Search

Climate scientists have for decades raised the alarm regarding the possible consequences of human induced climate change. Yet, the efforts to reduce climate change are too few and insufficient. The European nations have some of the largest greenhouse gas emissions per capita in the world but are also some of the nations who are doing the most to reduce their emission. As political change in part is a product of public demand in democratic states, this thesis investigates what shapes Europeans’ feeling of personal responsibility to try to reduce climate change. Using multi-level regression analysis and data from the European Social Survey (N = 39.400) in 21 European countries, it is concluded that Europeans’ sense of responsibility to reduce climate change is influenced significantly by socio-demographic and socio-economic factors as well as values and knowledge of climate change. The effect of political orientation is also significant and is found to be moderated by welfare state regimes. While some of the strongest predictors of personal responsibility to reduce climate change are age, values and knowledge of climate change, it is concluded that socio-economic factors as education and income are some of the most important to consider when making climate change reducing policies.

This thesis studies the connection between public managers’ objective social and professional positions and their subjective dispositions towards innovation. The thesis takes on an explorative approach employing multiple correspondence analysis (MCA) to make visible important patterns in a questionnaire survey conducted in relation to the CLIPS project. The analysis shows an evident homology between a number of manager characteristics (such as management level and the number of prior manager positions) and the managers’ views on innovation. On the basis of the MCA a hypothesis is formulated: the leadership capital and the leadership experience of the leaders affect their so-called innovation capital (index constructed from three questions about the managers’ views on their own innovation ability). The hypothesis is tested using multiple linear regression. Thus, an objective with this thesis is also to combine two different statistical paradigms: geometric data modeling and OLS regression modeling. The association between the dependent variable, innovation capital, and the independent variables is weak, with an R square of 0,085. The model shows a statistical significant, positive relationship between the dependent variable and the following explanatory variables: management level, number of prior manager positions, completed manager education, age and educational level. Finally, I shortly discuss how the results from the two statistical analyses conducted in this thesis may have an impact on the possibilities for innovation in the public sector.

Analyse af foradringer i danskernes religiøsitet fra 1981 til 2008

Artiklen påviser at de politisk-religiøse tendenser på samfundsniveau ikke kan genfindes på individniveau. Eller sagt på en anden måde så er det ikke de kristne som mener at Danmark bygger på kristne værdier.

Om fraværdet af grundlæggende kriterier for valide undersøgelser i danske journalisters, politikkeres, mv. brug af meningsmålinger og andre surveybaserede undersøgelser.

Ukritisk anvendelse af statistik har bidraget til frugtbarhed i publikationsmængden, men også ofte til miskreditering af forskningens resultater - ikke mindst inden for økologi og sundhedsvidenskab. Udgivelsesdato: Februar

I denne rapport præsenteres den danske vildtudbyttestatistik for jagt-sæsonen 2000/2001. Vildt-udbytte-stati-stik-ken er et af de vigtigste red-skaber til over-våg-ning af de jagtbare pattedyr og fugle. Tendenser og sving-ninger i udbyttet kan for de fleste vildtarter bruges som indika-tor for bestandenes udvikling. Den 1. april 2001 indførte Skov- og Naturstyrelsen et nyt system til administration af jagttegn og indsamling af vildtudbytteoplysninger. Den lovpligtige indberet-ning af vildtudbytte kan nu ikke længere ske på bagsiden af det girokort der benyttes ved ind-beta-ling af den årlige jagt-tegns-afgift. Jægerne skal enten ind-sende oplysninger om per-son-ligt nedlagt vildt på et særligt vildt-udbytte-skema eller ind-taste ud-byt-tet via Internettet. Op-lys--ningerne på vildt-udbytte-skemaerne ind-tastes centralt af et servicebureau. Der er konstateret en større grad af usikkerhed i årets vildt-udbytte-statistik end normalt. Usikkerheden skyldes især at en del jægere er registreret for usandsynligt store udbytter af især kronvildt, dåvildt og sika. Direkte henvendelse til en del af disse jægere bekræftede at der i næsten alle tilfælde var tale om fejlregistrering. Fejlene er opstå-et i forbin-del-se med den manuelle ind-tastning af vildtudbytte-oplys-ningerne på de indsendte skemaer, og de har des-værre ikke kunnet findes og rettes på en systematisk og fagligt holdbar måde. Der er efter-følgende indført kontrol-proce-du-rer som fremover skal opfange sådanne åbenlyst forkerte oplysninger. I alt 166.850 personer løste jagttegn i sæsonen 2000/2001. Det samle-de vildtudbytte blev 2,614 mill. stykker vildt. Det er et fald på godt 117.700 (4,3%) i forhold til den fore--gå-ende sæson. De jægere der fik udbytte (70,1%), nedlagde i gennemsnit 22,3 stykker vildt. Faldet i det samlede udbytte skyldes hoved-sagelig store ned-gange i ud-byttet af gråænder (-93.100), fasaner (-28.300), ring-duer (-23.200) og krager (-19.200). Der var dog også et par mar-kante fremgange, nemlig for skovsneppe (+20.300) og samlegruppen Andre svømmeænder (+29.500). Udbyttet af harer faldt 3,4% til 95.800. Dermed er hareudbyttet for andet år i træk under 100.000 og mindre end udbyttet af rådyr. Der blev også registreret et fald i udbyttet af en anden vigtig vildtart i det åbne land, agerhønen. Udbyttet faldt 9,1% og var igen mindre end 50.000. Ræveudbyttet faldt også lidt (3,6%) i landet som helhed, men der var en lille fremgang i det nordlige Jylland hvor bestandene tilsyne-laden-de stadig er i vækst efter at have været stærkt reduceret i en periode på grund af ræveskab. Fremgangen for samlegruppen Andre svømmeænder skyl-des især markante fremgange i udbyttet af pibeænder og krik-ænder. Stigningen i skovsneppeudbyttet skal hovedsageligt ses på baggrund af en særdeles god ynglesæson. Gunstige vejrforhold i jagtsæsonen bevirkede desuden at snepperne blev længere tid i landet end nor-malt.. Foruden vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2000/2001 inde-holder denne årsrapport et tema-kapitel med en beskri-velse af de over-ordne-de mønstre i den geogra-fiske fordeling af jagtudbyttet i forhold til jægernes bopæl. Analysen er lavet på baggrund af vildt-udbytte-oplys-ninger for sæsonen 1999/2000. Det generelle mønster i fordelingen af jagtudbyttet mellem jægerens hjemamt og udeamt(er) viser at de fleste jægere (85,6%) går på jagt i eget amt hvor de også nedlægger største-delen af deres jagtudbytte (78,1%). De største afvigelser fra dette mønster findes for jægere med bopæl i områder og amter med stor befolkningstæthed, især Køben-havns Amt. I den anden ende af spektret ligger Bornholm. De fleste bornholm-ske jægere kommer kun på jagt på Bornholm, men til gen-gæld kommer der kun ganske få jægere til Bornholm udefra. De jægere der var på jagt både i eget amt og uden for eget amt, ned-lagde i alt 24,7% af det samlede udbytte. De nedlagde gen-nemsnitligt dobbelt så meget som de øvrige aktive jægere, i alt 41,6 stykker vildt pr. jæger. Endvidere viser analyserne at disse jægere i gennem-snit ned-lagde 2 stykker vildt uden for eget amt hver gang de nedlagde 3 stykker i eget amt, så ud-byttet er ikke ligeligt fordelt mel-lem hjemamt og ude-amt(er). This report presents the Danish game bag record for the 2000/2001 hunting season. The game bag record is a very important tool for moni-toring game species as the trends and fluctuations in the annual bag indicate population develop-ment. The hunting license system is administered by the Danish Forest and Nature Agency (Ministry of the Environment). The Agency has intro-duced a new computer system for administration of hunting licenses and registration of game bag information. Hunters can no longer sub-mit their game bag information with the payment of the hunting license fee but can now submit the information on a special post card or fill in a special form on the Forest and Nature Agency website on the Inter-net. Due to errors in the data entry process a number of hunters were entered with unrealistically high bags, especially of red deer, fallow deer and sika deer. It has not been possible to find and correct these high bag numbers in a systematic and scientifically valid way, but many of the figures have been corrected after contacting a number of hunters directly. Check procedures have now been implemented to prevent this kind of errors from being entered into the database. A total of 166,850 hunters bought a shooting licence for the 2000/2001 hunting season. The total bag was 2.614 million mammals and birds, representing a decrease of 117,700 (4.3%) on the preceding season. The average bag of successful hunters (70.1%) was 22.3. The decrease in the total bag in 2000/2001 as related to the proceed-ing season was mainly due to decreasing bags of mallard (-93,100), pheasant (-28,300), wood pigeon (-23,200) and crow (-19,200). Increas-ing bag numbers were seen for woodcock (+20,300) and the group of Other dabbling ducks (+29,500). The bag of European hare decreased by 3.4% to 95,800. This is the second season in which the hare bag is below 100,000 and smaller than the roe deer bag. The bag of partridge, another important game species living in open, agricultural landscapes, decreased by 9.1% to less than 50,000. There was an overall decrease in the bag of red fox (3.6%) but a small increase was registered in Jutland where the fox population is still re-covering after being struck by mange during the late 1980s and the 1990s. The increasing bag of Other dabbling ducks was mainly due to markedly increasing bags of wigeon and teal. The large increase in the bag of woodcock was mainly due to a high breeding success and good weather conditions post-poning the autumn migration. In addition to the game bag figures for the latest hunting season, this report includes a chapter on the geographical distribution ratio of hunting activity and game bag between hunters' home county and non-home counties in the 1999/2000 hunting season. The overall pattern shows that most hunters (85.6%) hunt and take the main part of their bag (78.1%) in their home county. The largest deviations from this pattern are seen for hunters living in regions and counties with relatively high population densities, especially the me-tro-politan area (Copenhagen County). At the other end of the scale is Bornholm County. Only few hunters living on the island of Bornholm hunt outside their home county. At the same time Born-holm is only visited by very few hunters coming from other counties. Hunters bagging game both in their home county as well as in non-home counties took 24.7% of the total bag. On average their bag was twice the bag of other hunters, 41.6 per hunter. The bag of these hunters was not split evenly between home county and non-home counties. For every 3 birds/mammals killed in their home county they took 2 in non-home counties.

Bogen beskriver, hvordan stikprøver af personer, husstande og virksomheder kan udvælges til at repræsentere hele den gruppe, en undersøgelse omfatter. Desuden gives retningslinjer for, hvor stor stikprøven skal være og hvorledes de efterfølgende beregninger må gennemføres, for at resultaterne bliver repræsentative for hele gruppen.

Denne rapport indeholder hovedresultaterne af en undersøgelse om fødevarerelateret livsstil i Spanien. Undersøgelsen baserer sig på en nationalt repræsentativ stikprøve på 1000 spanske husstande.

Executive summary 1. Rapporten beretter om en undersøgelse af briternes fødevarerelaterede livsstil, baseret på en repræsentativ stikprøve af 1000 husstande i hele Storbritannien. 2. Briterne kan beskrives ved fem segmenter, der adskiller sig med henblik på i hvilken grad og hvordan de bruger mad og fødevarer til at opnå de livsværdier, der er centrale for dem. Vi kalder dem de uinteresserede, de skødesløse, de uengagerede konservative, de engagerede konservative og de udforskende fødevareforbrugere. Segmenterne har kun ringe sammenhæng med demografiske kendetegn. 3. De engagerede konservative fødevareforbrugere udgør 33% af befolkningen. Dette segment er en gruppe af forbrugere, der interesserer sig for madvarer og madlavning, mest fordi det er en del af traditionen og derfor kan være med til at skabe tryghed i tilværelsen. De er kritiske forstået på den måde, at de lægger vægt på information og er interesserede i mange af fødevareprodukternes egenskaber. De kan også li købe ind. De er ikke helt afvisende over for nye måder at lave mad på, men de skal være baseret på traditionerne og helst også tage udgangspunkt i kendte produkter. 4. De uengagerede konservative fødevareforbrugere udgør 19% af befolkningen. Også dette segment lægger vægt på den tryghed, traditionsbunden spiseadfærd kan skabe, men det får dem ikke til at gå op i indkøb eller madlavning. De kigger på prisen, men ellers lægger de ikke særlig vægt på produkegenskaber eller generel information om produkterne. De er konservative i tilberedningen, i relation til hvem der står i køkkenet og i forhold til spisemønstrene. De er slet ikke interesseret i nyheder. 5. De skødesløse fødevareforbrugere udgør 27% af befolkningen. De er en gruppe forbrugere, hvor fødevarer ikke er specielt vigtige til at opnå centrale livsværdier, hvilket afspejler sig i en skødeløs måde både at handle og lave mad på. Her bidrager mad ikke til tryghed gennem traditionerne, men heller ingen andre livsværdier kædes samm spisning og fødevarer. Disse folk planlægger lidt, men de lader sig friste af nye produkter, hvis de ikke kræver større indsats eller nye færdigheder i madlavningen, og specielt hvis de kan indpasses i et spisemønster, der er kendetegnet af en høj af snacking. 6. De uinteresserede fødevareforbrugere udgør 9% af befolkningen. Disse forbrugere er uinteresserede i stort set alle forhold omkring fødevarer. Deres fødevarerelaterede livsstil er karakteriseret ved, at de ikke bruger fødevarer til at opnå grundlæggende livsværdier. Det, disse forbruger ønsker at nå i deres liv, når de gennem andre kanaler end gennem maden. 7. De udforskende fødevareforbrugere udgør 12% af befolkningen. For dette segment er mad og fødevarer et vigtigt element i deres livsførelse. De afgørende motiver er anerkendelse og selvopfyldelse. Madlavning er en kreativ og social proces for hele familien.