Search

This is a case report of a Ukrainian war-injured patient who was colonised/infected with nine different carbapenemase-producing organisms (CPO). The patient was initially treated in Ukraine. After two months he was admitted to a Danish hospital where he underwent extensive surgery and received broad-spectrum antibiotics. In screening and clinical samples, nine different CPO were cultured which in combination were untreatable with antibiotics. To our knowledge, this is the first patient in Denmark with such a high number of different CPO. This may be a sign that we are entering a postantibiotic era.

Fracture-related infections (FRI) is a challenging complication with a high risk of devastation outcomes for the patients. Diagnosing FRI is often difficult, and treatment frequently requires the effort of a multidisciplinary team. Recently, an international consensus group of experts from various scientific and medical organisations has published standardised guidelines of diagnosis and treatment. This review provides a summary of the latest studies and the general principles with respect to diagnosis, treatment and aftercare of patients with FRI.

Revideret ift version leveret den 30. september - se følgebrev for forklaringLandbrugsstyrelsen har bedt DCA om en revurdering af den generelle nitratudvaskning fra økologiske arealer, og herunder effekten ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug. Effekten af omlægning har været estimeret i flere tidligere studier, og har generelt været faldende over tid. Dette skyldes især, at der er sket stramninger på kvælstofanvendelse, jordbearbejdning og brug af efterafgrøder i det konventionelle landbrug. Senest er effekten i 2013 estimeret til 10-17 kg N/ha. I nærværende rapport tages udgangspunkt i den landbrugsmæssige arealanvendelse i 2017. Undersøgelsen bygger på modelberegninger baseret på typesædskifter for fire konventionelle og økologiske driftsgrene. Med udgangspunkt i dyrknings- og gødningspraksis for 2017 estimeres det, at den samlede effekt ved overgang fra konventionel til økologisk drift er en reduktion i nitratudvaskning på 9 til 11 kg N/ha. Frem til 2020 er der bl.a. sket en yderligere stigning i omfanget af målrettede efterafgrøder på det konventionelt dyrkede areal, og dette medvirker til at reducere forskellen med 2 til 3 kg N/ha. Det estimeret interval for reduktion i nitratudvaskning er således på 6 til 9 kg N/ha for 2020.

Linket i højre side henviser til DCA rapporten. Dokumentet over linket er selve leveringen til ministeriet med følgebrev.I DCA-rapporten er der foretaget mindre sproglige og redaktionelle rettelser i forhold til versionen, som blev leveriet til ministeriet den 8. juli 2020. Derudover er der i kapitlet Afgasning af husdyrgødning kombineret med højere udnyttelseskrav for afgasset gødning sket en justering af beregningsgrundlaget af hensyn til overensstemmelse med seneste rådgivningsnotat på området. Ændringen påvirker ikke den kvalitative vurdering af klimaeffekten i kataloget. I Bilag 3, Klimagasser, er der desuden tilføjet et forklarende afsnit vedr. den indirekte N2O-emissionsfaktor relateret til nitratudvaskning.

In this case report, a 64-year-old woman with symptoms of lethargy, nausea, fluctuating temperature, and weight loss was suspected of a disease of cardiological or haematological aetiology. She was diagnosed with liver fluke infection based on serological evidence, eosinophilia, relevant exposure, and clinical presentation. High-dose triclabendazole led to symptom resolution. On several occasions, she had been eating watercress from a meadow with grazing sheep. The tendency of eating raw watercress and other green plants collected in nature confers an increased risk of developing liver fluke infections.

Linket til højre henviser til rapporten i trykt format til download. Dokumentet over linket er selve leveringen til ministeriet med følgebrev.Denne rapport præsenterer et nyt landsdækkende kort over drænede markarealer i Danmark. Kortet viser i en opløsning på 30,4 meter den sandsynlige udbredelse af drænede og ikke drænede arealer. Kortet er baseret på statistiske analyser af sammenhængen mellem dræning og en lang række geografiske datalag, heriblandt topografiske variabler, jordbundsforhold, satellitbilleder, arealanvendelse m.fl. Kortet har en nøjagtighed på 79%. I alt 52% af markarealet fremgår som drænet på kortet. Med kortet følger desuden et datalag over sandsynligheden for dræning samt datalag til vurdering af kortets nøjagtighed i specifikke områder.

Linket til højre henviser til rapporten i trykt format til download.Dokumentet over linket er selve leveringen til ministeriet med følgebrev.For at opnå god økologisk vandkvalitet i Limfjorden opstilles der med Vandområdeplanerne krav om en betydelig reduktion i nitratudledningen i dele af oplandet til Limfjorden. Kollektive virkemidler såsom vådområder og minivådområder har i dele af oplandet kun et lavt potentiale pga. lav dræningsgrad. De traditionelle virkemidler på dyrkningsfladen – fx efterafgrøder og reduktion af kvælstofgødskningen - vil i mange tilfælde ikke være tilstrækkelige til at nå reduktionsmålene. Dyrkning af flerårige afgrøder i kombination med bioraffinering repræsenterer en mulighed for både at nå reduktionsmålene og at opretholde en økonomisk bæredygtig landbrugsproduktion. I planperioden 2015-2021 forventes en del af nitratmålsætningen opnået, mens en del er udskudt til perioden efter 2021. Resultater af analyser for tre scenarier for biomasseproduktion viser, at der skal omlægges mellem 16 og 28% af landbrugsarealet i oplandet for at opnå den udskudte reduktion i fjorden. Ved at tage hensyn til retentionen i de forskellige deloplande vil arealomlægning kunne reduceres med 4-9%, sammenlignet med udvælgelse af marker med den største udvaskning fra rodzonen. Majs er den afgrøde, hvoraf den største andel omlægges i scenarierne, fordi det er her den største reduktion i nitratudvaskning opnås. Antagelsen om at kunne udtage de mest belastende marker til græsproduktion er mere optimal end muligt i praksis, og derfor repræsenterer analyserne et estimat for et minimumsareal, der skal udtages for at nå målene i vandplanerne. De økonomiske analyser viser en positiv business case for produktion af økologisk proteinkoncentrat ud fra kløvergræs. Men analyserne viser også, at der kan være stor forskel mellem områder og bedrifter med gevinster og tab, og at andre produktionsformer (intensivt græs eller energipil) i dele af oplandet kan konkurrere med omkostningerne til øvrige anvendte virkemidler til reduktion af nitratudvaskning.

Controlled drainage combined with winter crops was investigated for the first time as a mitigation measure for reducing nitrate loss through drainage systems during a three-year period (2012–15) on a loamy soil in Denmark. The impact of controlled drainage on groundwater levels, drain flow, total nitrogen, nitrate, ammonium, nitrous oxide, total phosphorous, and phosphate when applying regulation levels of 50 and 70 cm above drain pipes were determined by using a before-after control-impact (BACI) study design. The regulation level had to be 70 cm to significantly elevate groundwater levels and reduce drain outflow and nitrate loss, which were reduced by 38–52 % (97–127 mm) and 36–48 % (6–8 kg nitrate-N ha−1) relative to conventional drainage levels, respectively. Controlled drainage did not appear to influence harvest yield or cause pollution swapping as the loss of total phosphorous, phosphate, and nitrous oxide was reduced by 44–45 %, 44–54 %, and 36–38 %, respectively. Stable isotope analysis of δ15N and δ18O in nitrate from drain water supported by measurements of nitrate, sulphate, and ammonium concentrations in drain water revealed that denitrification was not enhanced markedly at the impacted plots, except during one event where a pronounced decline in nitrate concentrations and ceased drain flow was observed.

Dette projekt undersøger hvorvidt brugen af laminar indblæsning (laminar air flow, LAF) på operationsstuer nedsætter infektionsrisikoen i forhold til konventionel ventilation (turbulent air flow, TAF), og hvilke muligheder der foreligger for energioptimering med udgangspunkt i driftsforholdene på Gentofte Hospital.Under mock-up operationer med en patient-dukke undersøgte vi betydningen af ventilationssystemet på operationsstu-en. Således blev der i løbet af 11 forsøgsdage gennemført i alt 2x 16 simulerede hoftealloplastik operationer på stuer med hhv. LAF og TAF ventilation. Halvdelen af forsøgene er endvidere foretaget med reduceret (50 %) friskluftskifte således at hvert set-up er foretaget med 8 gentagelser. Hvert af de 32 forsøg blev udført med samme opsætning af rengøring, udstyrsplacering, forsøgspersoner og bevægemønstre. Der blev under forsøgene foretaget måling af kimtal, partikler og sporgas, samt driftsmåling af energiforbrug.På LAF stuen var alle målinger under anbefalede værdier uafhængig af om det blev kørt med 100 % eller 50 % frisk-luftmængde og uden øgning af CFU tal ved 50 % reduktion. På TAF stuer var der ved et væsentlig antal (4/16) operati-oner kritisk høje kimtal over anbefalet niveau. Dette er vigtigt, da omkostninger til om-operationer, som følge af infekti-on under og efter hofte- og knæoperationer, beløber sig ifølge Sundhedsstyrelsen til 34-57 mio. kr. om året.Angående elforbruget til LAF stuerne var det muligt at reducere elforbruget med 41 % uden forøgelse af kim tallet, der-udover skal det tilføjes at elforbrugs niveauet ved 50 % friskluftmængde på LAF stuen var under det elforbrug, der blev anvendt ved 100 % friskluftmængde på TAF stuerne.Dog skal det pointeres at alle forsøgende blev udført i november, december og januar måned. Varme- og kølebehovet var yderst minimalt.I et afgangsprojekt fra DTU Byg, blev luftstrømmene på operationsstuerne undersøgt ved sporgas-måling . Analyserne viste en kontamineringsrisiko i de kritiske områder på TAF stuen, som var 48 % højere end på LAF.

Et af de særlige træk ved de nordiske lande er, at fastlæggelsen af løn- og arbejdsvilkår i vidt omfang er overladt til forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Formålet med denne rapport er at belyse en række af de udfordringer, som de arbejdsretlige systemer i de nordiske lande står over for i mødet med et stadig mere veludviklet europæisk retssystem. Den første del af rapporten er udarbejdet af rapportens redaktør professor, dr. jur. Jens Kristiansen fra Københavns Universitet og fokuserer på en række af de generelle udfordringer, som de europæiske regler og retsafgørelser stiller de arbejdsretlige systemer i de nordiske lande over for. Rapportens anden del er udarbejdet af forskellige repræsentanter for arbejdsgiver- og lønmodtagerforeninger i de nordiske lande og belyser nogle af de udfordringer, som arbejdsmarkedets parter oplever i mødet med det europæiske retssystem.

The mast cell lives a hidden life, but it is implicated in several physiological reactions. Its ability to react to different stimuli impacts a variety of conditions such as asthma, atopic dermatitis, urticaria and anaphylaxis. It is not until recent decades that the evolution of the cell has been described and its fascinating biology has only recently been depicted. We here give a review of systemic mastocytosis in regards to cell biology, diagnostic approaches and clinical practice.