Search

Rapporten præsenterer den anden af i alt fire undersøgelser, der gennemføres i Ringparken i perioden frem til 2030. Formålet er løbende at kortlægge Ringparkens fysiske og sociale udvikling. Resultaterne vil efterfølgende blive sammenholdt med resultater fra tilsvarende undersøgelser i 14 andre boligområder, der ligesom Ringparken er omfattet af Parallelsamfundsaftalens krav om omfattende fysiske forandringer.

Her præsenteres den anden af i alt fire undersøgelser, der gennemføres i Gadehavegård i perioden frem til 2030. Formålet er løbende at kortlægge Gadehavegårds fysiske og sociale udvikling. Resultaterne vil efterfølgende blive sammenholdt med resultater fra tilsvarende undersøgelser i 14 andre boligområder, der ligesom Gadehavegård er omfattet af Parallelsamfundsaftalens krav om omfattende fysiske forandringer.

Rapporten præsenterer den anden af i alt fire undersøgelser, der gennemføres i Munkebo i perioden frem til 2030. Formålet er løbende at kortlægge Munkebo fysiske og sociale udvikling. Resultaterne vil efterfølgende blive sammenholdt med resultater fra tilsvarende undersøgelser i 14 andre boligområder, der ligesom Munkebo er omfattet af Parallelsamfundsaftalens krav om omfattende fysiske forandringer.

I dette notat samles der op på tværs af BUILDs undersøgelser af de fysiske indsatser, der i disse år planlægges og udvikes i 15 udsatte boligområder i Danmark. De 15 boligområder er udpeget som ’omdannelsesområder’, og de er dermed underlagt Parallelsamfundsaftalens krav om at gennemføre omfattende fysiske omdannelser inden 2030. Boigområderne indgår i den følgeevaluering, som Aalborg Universitet (BUILD) gennemfører i perioden 2019-2030. Foreløbig er der gennemført baselineundersøgelser i boligområderne, og rapporter for de enkelte områder kan findes på www.udsatteområder.dk. I den aktuelle rapport opsamles erfaringer og anbefalinger på tværs af de 15 områder.

Denne delrapport er skrevet som led i en større følgeevaluering, der gennemføres i 15 udsatte boligområder i Danmark i perioden 2019-2028. I den aktuelle rapport er der fokus på Agervang, og den beskriver resultaterne af den første af i alt fire ensartede undersøgelser, der vil finde sted i Agervang i den 10-årige periode 2019-2028. Det er således formålet løbende at kortlægge den fysiske udvikling og dens indvirkning på det levede liv i Agervang. Der vil i særlig grad blive stillet skarpt på effekten af de bystrategiske omdannelser, der gennemføres med henblik på at integrere Agervang i den omgivende by og på at stabilisere boligområdet ved at ændre beboersammensætningen. Disse indsatser vil imidlertid blive vurderet i lyset af og i samspil med miljøforbedringer og renoveringer af mere traditionel karakter. Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvilken effekt har de fysiske indsatser for livet i Agervang, for dens sammenhæng med den omgivende by og for bydelens omdømme? Denne delrapport er skrevet som led i en større følgeevaluering, der gennemføres i 15 udsatteboligområder i Danmark i perioden 2019-2028. I den aktuelle rapport er der fokus på Agervang,og den beskriver resultaterne af den første af i alt fire ensartede undersøgelser, der vil findested i Agervang i den 10-årige periode 2019-2028. Det er således formålet løbende at kortlæggeden fysiske udvikling og dens indvirkning på det levede liv i Agervang. Der vil i særlig grad blivestillet skarpt på effekten af de bystrategiske omdannelser, der gennemføres med henblik på atintegrere Agervang i den omgivende by og på at stabilisere boligområdet ved at ændrebeboersammensætningen. Disse indsatser vil imidlertid blive vurderet i lyset af og i samspilmed miljøforbedringer og renoveringer af mere traditionel karakter. Det overordnedeforskningsspørgsmål er: Hvilken effekt har de fysiske indsatser for livet i Agervang, for denssammenhæng med den omgivende by og for bydelens omdømme?

Denne delrapport er skrevet som led i en større følgeevaluering, der gennemføres i 15 udsatte boligområder i Danmark i perioden 2019-2029. I den aktuelle rapport er der fokus på Sundparken, og den beskriver resultaterne af den første af i alt fire ensartede undersøgelser, der vil finde sted i Sundparken i den 10-årige periode 2019-2029. Det er således formålet løbende at kortlægge den fysiske udvikling og dens indvirkning på det levede liv i Sundparken. Der vil i særlig grad blive stillet skarpt på effekten af de bystrategiske omdannelser, der gennemføres med henblik på at integrere Sundparken i den omgivende by og på at stabilisere boligområdet ved at ændre beboersammensætningen. Disse indsatser vil imidlertid blive vurderet i lyset af og i samspil med miljøforbedringer og renoveringer af mere traditionel karakter. Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvilken effekt har de fysiske indsatser for livet i Sundparken, for dens sammenhæng med den omgivende by og for bydelens omdømme? Denne delrapport er skrevet som led i en større følgeevaluering, der gennemføres i 15 udsatte boligområder i Danmark i perioden 2019-2029. I den aktuelle rapport er der fokus på Sundparken, og den beskriver resultaterne af den første af i alt fire ensartede undersøgelser, der vil finde sted i Sundparken i den 10-årige periode 2019-2029. Det er således formålet løbende at kortlægge den fysiske udvikling og dens indvirkning på det levede liv i Sundparken. Der vil i særlig grad blive stillet skarpt på effekten af de bystrategiske omdannelser, der gennemføres med henblik på at integrere Sundparken i den omgivende by og på at stabilisere boligområdet ved at ændre beboersammensætningen. Disse indsatser vil imidlertid blive vurderet i lyset af og i samspil med miljøforbedringer og renoveringer af mere traditionel karakter. Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvilken effekt har de fysiske indsatser for livet i Sundparken, for dens sammenhæng med den omgivende by og for bydelens omdømme?

Denne evaluering er gennemført af BUILD, Aalborg Universitet som en af fire evalueringer af forsøg med modulsystemer i tomme bygninger i fire kommuner, og som bl.a. bygger på udviklingsteamets egenevaluering af deres modulforsøg. Evalueringen er gennemført for Bolig- og Planstyrelsen (BPST).BUILD har udarbejdet en teknisk evalueringsrapport for hvert af disse forsøg i den rækkefølge, som de er blevet afsluttet:• Faxe Kommune med forsøg på 2. sal på bygning 19 på nedlagt Faxe Sygehus. • Faaborg-Midtfyn Kommune med forsøg på del af Fabers Fabrikker i Ryslinge.• Hjørring Kommune med forsøg på 1. sal på Hjørring Station i Hjørring.• Vordingborg Kommune med forsøg på nedlagt Mern Station i MernHjørring Kommune har gennemført en transformation af tom stationsbygning til ni attraktive nye midlertidige hjem. Et udviklingsteam har udviklet et nyt modulsystem af rumdelere og skabsvægge til fællesrum og vægge mellem værelser. Udviklingsteamet har gennemført en løbende egenevaluering, som er blevet brugt i BUILDs uvildige evaluering af modulforsøget. BUILD har vurderet, at forsøget er gennemført med succes, har opfyldt formål, forventninger og visioner og kan være til stor inspiration for andre forsøg og transformationer. Denne evaluering er gennemført af BUILD, Aalborg Universitet som en af fire evalueringer af forsøg med modulsystemer i tomme bygninger i fire kommuner, og som bl.a. bygger på udviklingsteamets egenevaluering af deres modulforsøg. Evalueringen er gennemført for Bolig- og Planstyrelsen (BPST).BUILD har udarbejdet en teknisk evalueringsrapport for hvert af disse forsøg i den rækkefølge, som de er blevet afsluttet:• Faxe Kommune med forsøg på 2. sal på bygning 19 på nedlagt Faxe Sygehus. • Faaborg-Midtfyn Kommune med forsøg på del af Fabers Fabrikker i Ryslinge.• Hjørring Kommune med forsøg på 1. sal på Hjørring Station i Hjørring.• Vordingborg Kommune med forsøg på nedlagt Mern Station i MernHjørring Kommune har gennemført en transformation af tom stationsbygning til ni attraktive nye midlertidige hjem. Et udviklingsteam har udviklet et nyt modulsystem af rumdelere og skabsvægge til fællesrum og vægge mellem værelser. Udviklingsteamet har gennemført en løbende egenevaluering, som er blevet brugt i BUILDs uvildige evaluering af modulforsøget. BUILD har vurderet, at forsøget er gennemført med succes, har opfyldt formål, forventninger og visioner og kan være til stor inspiration for andre forsøg og transformationer.

Denne evaluering er gennemført af BUILD, Aalborg Universitet som en af fire evalueringer af forsøg med modulsystemer i tomme bygninger i fire kommuner, og som bl.a. bygger på udviklingsteamets egenevaluering af deres modulforsøg. Evalueringen er gennemført for Bolig- og Planstyrelsen (BPST).BUILD har udarbejdet en teknisk evalueringsrapport for hvert af disse forsøg i den rækkefølge, som de er blevet afsluttet:• Faxe Kommune med forsøg på 2. sal på bygning 19 på nedlagt Faxe Sygehus. • Faaborg-Midtfyn Kommune med forsøg på del af Fabers Fabrikker i Ryslinge.• Hjørring Kommune med forsøg på 1. sal på Hjørring Station i Hjørring.• Vordingborg Kommune med forsøg på nedlagt Mern Station i Mern​I rapporten Modulforsøg på Fabers Fabrikker har Faaborg-Midtfyn Kommune har gennemført en transformation af tom fabriksbygning på Fabers Fabrikker til fire attraktive lejeboliger. Projektets udviklingsteam har udviklet et nyt modulsystem kaldet 'Hus i Hus'-konceptet, som er små huse for hver lejlighed, der ligger inde i den gamle fabriksbygning. Udviklingsteamet har gennemført en løbende egenevaluering, som er blevet brugt i BUILDs uvildige evaluering af modulforsøget. BUILD har vurderet, at forsøget er gennemført med succes og kan være til stor inspiration for andre forsøg og byggerier. Denne evaluering er gennemført af BUILD, Aalborg Universitet som en af fire evalueringer af forsøg med modulsystemer i tomme bygninger i fire kommuner, og som bl.a. bygger på udviklingsteamets egenevaluering af deres modulforsøg. Evalueringen er gennemført for Bolig- og Planstyrelsen (BPST).BUILD har udarbejdet en teknisk evalueringsrapport for hvert af disse forsøg i den rækkefølge, som de er blevet afsluttet:• Faxe Kommune med forsøg på 2. sal på bygning 19 på nedlagt Faxe Sygehus. • Faaborg-Midtfyn Kommune med forsøg på del af Fabers Fabrikker i Ryslinge.• Hjørring Kommune med forsøg på 1. sal på Hjørring Station i Hjørring.• Vordingborg Kommune med forsøg på nedlagt Mern Station i Mern​I rapporten Modulforsøg på Fabers Fabrikker har Faaborg-Midtfyn Kommune har gennemført en transformation af tom fabriksbygning på Fabers Fabrikker til fire attraktive lejeboliger. Projektets udviklingsteam har udviklet et nyt modulsystem kaldet 'Hus i Hus'-konceptet, som er små huse for hver lejlighed, der ligger inde i den gamle fabriksbygning. Udviklingsteamet har gennemført en løbende egenevaluering, som er blevet brugt i BUILDs uvildige evaluering af modulforsøget. BUILD har vurderet, at forsøget er gennemført med succes og kan være til stor inspiration for andre forsøg og byggerier.

Denne evaluering er gennemført af BUILD, Aalborg Universitet som en af fire evalueringer af forsøg med modulsystemer i tomme bygninger i fire kommuner, og som bl.a. bygger på udviklingsteamets egenevaluering af deres modulforsøg. Evalueringen er gennemført for Bolig- og Planstyrelsen (BPST).BUILD har udarbejdet en teknisk evalueringsrapport for hvert af disse forsøg i den rækkefølge, som de er blevet afsluttet:• Faxe Kommune med forsøg på 2. sal på bygning 19 på nedlagt Faxe Sygehus.• Faaborg-Midtfyn Kommune med forsøg på del af Fabers Fabrikker i Ryslinge.• Hjørring Kommune med forsøg på 1. sal på Hjørring Station i Hjørring.• Vordingborg Kommune med forsøg på nedlagt Mern Station i Mern.Vordingborg Kommune har gennemført renovering af bevaringsværdige stationsbygninger på nedlagt Mern Station. I modulforsøget har de desuden udviklet et fleksibelt, industrielt fremstillet modulhus på 64 m2 med 10 m2 hems, som kan demonteres for evt. flytning. De 4 lejligheder i stationsbygningen og de 2-6 modulhuse er p.t. ikke indflytningsklar, men de er egnet til forskellige beboere, som har brug for en midlertidig bolig. BUILD har vurderet, at modulforsøget har opfyldt formålene og kan være til stor inspiration for andre. Denne evaluering er gennemført af BUILD, Aalborg Universitet som en af fire evalueringer af forsøg med modulsystemer i tomme bygninger i fire kommuner, og som bl.a. bygger på udviklingsteamets egenevaluering af deres modulforsøg. Evalueringen er gennemført for Bolig- og Planstyrelsen (BPST).BUILD har udarbejdet en teknisk evalueringsrapport for hvert af disse forsøg i den rækkefølge, som de er blevet afsluttet:• Faxe Kommune med forsøg på 2. sal på bygning 19 på nedlagt Faxe Sygehus.• Faaborg-Midtfyn Kommune med forsøg på del af Fabers Fabrikker i Ryslinge.• Hjørring Kommune med forsøg på 1. sal på Hjørring Station i Hjørring.• Vordingborg Kommune med forsøg på nedlagt Mern Station i Mern.Vordingborg Kommune har gennemført renovering af bevaringsværdige stationsbygninger på nedlagt Mern Station. I modulforsøget har de desuden udviklet et fleksibelt, industrielt fremstillet modulhus på 64 m2 med 10 m2 hems, som kan demonteres for evt. flytning. De 4 lejligheder i stationsbygningen og de 2-6 modulhuse er p.t. ikke indflytningsklar, men de er egnet til forskellige beboere, som har brug for en midlertidig bolig. BUILD har vurderet, at modulforsøget har opfyldt formålene og kan være til stor inspiration for andre.

Denne delrapport er skrevet som led i en større følgeevaluering, der gennemføres i 15 udsatte boligområder i Danmark i perioden 2019-2029. I den aktuelle rapport er der fokus på Skovvejen/Skovparken, og den beskriver resultaterne af den første af i alt fire ensartede undersøgelser, der vil finde sted i Skovvejen/Skovparken i den 10-årige periode 2019-2029. Det er således formålet løbende at kortlægge den fysiske udvikling og dens indvirkning på det levede liv i Skovvejen/Skovparken. Der vil i særlig grad blive stillet skarpt på effekten af de bystrategiske omdannelser, der gennemføres med henblik på atintegrere Skovvejen/Skovparken i den omgivende by og på at stabilisere boligområdet ved at ændre beboersammensætningen. Disse indsatser vil imidlertid blive vurderet i lyset af og i samspil med miljøforbedringer og renoveringer af mere traditionel karakter.Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvilken effekt har de fysiske indsatser for livet i Skovvejen/Skovparken, for dens sammenhæng med den omgivende by og for bydelens omdømme? Denne delrapport er skrevet som led i en større følgeevaluering, der gennemføres i15 udsatte boligområder i Danmark i perioden 2019-2029. I den aktuelle rapport er derfokus på Skovvejen/Skovparken, og den beskriver resultaterne af den første af i alt fireensartede undersøgelser, der vil finde sted i Skovvejen/Skovparken i den 10-årige periode2019-2029. Det er således formålet løbende at kortlægge den fysiske udvikling ogdens indvirkning på det levede liv i Skovvejen/Skovparken. Der vil i særlig grad blive stilletskarpt på effekten af de bystrategiske omdannelser, der gennemføres med henblik på atintegrere Skovvejen/Skovparken i den omgivende by og på at stabilisere boligområdet vedat ændre beboersammensætningen. Disse indsatser vil imidlertid blive vurderet i lyset afog i samspil med miljøforbedringer og renoveringer af mere traditionel karakter.Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvilken effekt har de fysiske indsatser forlivet i Skovvejen/Skovparken, for dens sammenhæng med den omgivende by og forbydelens omdømme?

Denne delrapport er skrevet som led i en større følgeevaluering, der gennemføres i 15 udsatte boligområder i Danmark i perioden 2019-2029. I den aktuelle rapport er der fokus på Ringparken, og den beskriver resultaterne af den første af i alt fire ensartede undersøgelser, der vil finde sted i Ringparken i den 10-årige periode. Det er således formålet løbende at kortlægge den fysiske udvikling ogdens indvirkning på det levede liv i Ringparken.Der vil i særlig grad blive stillet skarpt på effekten af de bystrategiske omdannelser, der gennemføres med henblik på at integrere Ringparken i den omgivende by og på at stabilisere boligområdet ved at ændre beboersammensætningen. Disse indsatser vil imidlertid blive vurderet i lyset af og i samspil med miljøforbedringer og renoveringer af mere traditionel karakter. Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvilken effekt har de fysiske indsatser for livet i Ringparken, for dens sammenhæng med den omgivende by og for bydelens omdømme? Denne delrapport er skrevet som led i en større følgeevaluering, der gennemføres i 15 udsatte boligområder i Danmark i perioden 2019-2029. I den aktuelle rapport er der fokus på Ringparken, og den beskriver resultaterne af den første af i alt fire ensartede undersøgelser, der vil finde sted i Ringparken i den 10-årige periode. Det er således formålet løbende at kortlægge den fysiske udvikling ogdens indvirkning på det levede liv i Ringparken.Der vil i særlig grad blive stillet skarpt på effekten af de bystrategiske omdannelser, der gennemføres med henblik på at integrere Ringparken i den omgivende by og på at stabilisere boligområdet ved at ændre beboersammensætningen. Disse indsatser vil imidlertid blive vurderet i lyset af og i samspil med miljøforbedringer og renoveringer af mere traditionel karakter. Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvilken effekt har de fysiske indsatser for livet i Ringparken, for dens sammenhæng med den omgivende by og for bydelens omdømme?

Denne delrapport er skrevet som led i en større følgeevaluering, der gennemføres i 15 udsatte boligområder i Danmark i perioden 2019-2029. I den aktuelle rapport er der fokus på Munkebo, og den beskriver resultaterne af den første af i alt fire ensartede undersøgelser, der vil finde sted i Munkebo i den 10-årige periode 2019-2029. Det er således formålet løbende at kortlægge den fysiske udvikling og dens indvirkning på det levede liv i Munkebo. Der vil i særlig grad blive stillet skarpt på effekten af de bystrategiske omdannelser, der gennemføres med henblik på at integrere Munkebo i den omgivende by og på at stabilisere boligområdet ved at ændre beboersammensætningen. Disse indsatser vil imidlertid blive vurderet i lyset af og i samspil med miljøforbedringer og renoveringer af mere traditionel karakter. Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvilken effekt har de fysiske indsatser for livet i Munkebo, for dens sammenhæng med den omgivende by og for bydelens omdømme? Denne delrapport er skrevet som led i en større følgeevaluering, der gennemføres i 15 udsatte boligområder i Danmark i perioden 2019-2029. I den aktuelle rapport er der fokus på Munkebo, og den beskriver resultaterne af den første af i alt fire ensartede undersøgelser, der vil finde sted i Munkebo i den 10-årige periode 2019-2029. Det er således formålet løbende at kortlægge den fysiske udvikling og dens indvirkning på det levede liv i Munkebo. Der vil i særlig grad blive stillet skarpt på effekten af de bystrategiske omdannelser, der gennemføres med henblik på at integrere Munkebo i den omgivende by og på at stabilisere boligområdet ved at ændre beboersammensætningen. Disse indsatser vil imidlertid blive vurderet i lyset af og i samspil med miljøforbedringer og renoveringer af mere traditionel karakter. Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvilken effekt har de fysiske indsatser for livet i Munkebo, for dens sammenhæng med den omgivende by og for bydelens omdømme?

I den kommunale valgkamp var der fokus på at udvikle blandede kvarterer i nye bydele. Med Parallelsamfundsaftalen har der imidlertid allerede været gang i arbejdet med at skabe blandede bydele i flere år. Her er der blot fokus på eksisterende boligområder, hvor mennesker allerede har bolig og hører hjemme. Hvad sker der, når der fra politisk side stilles krav om at ændre eksisterende boligkvarterer og deres beboersammensætning? Her er en række opmærksomhedspunkter fra en igangværende følgeevaluering.

The staffs at the municipality offices consider women’s shelters as the most obvious choice for battered women. However, today’s research on battered women is largely lacking both a perspective on the women’s stay at a shelter and a women’s perspective in general. This thesis explores the everyday interaction at a women’s shelter, in order to highlight how the meeting between battered women and the personnel at a women’s shelter is practiced and negotiated. The thesis is therefore a study on the women’s stay from the perspective of both the battered women and the personnel. The empirical data is based on fieldwork consisting of five weeks participant observations at a shelter including four interviews with women and one focus group interview with four staff members. The theoretical approach is based on specific selected concepts, primarily from Pierre Bourdieu and Erving Goffman, in order to analyse the meeting between the women and personnel as a dynamic interaction influenced by macrostructures. Based on the selected theoretical framework, this analysis is therefore a study of the power in the relations between the women and personnel and how the power is negotiated in everyday life at the women’s shelter. The shelter is analysed as a micro field in the general field of social work. Subsequently, based on Bourdieu, four different capitals are identified: cultural capital, personal capital, familial capital and capital of violence. Hence, the first part of this analysis exposes how the staffs attach both different meaning and significance to the four capitals in the shelter pending on the particular woman in question. In this case, the personnel operate with logic of emotions and sentiments. The women are categorized conditionally on their share of symbolic capital and the sympathy of the staff. Furthermore the analysis emphasizes the subtle ways the women can act, trying to create new advantageous positions. In most cases the outcome of such negotiations is either the personnel bending the rules or limited options for the woman, which then can result in the woman’s early departure. This leads to the last part of the analysis, where the personnel’s perspectives on a woman’s stay as a transitional stages is analysed. This perspective suggests that the personnel’s idea of the women´s recovery and development has certain risks of not accommodating the women in more than one sense.