Search

Digitalisering af arbejds- og samfundslivet accelererer i disse år. Digitalisering fremstilles som en nødvendighed, hvis man vil overleve som privat virksomhed og fremhæves også som et middel til at lette arbejdsbyrden i en betrængt offentlig sektor. Nogle taler ligefrem om ‘den fjerde industrielle revolution’, Arbejdsliv 4.0, der grundlæggende vil forandre arbejdsliv og arbejdsmarked (Schwab. K., 2019). Selvom disse fremskrivninger præges af en overdreven teknologioptimisme og må tages med et gran salt, er der ingen tvivl om, at digitale teknologier i de senere år har ændret arbejdslivet for mange. Dette er for eksempel blevet tydeligt med digitale og platformsbaserede forretningsmodeller, som ændrer arbejdets indhold og organisering. Digitalisering åbner således for nye måder at lede og kontrollere arbejdet på. Det gælder både, når madudbringningsfirmaer som Wolt og Just Eat og taxiordninger som Uber fordeler køreture til deres chauffører ved hjælp af algoritmer (Oppegaard, 2021; e.g. Wood et al., 2018). Eller når Amazon på platformen Mechanical Turk udbyder mikrojobs, som kan løses på under 10 minutter. Den digitale teknologi anvendes også i Amazon og Nemlig.com’s lagerhaller, hvor ansatte minutiøst bliver overvåget, kontrolleret og arbejder side om side med robotter styret af artificial intelligence (AI) (Delfanti, 2021). Netop disse måder at organisere arbejde på har skabt debat om en ny form for ’digital taylorisme’: Lavtlønsjobs præget af stærk opsplitning af arbejdet, ringe muligheder for autonomi, usikkerhed i løn, arbejdstid og ansættelse. Mange har således beskrevet, hvordan digitalisering betyder fremvæksten af arbejdsformer, der fremmer individualisering og udhuler fællesskaber, og som undergraver den faglig organisering. (e.g. Tassinari & Maccarrone, 2019). Dette bekræftes, hvis man ser på platformsarbejdets demografi . Her arbejder ikke kun unge, der supplerer deres indtægter fra SU, men også migranter og andre sårbare grupper på arbejdsmarkedet. Men digitalisering påvirker ikke bare ufaglært platformsarbejde. Også andre typer af organisationer anvender digitalisering. Det gælder digitale planlægnings- og registreringssystemer i ældreplejen og elektroniske patientjournaler på sygehusene. Og det gælder AI baserede beslutningsstøttesystemer, der indvirker på og potentielt erstatter professionelles faglige vurderinger, og som forandrer relationer og samarbejdsformer på arbejdspladsen. Det ser man eksempelvis inden for politiarbejde og inden for social-, beskæftigelses-, sundheds- og undervisningsområdet (e.g. Allhutter et al., 2020; Gundhus et al., 2022; Jørgensen, 2020). Algoritmisk styring er en tredje vigtig måde, hvor digitalisering påvirker arbejdsprocesser. Algoritmisk styring henviser til nye måder at optimere og kontrollere arbejde og organisation på, hvor store firmaer bruger databaserede forudsigelser og andre former for kvantificering og benchmarking af performance baseret på statistisk modellering til at styre deres ansatte, som dermed eksponeres og overvåges på nye måder. En af de problematikker, som denne udvikling rejser, handler om, at teknologien slører kontrol og gør magten usynlig. Autoriteten forsvinder og det bliver uklart, hvem der har truffet hvilke beslutninger og hvem, der har ansvaret for dem. Teknologien eller ’the digital prism’, som Mikkel Flyverbom (2019) kalder det, skaber således både zoner af synlighed, som dermed bliver regulerbare, men også zoner af usynlighed, der undslipper regulering. Diskussioner om digitalisering forfalder nemt til enten optimistisk hyldest til potentialerne eller til dystopiske forestillinger om, hvordan arbejdslivet degraderes. Den måde, digitale teknologier ændrer arbejdslivet på, er kompleks og dybgående i den forstand, at teknologierne potentielt forandrer vores arbejdspraksis, måden vi bliver ansat, ledet, styret og fyret på, ligesom teknologierne påvirker forholdet mellem kolleger, vores forhold til arbejdet og til den organisation, vi arbejder for – og også indimellem indtager rollen som arbejdsgiver. Dette temanummer bidrager til at udforske dette felt empirisk. De to første artikler giver vigtige bidrag til den efterhånden omfattende internationale forskning i platformsarbejde eller ’gig arbejde’, dvs. fysiske jobs med platformen som arbejdsgiver. De næste artikler tager udgangspunkt i dataficering og AI, men bidrager i højere grad med teoretiske indsigter. De udforsker og udfordrer begge et entydigt fokus på teknologi som driver i forandringsprocessen, og de har fokus på henholdsvis betydningen af samspillet mellem den organisatoriske kontekst og teknologi i dataficeret socialt arbejde, og på det usynlige ledelsesarbejde, der medgår til at forme, meningstilskrive og skabe AI projekter i den offentlige sektor.

Rapporten præsenterer resultaterne af forskningsprojektet "Værdier og Normer for Grøn Omstilling i Det Blå Danmark", der har undersøgt de kulturelle og sociale betingelser, som medlemmer i branchen oplever enten understøtter eller står i vejen for grøn omstilling i den danske skibsfart og de tilknyttede sektorer og organisationer.

Marine virkemidler har til formål at bidrage til opnåelse af god økologisk tilstand i de marine vandområder. Marine virkemidler er placeret i – og virker i – de marine vandområder, hvor de fjerner og/eller binder næringsstoffer (kvælstof (N) og fosfor (P)) og/eller har en direkte effekt på andre biologiske kvalitetselementer og støtteparametre. Denne rapport beskriver status for viden om syv potentielle marine virkemidler med fokus på N- og P-effekt, øvrige effekter på miljø og klima, samt økonomi for de virkemidler, hvor tilgængelig viden findes. Det eksisterende vidensgrundlag, og dermed datasikkerheden, for de beskrevne virkemidler er forskellig. Virkemidlerne er på basis af eksisterende viden inddelt i fire kategorier: ‘Operationelt’, ‘Potentielt lovende’, ‘Teoretisk lovende’ og ‘Ikke egnet til danske farvande’. De beskrevne virkemidler er af forskellig karakter, og de er ikke nødvendigvis virksomme eller effektive i alle marine områder. Der er ingen marine virkemidler, der bør anvendes uden en forudgående faglig vurdering af placering.

This thesis is concerned with the field of computer games and learning often referred to as Serious Games. Initially it is argued that a specific focus on the educational term bildung can enrich the field’s understanding of the learning relating to the games. Bildung is a term originating from German philosophical discourse and is in a wide array of definitions used to discuss how the personalities of individuals takes shape as these individuals meets the world and themselves in various ways. In order to examine the implications for this unique aspect of learning that are connected to the relatively new computer game media, the first part of the thesis is dedicated to establishing a new analytical perspective that sees the computer games as environments for bildung. This is done by fusing theory about bildung, play, media and communication, formalism, situationism and affordance.In the second half of the thesis the perspective is applied analytically to the popular computer game League of Legends. This is done in order to discuss the dynamics of bildung that the interplay between individuals and the game co-creates.Furthermore, the implications of the analytical perspective are discussed. Finally, a critical approach to the games is suggested as an important factor in the potential for a healthy learning outcome.

Kort over ålegræssets udbredelse er vigtige for optimal forvaltning af ålegræsenge og bidrager også til synergi mellem f.eks. Vandrammedirektivet, der inddrager ålegræs som indikator for god økologisk tilstand, og Fuglebeskyttelsesdirektivet, der har fokus på ålegræs som føde for vandfugle og derfor kræver kvantificering af udbredelsen. Ålegræssets øvrige økosystemfunktioner- og tjenester afhænger også af udbredelsesarealet.Projektet testede muligheden for at opgøre ålegræssets udbredelse ud fra de landsdækkende flyfotos (ortofotos), som Aarhus Universitet (AU) i anden sammenhæng har købt rettigheder til. Med udgangspunkt i ortofotos fra somrene 2012, 2014 og 2016 i kombination med overvågningsdata om ålegræs videre­udviklede projektet billedanalyseteknikker og analyserede ortofotos fra udvalgte, vigtige ålegræsområder: Nibe-Gjøl Bredninger i Limfjorden, Saltholm inkl. Amagers Øresundskyst mod Saltholm, det Sydfynske Øhav og Roskilde Fjord.Studiet viser et stort potentiale for kortlægning af ålegræs­enge ud fra ortofotos idet 1) analysemetoderne har relativ lav usikkerhed, 2) ortofotos har en stor rumlig dækning (principielt national dækning), 3) høj rumlig opløsning (16-20 cm), 4) stor tidslig dækning (hver anden sommer og tilbage i tid), som giver mulighed for analyse af tidslig udvikling i ålegræssets udbredelse og 5) ortofotos er til rådighed for AU/Miljøministeriet. Studiet peger dog også på væsentlige begrænsninger i de nuværende ortofotoleverancer i form af bl.a. ufuldstændig billeddækning og manglende farvenormalisering for kystzonen. Disse begrænsninger kan imidlertid delvist løses ved at indgå en ny konsortium-aftale med leverandøren. Billedoptagelse og farvenormalisering dækker nemlig en langt større del af kystzonen end hvad det ortofotokonsortium/SOF, AU er en del af, har købt adgang til.Ålegræssets arealudbredelse kan potentielt supplere "ålegræssets dybdeudbredelse" som indikator for kystområdernes miljøtilstand ved at levere vigtig information om udbredelsen på lavere vand. Dette kræver dokumentation af samme type for ålegræssets dybdeudbredelse, dvs. analyser af, hvordan arealudbredelsen reagerer på ændret vandkvalitet/presfaktorer samt hvilket ålegræsareal der svarer til forskellige kategorier for miljøtilstand i givne vandområder.

THEN GO TO YOUR WORK WITH JOY - SOCIALITY AND SACRAMENTAILITY IN MARTIN LUTHER'S TEACHING OF THE CALLINGThe article investigates Martin Luther’s teaching of the calling in a social perspective. In the tradition following the pioneering work of Max Weber, the Reformation has often been interpreted a steppingstone towards processes of disenchantment, secularization and rationalization. In recent years, a growing body of literature has argued that this tradition overlooks crucial elements of reformation spirituality such as sacramentality, sociality and the affirmation of ordinary life. With his conceptualization of work as a calling, Luther elevated and sanctified the everyday life and activities as a central component of the Christian life and the constitution of society. Here we might find the seed for the exceptionally high value ascribed to work in contemporary, Lutheran Nordic societies.

På Institut for Pædagogik på DPU har vi på en af vores kandidatuddannelser eksperimenteret med en eksamensform, vi kalder ‘aktiv deltagelse’. Eksamensformen går i korthed ud på, at de studerende på baggrund af læsestrategiske spørgsmål, som knytter sig til hver undervisningsgang og udsendes en uge før, udarbejder et ‘analysepapir’ på halvanden side. De studerende får elektronisk feedback på disse analysepapirer (og skal eventuelt skrive dem om, hvis de ikke svarer til kravene). Fordelene ved eksamensformen er, at de studerende løbende får skrevet og dermed øget fortrolighed med den akademiske genre, at feedback bliver en integreret del af undervisningen og at de studerende tilskyndes til at læse ‘jævnt’ over hele semestret og til at tage aktivt og regelmæssigt del i undervisningen.

The concept of necropolitics, launched by Achille Mbembe in 2003, has had an increasing influence within various disciplines but not within arts, aesthetics and cultural studies. This is the point of departure for my article, which simply wants to address the following questions:What does a contemporary necropolitical art look like? My exemplary case is Mexican artist Teresa Margolles. In her work Lote Bravo (2005) she deals explicitly with a feminicidio that ‘officially’ began in Ciudad Juárez, Mexico, in 1993 (since then the killings of women have not only continued but spread to the rest of the country). It is tragically clear that these killings of young women crystallize a cruel combination of capitalism, gender and death. Using spatiality, mediality and affectivity as a conceptual triad for analyzing this particular work and drawing upon the thinking of Judith Butler, I will show how Margolles re-frames (the representation of) the tragic event, which is what enables an aesthetic production of grief with real political effects.

I krydsfeltet mellem lys og sundhed er interessen for sammenhængen mellem lysintensitet, farvesammensætning og døgnrytme stigende. Undersøgelser peger på, at specielt blåt nødvendigt for at synkronisere døgnrytmen, og at tidspunktet for belysning også er af sto betydning. Dette er af særlig vigtighed for ældre, som har et nedsat dagligt aktivitetsniv og er mere indenfor i forhold til yngre. Desuden er ældre tit påvirket af fysiologiske ændri eksempelvis med øget vandladningshyppighed om natten til følge. De kan derfor have svært ved at fastholde en normal døgnrytme og en god søvnkvalitet med ubrudt søvn.