Search

Selvom ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal forholde sig til både aftalemæssige, lovmæssige og økonomiske rammer, har skolernes ledere betydelige frihedsgrader til at udøve ledelse. Formelt er det bestyrelsernes ansvar at sikre skolernes drift, men i praksis spiller rektorer og direktører en afgørende rolle i forhold til alle væsentlige spørgsmål på skolen. En vigtig lederopgave er den strategiske ledelse, der er blevetlangt mere vigtig og presserende, hvilket også er afspejlet i, at skolerne bruger strategiske ledelsesværktøjer mere end tidligere. Samtidig står lederne mere centralt i den strategiske beslutningsproces, mens lærernes indflydelse er blevet markant mindre. Et andet vigtigt aspekt af ledelsesopgaven er den enkelte leders ledelsesstrategi i forhold til at sikre, at lærerne arbejder efter skolens fælles målsætninger. Kapitlet tager fat på to ledelsesstrategier – transformationsledelse, som handler om at tydeliggøre skolens mål gennem visioner, mens transaktionsledelse handler om at belønne medarbejdernes gode resultater og følge op på de mindre gode resultater. Ledelsesstrategierne er relevante, da de kan have konsekvenser for medarbejdernes motivation og derigennem skolernes performance.

En central målsætning for erhvervsskolerne er, at eleverne kommer i beskæftigelse, når de er færdige med uddannelsen. Beskæftigelse er imidlertid også en vanskelig målsætning, fordi den ligeledes er påvirket af forhold uden for skolens indflydelse. Kapitlet viser, at sandsynligheden for at komme i beskæftigelse er stærkt påvirket af elevernes baggrund, hvor især folkeskolekarakterer og den sociale baggrund spiller ind. På skoleniveauet har ledelsesstrategien ikke en signifikant betydning, men det har lærernes aldersprofil til gengæld. Således falder beskæftigelseseffekten med lærernes gennemsnitsalder.

The study presents the consequences of the internationalization of the Danish administration of energy policy.