelse på valget af løsninger - heriblandt de fysiske forhold, styrkepositioner i kommunen og visionen på den Smarte Forstad. Den unikke mulighed for at opbygge byen fra brown field og kombinere den med de styrker som kommunen besidder, kommer ikke til udtryk i visionen, eller i de løsninger der er valgt indtil videre. Det anbefales derfor fremadrettet at genformulere visionen med udgangspunkt i et Transition Arena perspektiv hvor der tages højde for de styrkepositioner, politikker og indsatser som allerede er til stede i kommunen og på nationalt plan. En sådan genformulering vil medføre at der skal arbejdes med udvikling af unik nicheteknologi, hvilket samtidig vil styrke kommunens image og position.Der mangler i Danmark en koordineret indsats som kan sikre, at udviklingen af Smart City løsninger sker med et fælles mål for øje. Danmark kan få en unik position som testområde for store internationale virksomheder, der kan have fordel af de danske forhold, ressourcestærke borgere samt stærke kommuner. For at få gang i denne udvikling og tiltrækning af investorer vil det være af afgørende betydning at finde nye forretningsmodeller, som kan skabe værdi af de data, som bliver tilgængelige, samtidig med at udviklingen sker mellem flere aktører., This master thesis studies how Furesø Municipality translates the Smart City concept into tangible action in relation to the development of a new district, Sydlejren, on the now disused Værløse airfield. Furesø Municipality itself describes the new district as a Smart Suburb, which must be technologically advanced, at the forefront of sustainable development while being an attractive residential area. A factual framework has been created by collecting empirical data through interviews and conferences while a literature review of the Smart City concept is the more theoretical basis. The review unfolds the concept and introduces a broad Smart City definition and a theoretical framework. Subsequently the Smart Suburb is analyzed through empirical data in the shape of interviews and written sources. Based on the analyzes of the Smart City concept and the Smart Suburb initiative, possible development perspectives is explored from a Transition Management perspective in a Socio-technical frame.The study concludes that the Smart Suburb in Furesø is no different from the Smart City concept at the conceptual level, but there are some variables which has and may influence the choice of solutions - including physical conditions, strengths within the municipality and the vision of the Smart Suburb itself. The unique opportunity to build up the city from brown field and combine it with the strengths which the municipality holds is not present in the vision or the solutions chosen so far. It is therefore recommended to reformulate the vision based on a Transition Arena perspective and take into account the strengths, policies and initiatives which are already present in the area, and at a national level. This reformulation will result in working with developing unique niche technology which will enhance the municipality's image and position at the same time.Denmark is in need of a coordinated effort to ensure that the development of Smart City solutions happens for the common good. Denmark can obtain a unique position as a testing ground for large international companies that can benefit from the resourceful citizens and strong municipalities. To get started in this development and attracting investors, it will be vital to find new business models that can create value from the data that becomes available while development occurs between numerous stakeholders.

Dette speciale er en analyse af omvisningerne på Medicinsk Museion i København med teoretisk udgangspunkt i aktør-netværkteori, som den er blevet gjort kendt af Michel Callon, Bruno Latour og John Law. Jeg undersøger, hvilke aktører der gør sig gældende i netværket, hvad deres indbyrdes relationer er, og hvordan der oversættes mellem dem. Der tales således både om omviseren, gæsterne og de ikke-menneskelige aktører. Undervejs kaster jeg et særligt blik på udstillingen Balance & Stofskifte. Specialet er et casestudie og omfatter derfor en række empiriske kilder, bl.a. interviews, observationer og spørgeskemaer.

Tilværelsespsykologien handler om den fundamentale opgave alle mennesker står over for: at oprette, opretholde og udvikle egen og fælles tilværelseMennesker er forskellige og trives i forskellige tilværelsesformer. Men bogens grundtanke er, at der er noget almen-menneskeligt fælles i enhver god nok tilværelse. Tilsvarende er der nogle grundlæggende almene og fælles tilværelses-kompetencer, hvormed man opretter, vedligeholder og udvikler tilværelsen – for sig selv, blandt andre og sammen med andre.I denne den forstand er der ingen forskel: Uanset éns socioøkonomiske situation, kulturelle herkomst, livshistoriske skæbne eller psykiske problemer og forstyrrelser står alle over for den grundlæggende opgave, at få tilværelsen til at fungere godt nok ved hjælp af de samme almenmenneskelige tilværelseskompetencer.Et sådant udgangspunkt med til at forhindrer en opdeling i ”os” og ”dem”. Mennesker med en bestemt kulturel bag-grund, en bestemt socioøkonomisk situation eller mennesker som er socialt udsatte eller har psykiske problemer eller forstyrrelser har brug for at udvikle og danne præcist de samme grundlæggende tilværelseskompetencer, som alle andre. Bogens første del giver en introduktion til tilværelsespsykologien. Anden del er praksisorienteret og viser, hvordan tilværelsespsykologiske samtale og øvelsesforløb kan udvikle og danne tilværelseskompetencerne. Endvidere gives en grundig definition af de enkelte tilværelseskompetencer. Bogens tredje del giver den teoretiske og empiriske baggrund for tilværelseskompetencerne og forbinder disse med centrale teorier inden for psykologien. Endelig diskuterer bogens fjerde del den tilværelsespsykologiske tilgang til psykiske forstyrrelser, diagnoser og stigmatisering.