Search

Rapporten ’Anvendelse af træ i byggeriet – Potentialer og barrierer’ samler eksisterende viden om fordele og ulemper ved træbyggeri, og gør status for omfanget af træbyggeri i Danmark.Spørgsmålet om anvendelse af træ i byggeriet belyses gennem en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse, tre dialogmøder og kvalitative interviews med udvalgte nøglepersoner. Det er primært personer med erfaring fra byggebranchen; arkitekter, ingeniører, konstruktører, håndværkere, entreprenører, bygherrer og studerende, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen og i dialogmøderne.Der er lavet en definition af træbyggeri, der præsenteres 8 eksisterende eksempler på træbyggeri i Danmark, der oplistes forskellige træarter og det gennemgås,hvordan Sverige, Norge, Finland, Østrig, Tyskland og Canada har forsøgt at øge brugen af træ i byggeriet gennem tiltag, som er beskrevet.Ud fra en livscyklusanalyse (LCA) er det vurderet, hvor meget CO2 Danmark kan spare ved at omlægge eksempelvis 10 % af konventionelt byggeri til træbyggeri om året frem til 2030.

Denne rapport beskriver resultaterne fra forskningsprojektet: Luftudveksling mellem bolig og tagrum. I projektet blev det undersøgt, i hvilket omfang der sker udveksling af luft mellem bolig og uudnyttede tagrum. Målet var på sigt at kunne vurdere, hvilken betydning mulig skimmelsvamp i et tagrum har for eksponeringen i den underliggende bolig samt at kunne vurdere fugtoverførslen fra boligen til uopvarmede tagrum.Luftudvekslingen mellem boliger og udnyttede uopvarmede tagrum blev undersøgt ved en passiv sporgasmetode. Metoden blev anvendt ved placering af to typer sporgasser i hver sin zone, hhv. bolig og tagrum. På baggrund af målte koncentrationsniveauer i de respektive zoner, samt beregnede emissionsrater baseret på temperaturmålinger, kunne udvekslingen mellem zonerne bestemmes, foruden luftskifterne i de to zoner. Der indgik 30 huse i undersøgelsen, og målingerne blev foretaget i to perioder for hvert hus; hhv. en kold og en varm periode. De 30 huse fordelte sig på byggeår fra 1920’erne til 2010’erne, et enkelt hus var dog fra 1719. Der var 19 huse med dampspærre i loftet og 11 huse uden. Derudover blev to typer af tagkonstruktioner undersøgt, men fordelingen var ikke ligelig (25-5). Det samme gælder huse med/uden mekanisk ventilation (6-24) og fordelingen mellem huse med mineraluld og cellulosebaseret loftisolering (27-3). Alle husene var placeret på Sjælland. Der blev desuden målt temperatur og relativ fugtighed i både boliger og tagrum samt målt udeklima.Undersøgelsen viste, at der forekom luftudveksling mellem bolig og uudnyttet, uopvarmet tagrum i begge retninger i både varme og kolde perioder. Dette gjorde sig gældende uanset, om der var en dampspærre eller ej. Som gennemsnitsbetragtning blev det fundet, at den opadgående luftoverføring var større end den nedadgående luftoverføring.På baggrund af de målte resultater, kunne der ikke konstateres en sammenhæng mellem udeluftskifte i tagrummet og absolut fugtindhold. Der kunne dog etableres en sammenhæng mellem den opadgående luftoverføring og fugttilskuddet fra boligen til tagrummet – jo højere opadrettet luftoverføring des mindre fugttilskud, dvs. forskel mellem fugtindhold i tagrummet i forhold til fugtindhold i boligen.Luftskifterne i boligerne blev målt til relativt lave værdier i forhold til bygningsreglementets krav om grundluftskifte på 0,30 l/s pr. m² opvarmet etageareal, hvilket tilnærmelsesvis svarer til 0,5h-1. Ingen af de undersøgte boliger levede op til kravet i vinterperioden, og kun fire boliger levede op til kravet i sommerperioden. Målingerne af luftskifterne i tagrummene viste en stor variation. Der blev konstateret synlig skimmel i tagrummene i tre af de undersøgte huse. Alle disse tagrum blev målt til at have relativt lave luftskifter i tagrummene.

I forskningsrapporten – Materialeegenskaber, test af polyethylenmembraners egenskaber før og efter accelereret ældning – undersøges levetiden for dampspærre produceret af polyethylen (PE). Undersøgelsen omfatter dampspærre af ren PE og dampspærre produceret af regenereret PE samt kombinationer af ren og regenereret PE.Der undersøges 9 forskellige dampspærrer, tapede samlinger tilhørende de enkelte dampspærresystemer og samlinger klæbet med bånd af butyl.Tidligere var det almindeligt, at dampspærre var fremstillet af ren PE, men i dag kan man finde et stigende antal dampspærrer, som indeholder regenereret PE, eller en blanding af regenereret PE og ren PE, i handelen. Som en del af den øgede interesse for at fremme bæredygtighed i byggeriet, er det forventeligt, at en stigende andel af dampspærre fremstillet af regenereret PE eller en blanding af ren og regenereret PE, fremadrettet vil blive mere efterspurgte.Undersøgelsen omfatter blandt andet de udvalgte dampspærreres vanddampdiffusionsmodstand, rivestyrke, fladevægt og overfladespænding, og emnerne er undersøgt før og efter accelereret ældning. Accelereret ældning er udført i klimakammer. Ud fra ældningen er dampspærrerenes levetid bestemt.

I forskningsrapporten – Materialeegenskaber, test af polyethylenmembraners egenskaber før og efter accelereret ældning – undersøges levetiden for dampspærre produceret af polyethylen (PE). Undersøgelsen omfatter dampspærre af ren PE og dampspærre produceret af regenereret PE samt kombinationer af ren og regenereret PE.Der undersøges 9 forskellige dampspærrer, tapede samlinger tilhørende de enkelte dampspærresystemer og samlinger klæbet med bånd af butyl.Tidligere var det almindeligt, at dampspærre var fremstillet af ren PE, men i dag kan man finde et stigende antal dampspærrer, som indeholder regenereret PE, eller en blanding af regenereret PE og ren PE, i handelen. Som en del af den øgede interesse for at fremme bæredygtighed i byggeriet, er det forventeligt, at en stigende andel af dampspærre fremstillet af regenereret PE eller en blanding af ren og regenereret PE, fremadrettet vil blive mere efterspurgte.Undersøgelsen omfatter blandt andet de udvalgte dampspærreres vanddampdiffusionsmodstand, rivestyrke, fladevægt og overfladespænding, og emnerne er undersøgt før og efter accelereret ældning. Accelereret ældning er udført i klimakammer. Ud fra ældningen er dampspærrerenes levetid bestemt.