Der er i dag stigende fokus på, at grundskolen, den danske folkeskole, bidrager positivt til at få flere unge igennem en uddannelse. Vi ved, at familiebaggrund er den mest afgørende faktor for hvor godt man klarer sig til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse, og i hvilken grad man går videre i uddannelsessystemet, i første omgang en ungdomsuddannelse, hvad enten det er en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Faktisk begynder 95 % på en ungdomsuddannelse under en eller anden form, men en betydelig andel på omkring 15-20 % opnår ikke en kompetencegivende uddannelse. Derved går Danmark glip af en betydelig human kapital, som potentielt kan bidrage til stigende større personlig robusthed og sikkerhed, bedre levevilkår, mindre ulighed og større samfundsøkonomisk afkast. Nærværende litteraturstudie har til formål at stille viden til rådighed for Skolens rejsehold. Studiets indhold er aftalt med Skolestyrelsen, Undervisningsministeriet. Opgaven har til hensigt at afdække den væsentligste litteratur vedrørende nordiske effektstudier med hensyn til højtpræsterende skoler, og grundskolens betydning for videre uddannelse. Langt hovedparten af studier findes i Nordamerika, imidlertid findes der relevante studier i Norden. Emner som lærerkvalitet, kvalifikationer og status, deling versus ikke-deling, klassestørrelse, ledelse, undervisningens tilrettelæggelse, finansiering og ressourcer (herunder skolestørrelse), elevsammensætning og kammeratskab, frit skolevalg og privatskoler, køn og etnicitet er valgt i overensstemmelse med eksisterende studiers beskaffenhed og indhold. Der er fokuseret på studier der tager højde for social baggrund og andre socioøkonomiske faktorer, som menes at have betydning for børn og unges performance og kompetencedannelse samt senere mulige succes i uddannelsessystemet. Vi ved fra en række studier at de afgørende mønstre for senere succes grundlægges i en tidlig alder, og vi ved også, at køn og etnisk baggrund spiller ind. Første del indeholder et grundigt review af hvad der findes af nordiske effektstudier i forhold til, hvad der kendetegner højt præsterende skoler og omgivelser. Studiet begrænses til studier inden for de seneste 10-11 år. Vi skeler i søgningen til internationale studier, idet de nordiske effektstudier langt fra er udtømmende. De internationale undersøgelser omfatter især sammenlignende studier, studier fra Tyskland og USA. Vi har lagt vægten på første del.Anden del indeholder et kort review af nordiske effektstudier i forhold til grundskolens betydning for videre uddannelse (primært ungdomsuddannelse). Vægten er lagt på nordiske studier, idet der ligeledes inddrages studier fra andre dele af verden.I kortlægningen har vi bl.a. taget udgangspunkt i en nyere artikel, som sætter standarden for gode empiriske studier. Det drejer sig om: Joshua D. Angrist og Jörn‐Steffen Pischke: The Credibility Revolution in Empirical Economics: How Better Research Design is Taking the Con out of Econometrics, Journal of Economic Perspectives 24, 2010.Arbejdet er gennemført ved at søge i en lang række internationale søgebaser inden for følgende fagområder: økonomi, pædagogik, politologi, sociologi og psykologi. Søgninger og skrivning af resuméer er foretaget i et samarbejde mellem stud.scient.soc. Matilde Bruun Hansen, stud.scient.soc. Adam Cold, stud.scient.soc. Asta Breinholt Lund, stud.scient.soc. Hannah Madsen, stud.scient.pol. Malene Rode Larsen, videnskabelig assistent, cand. polit. Mette Foged og projektleder, professor Martin D. Munk. Anne-Sofie Munk Autzen og Lilli Bjerregaard har læst korrektur på rapporten. Den endelige udformning af rapporten er gennemført i et samarbejde mellem Martin D. Munk og Mette Foged. Arbejdet er udført i perioden medio marts 2010 til medio april 2010. Alle medarbejdere takkes for en stor indsats.