Search

Småkalve går i samme flok som de malkende køer i op til 100 dage hos landmand Hans Möller i lentföhrden lige nord for Hamburg.

Vi fodrer vores millioner af svin med genmodificeret soja. Sojaen er immun overfor to ukrudtsmidler, der bruges i vidt omfang til skade for gravide, børn og miljøet

Tidlig adskillelse af ko og kalv efter fødslen er den gængse praksis og giver mindre brølen og mindre rastløshed, mens senere adskillelse er positivt for kalvens sociale færdigheder og indlæringsevne. Ny forskning peger på en mulig fremtid med øget kontakt mellem ko og kalv.

Linket til højre henviser til rapporten i trykt format til download. Dokumentet over linket er selve leveringen til ministeriet med følgebrev.Muligheder for og udfordringer ved at lave en antibiotikafri økologisk produktion af mælk og svinekød er analyseret for to spor; antibiotikafri besætninger (spor 1) og antibiotikafri dyr (spor 2). Antibiotikafri besætninger kræver på kort og på lang sigt, en målrettet sundhedsfremmende indsats, som omfatter dyrenes omgivelser ude og inde, fodring, avlsmateriale og avlsmål, samt opmærksomhed og handlekraft i den daglige håndtering og pasning. Der skal være en handlingsplan klar for håndtering af syge dyr uden brug af antibiotika. Produktion efter spor 1 vil kræve en betydelig indsats. Sådan en produktion kan have virkninger på produktion (mælkeydelse og tilvækst). Mange af rutinerne vil sandsynligvis kræve flere arbejdstimer, samt ændringer i rutinerne. Der er mange muligheder for sikker adskillelse mellem to parallelle besætninger (ab-fri hhv. ikke ab-fri økologisk produktion) på samme bedrift, eller to nabo-bedrifter (spor 2) ved tydelig mærkning af dyr, registrering samt fysisk adskillelse, samt på produktniveau. Sikre dokumentationssystemer, muligheder for fysisk adskillelse, et højt hygiejneniveau, og en generel stor sundhedsfremmende indsats betragtes som forudsætninger på alle niveauer. Mange danske økologiske besætninger må forventes at kunne indgå en produktion med en forholdsvis lille indsats. Det kunne være interessant at undersøge en ’hybridmodel’ som kombinerer Spor 1 og 2. Der er et behov for at forske i relevante alternativer til antibiotika, samt gentænke hvad vi forstår ved etisk forsvarlig sygdomsbehandling og ansvarlige handlinger i forhold til patienter i produktionsbesætninger, og i forhold til ansvarlig varetagelse af antibiotika.

Mange danskere er interesserede i dyrevelfærden i husdyrproduktionen og kritiske over for, at husdyrene permanent holdes inde og har begrænset plads. Offentligheden har endvidere stort fokus på antibiotikaforbruget, og der erudbredt bekymring for, at øget forekomst af antibiotikaresistente bakterier kan gøre mennesker mere syge.EU såvel som Danmark har en ret detaljeret lovgivning, der har til formål at sikre et minimumsniveau inden for husdyrvelfærd. Der er artsspecifikke regler, som bl.a. sætter minimumskrav til plads, udearealer, adgang til foder og vand,overvågning og behandling af syge dyr. Dyrevelfærden i den økologiske husdyrproduktion adskiller sig især fra den typiske konventionelle husdyrproduktion ved at der er krav om, at:• dyrene (undtagen fisk) har adgang til græsning og/eller udearealer• dyrene har mere plads, og dermed bedre mulighed for at udfolde artsspecifik adfærd.• kalve og pattegrise fravænnes senere og slagtekyllinger slagtes senere.• alle dyr, drøvtyggere såvel som enmavede, har permanent adgang til grovfoder.Der er endvidere en række økologiregler, som stimulerer til at holde dyrene sunde, forebygge behandlingskrævende sygdomme og minimere anvendelsen af antibiotika.Adgang til udeareal og god plads er forhold, som forbrugerne typisk forbinder med god dyrevelfærd, og en stor andel af de husdyr, som ses i landskabet, er økologiske. Økologisk svineproduktion har markant lavere antibiotikaforbrug endtilsvarende konventionel produktion.Økologisk mælkeproduktion har også lavere antibiotikaforbrug og et dokumenteret potentiale for at sænke det yderligere med op til 50 pct.De økologiske besætninger bliver stadigt større, og produktionen pr. dyr er stigende ligesom i den konventionelle husdyrproduktion.Det stiller krav til udvikling af den økologiske husdyrproduktion i forhold til at fastholde og forbedre dyrevelfærden og -sundheden. Der foregår også udvikling af nye økologiske landbrugsformer, typisk på mindre husdyrbrug, hvor der synes at være et uudnyttet potentiale for at udvikle dyrevelfærden og – sundheden yderligere. Overgang til 100 pct. økologisk proteinfoder for fjerkræ og svin kræver øget fokus på at sikre ungdyrene en tilstrækkelig proteinforsyningog optimal aminosyresammensætning.

Økologisk landbrug øger produktionen af sund og næringsrig mad på en bæredygtig måde og sikrer dermed retten til mad, både nu og for fremtidige generationer.

Provokerende og spændende bidrag til at forstå og forholde os til vores omgivende verden og til en debat, som vi i vores sammensatte rolle af forbrugere, borgere og dyrlæger også må betragte os som en del af.

Provokerende og spændende bidrag til at forstå og forholde os til vores omgivende verden og til en debat, som vi i vores sammensatte rolle af forbrugere, borgere og dyrlæger også må betragte os som en del af.

Når kontrollanten kører ind på gårdspladsen og beder om at se staldene for at kontrollere dyrevelfærden, er der risiko for en anspændt situation, for kontrol er grænseoverskridende, kompleks og svær for mange landmænd at forholde sig til. Et nyt forskningsprojekt undersøger samspillet mellem myndigheder og landmænd.

Veldokumenteret er det, at agro-økologiske landbrugsmetoder kan give et stærkt forøget udbytte, øge folks indkomst og hjælpe til at brødføde småbønder og deres lokalsamfund i mange tropiske lande. Det bør være retningsgivende for den danske u-landsbistand.Sidst i juni blev vi provokeret af en artikel i "Ingeniøren" baseret på visioner fra et såkaldt Visionarie, som ville have den økologiske landbrugsform til at droppe de grundlæggende tanker og idéer, der bærer den.

De økologiske principper lægger stærk vægt på, at sygdomme skal forebygges, og at fokus skal være på dyrenes velfærd og at undgå sygdom. Dette afspejles i reglerne for økologisk husdyrhold, som absolut ikke forleder én til at betragte medicin og sygdomsbehandling som en 'smart og billig genvej til sygdomsfrihed i besætningen'. EU-reglerne anviser, at alternativer til antibiotika skal foretrækkes, hvis de har en dokumenteret effekt. De økologiske regler i USA er endnu mere restriktive. Der mister et dyr den økologiske status for altid efter antibiotikabehandling og anvendelsen er derfor meget begrænset. Alle regelsæt har dog en fælles hovedvægt på sundheds og velfærdsfremme og at holde dyrene sunde og robuste.Der er efterhånden samlet mange erfaringer ind fra økologiske besætninger, som har nedsat deres antibiotikaforbrug ganske væsentligt over de seneste år. I projektet ECOVIT ('Sundhedsfremme i økologiske besætninger') undersøger vi forholdene omkring lavt forbrug af antibiotika og behandlinger, der kan være et alternativ til antibiotika. I projektet ANIPLAN ('Minimising medicine use in organic dairy herds through animal health and welfare planning') arbejder vi sammen med 6 andre europæiske lande om at finde frem til principper for aktiv planlægning i besætningen for bedre velfærd og sundhed.I projektgruppen i ECOVIT syntes vi, at det var på tide at samle trådene og diskutere både erfaringerne fra økologiske landmænd, som vi har interviewet, og fra besætninger, som vi har undersøgt. Der er gennemført velfærdsvurderinger i en del besætninger, og data er analyseret fra en lang række besætninger. Det er baggrunden for denne workshop, som blev afholdt på Forskningscenter Foulum i december 2009. Vi har samlet indlæggene på forskellig vis - som de præsentationer, der blev givet eller i form af skrevne indlæg - og har opsummeret eftermiddagens diskussion.

Afrikanske bønders forbrug af fossil energi er lavt - og deres forurening med nitrat, sprøjtegifte og klimagasser er begrænset. Intet andet sted på kloden har som Afrika så mangfoldige øko- og dyrkningssystemer med 'overskud' af opdyrkelig jord. Og Afrika er et af vore mindst forurenede og befolkede kontinenter. Forhold som disse er helt afgørende og positive for afrikanernes muligheder i en verden med voksende klimaproblemer. Men begejstringen begrænser sig oftest til nødtvungen anerkendelse af den certificerede økologis markedsmæssige eksportsucces. Kun FN's landbrugspanel fokuserer for alvor på multifunktionelt landbrug, som ikke alene omfatter vareproduktion, men også miljøfunktioner, biologisk mangfoldighed, naturressourcebevarelse og kulturmiljø. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt Danmark reelt værdsætter Afrikas miljøskånsomme og klimavenlige landbrug? I DEN 'RIGE' verden har vi et øko-landbrug, grundlagt af miljøbevidste landmænd og forbrugere, som trods manglende forskning, rådgivning og indledningsvist uden politisk og økonomisk støtte begyndte at mindske landbrugets ressourceforbrug og forurening. Senere satte OECD's miljøøkonomer og statistikere tal på økologiens 'sidegevinster' af naturværdier, biologisk og kulturel mangfoldighed, grundvandskvalitet, landskabsværdier og sparede forureningsomkostninger. Samspillet mellem stat, civilsamfund og marked førte i Europa til et fælles EU-certificeringsmærke, som i dag udgør en operationel model for et tilstræbt miljømæssigt bæredygtigt landbrug. Samlet har vi dog fortsat en landbrugsmodel, der storforbruger olie og indebærer politiske, menneskelige, miljømæssige og militære omkostninger.Den amerikanske journalist Michael Pollan påpeger i sit værk 'De altædendes dilemma' vore selvskabte »udfordringer«. Heri viser han, hvorledes de energimæssige forskelle på det økologiske og det konventionelle fødevaresystem er marginale. Der er imidlertid dramatiske forskelle på forskellige fødevaresystemers økologiske og økonomiske effektivitet. Rige lande høster ofte kun 2 kalorier for hver indsatskalorie, medens fattige lande, som Ghana og Uganda, ofte høster 30 kalorier på bedriftsniveau. Metoderne bag disse udregninger er komplekse, og tallene må vurderes kritisk, men vi må nok indse, at vort moderne industrialiserede fødevaresystem ikke nødvendigvis er så 'effektivt', som vi tror. Dette gælder især, hvis man frem for nationaløkonomisk pengeomsætning bruger de mange millioner afrikanske småbønders interesser i levevej og levebrød som målestok for effektivitet.I RELATION til Afrika-kommissionen virker det formålstjenligt, om Danmark samler kræfterne på de områder, vi er bedst til - og her har vi vist evne til at udvikle et økologisk landbrugs- og fødevaresystem. Vi har vist, at et samfund kan lære at værdsætte økologiske landbrugssystemer, og vi har en alsidig og dygtig offentlig og privat ressourcebase, som nok kunne gøre nytte i Afrika. Som hyperurbaniserede danskere får vi svært ved selv at producere mad med lavt energiforbrug, men flere afrikanske lande har underudnyttede muligheder for at udvikle et mere produktivt og samtidig miljømæssigt bæredygtigt landbrug til klodens bedste. Lad os derfor værdsætte Afrikas miljøeffektive bønder med indsatser, som også politisk og økonomisk 'sætter pris' på de positive gevinster af afrikanernes på flere måder faktuelt økologiske landbrug. At pådutte afrikanerne et påstået 'mere effektivt' industrielt landbrug ville nok tjene den agrokemiske industris kortsigtede interesser, som handler med kemiske og fossil energi-baserede hjælpestoffer og udenlandsk ejet og licensafgiftsbelagt såsæd. Men vi risikerer på længere sigt blot at forstærke de miljømæssige problemer globalt set.DET AFRIKANSKE landbrug har stærkt brug for udvikling, større udbytter og dyrkningssikkerhed, så levestandarden i landdistrikterne kan forbedres. Et moderne agroøkologisk og klimavenligt landbrug kræver overordentlig megen viden og kompetencekraft. I Europa og andre steder i verden er vejen til forbedret levestandard gået via en kraftig anvendelse af hjælpestoffer i landbruget - og deraf følgende veldokumenterede miljøproblemer og forbrug af fossil energi. Lige nu gøres der ihærdige bestræbelser på at gøre landbruget mindre afhængigt af energikrævende gødningsstoffer. Kan vejen til et bæredygtigt landbrug være mere direkte i Afrika? Kan Afrika opmuntres og støttes til at satse på anvendelse og videreudvikling af egne vidensintensive agroøkologiske metoder - og en stærkt øget 'certificering' af disse, som kan synliggøre det afrikanske landbrugs økologiske fortrin over for såvel egne som andre kontinenters stater og markeder? Afrika har nogle særlige udfordringer, der skal løses, når det gælder infrastruktur, uddannelse og bøndernes muligheder for at holde jorden frugtbar med tilstrækkelige næringsstoffer til den fornødne planteproduktion. Samtidig er Afrika et af de kontinenter, som forventer dramatiske klimaforandringer med stigende udsving i de naturgivne produktionsvilkår. Dyrt indkøbte indsatsvarer kan hurtigt mistes ved erosion, styrtregn eller tørkeperioder. I DEN SITUATION - og hvis rammevilkårene er ordentlige - kan økologiske fødevaresystemer forbedre dyrkningssikkerheden. Den danske Afrika-kommission må derfor overveje, om dens indsats bør lægge sig i halen på eksempelvis Gates-finansierede landbrugsteknologifonde og Alliance for en Grøn Revolution i Afrika, eller om Danmark kunne bruge sine egne spidskompetencer og tænke i landdistriktsudvikling via et økologisk, miljømæssig og socialt bæredygtig fødevaresystem? Udgivelsesdato: 8. oktober

Undersøgelser viser, at økologi kan øge fødevareproduktionen betydeligt i i u-landene. Påstanden om, at mere kunstgødning, pesticider og GMO er løsningen på fødevarekrisen, er baseret på manglende indsigt Udgivelsesdato: 2. maj 2008

Udgivelsesdato: 4. maj 2007

The organic principle of health highlight ‘the wholeness and integrity of living systems’. It is not simply the absence of illness, but the maintenance of physical, mental, social and ecological well-being. Immunity, resilience and regeneration are key characteristics of health. We often articulate health as ‘disease freedom’. If we see ‘resilience’ as a key component of health, we focus more on how we can meet the species-specific needs and challenges of each animal species, both as individuals (physical and mental well-being), as groups (social well-being), and in their surroundings and their landscapes in many different contexts (ecological well-being). The human responsibility towards animals is to understand their natural needs, organize the surroundings to allow the animals to meet them, and at the same time be ready to intervene to prevent or stop suffering. The chapter gives practical and research-based examples of how to support the different aspects of animal health.