Search

I perioden 5. marts 2020 - 30. november 2021 kørte to grønne shuttle-busser påAstrupstien i Aalborg Øst fra nord til syd og tilbage igen, som led i Smart Bus-projektet - Aalborg Kommunes længe ventede test af førerløse busser. Det første projekt af sin art i Danmark.At lave Danmarks første forsøg med førerløse busser forpligter til at indsamle viden og evaluere for at blive klogere på mulighederne med den nye mobilitetsteknologi. Behovet for at dokumentere erfaringerne forstærkes yderligere af, at forsøget med de førerløse busser i Aalborg Øst er tænkt ind i områdets byplanmæssige udvikling og derved skaber en unik mulighed for at undersøge, hvordan den konkrete by- og transportkontekst spiller sammenmed teknologien, og hvordan mennesker anvender og oplever teknologien som en del af i deres by og hverdag.På den baggrund indgik Aalborg Kommune og Center for Mobilitet og Urbane Studier (C-MUS), Aalborg Universitet, i 2017 et samarbejde omkring forsøgsprojektet. Aalborg Universitet skulle følge, dokumentere og analysere forsøget via kvalitative undersøgelser af mødet mellem menneske, by og teknologi.Det er resultatet af denne flerårige undersøgelse, som er gengivet i denne rapport.

Kan indsatsen mod monsterregn og oversvømmelser være med til at løse tunge problemstillinger vedrørende byliv, trivsel, integration og kriminalitet i belastede forstadsbebyggelser? Denne artikel har afsæt i en grundig evaluering, som vi har gennemført af et demonstrationsprojekt i Kokkedal i Nordsjælland . Erfaringerne fra Kokkedal viser, at det langt hen ad vejen kan lade sig gøre både at løse klimaudfordringer og at opnå positive resultater vedrørende byliv og tryghed når lokale regnvandsløsninger (LAR ) bliver koblet med en fokuseret byrumsstrategi. Med de integrerede klima- og byrumsløsninger i Kokkedal er der skabt nye udfoldelsesrum for børn og unge ved skolen, trygge stier i bydelens centerområde, og smukke landskabsrum for rekreation og naturoplevelser. Artiklen inddrager løbende andre eksempler, som underbygger vores viden om de positive effekter af hybride indsatser på området. Disse indsatser udgør vigtige byplanmæssige skridt på vejen frem mod en løsning af de svære sociale og tryghedsmæssige udfordringer i flere af vore forstadsbebyggelser. Denne viden kan bruges som et positivt afsæt for en diskussion af hvilke andre virkemidler, der også bør bringes i spil.

Hvorfor ramte oliekrisen 1973 Danmark hårdt? Bogen giver et svar ved at undersøge energiforbrugets udvikling forbindelse med hverdagslivets modernisering efter 1945, navnlig i forbindelse med danskernes udflytning til forstaden og ind i et parcelhus, dvs. hvordan den fossile brændselskultur erobrer hverdagen. Bogen redegør også for oliekrisen og de efterfølgende bestræbelser på at sikre en høj forsyningssikkerhed, samt for de dilemmaer der knytter sig til den grønne overgang.

I disse år står nogle af de danske efterkrigstids forstæder over for store udfordringer - social segregation og demografiske ændringer samt udfordringer forbundet med den bæredygtige omstilling. Særligt segregeringen forhindrer, at det sociale liv udfoldes på tværs af sociale, økonomiske og kulturelle skel, da forstæderne i deres fysiske struktur er opdelt i enklaver, med hver sin boligform, hvert sit funktionelle program, adskilt af infrastruktur. Der eftersøges derfor i denne afhandling potentialer for fysisk og social brobygning mellem forstadens enklaver i form af offentlige domæner. Det sker i en arkitektur-antropologisk kortlægning af offentlige rum i forstaden Søndermarken Syd i Vejle. Der sættes i afhandlingen fokus på forholdet mellem den planlagte forstad og det levede liv i Søndermarken, og det påvises, at forstaden som bymodel både virker og værdsættes. Der påvises endvidere en række potentialer for brobygning mellem forstadens enklaver gennem udvikling af forstadens offentlige rum.

Morgenfruer, persille og tomatplanter dyrkes i disse år på byens tage og rundt om vejtræerne. På brokvartererne indtages fortovet med havestole, krukker og webergriller, og i de nye byområder langs havnen pryder havenisser og privat-skilte nysselige forhaver og terrasser. De nye byboere bruger byrummet som både dagligstue og baghave, og det sætter sit præg på byen. Som antropolog interesserer jeg mig for de sociale normer og praksisser, som aktuelt mødes og brydes i byens byggede miljø, og hvordan nutidens byboere indtager deres omgivelser og omgås hinanden.

Forstadens rum er i dag karakteriseret af en planlægningspraksis, der eksisterer i et spænd mellem en øget mobilitet og stabilitet i hverdagslivet. Bystrukturer på tværs af nationen tiltrækker by borgere, der slår sig ned i det der er levn fra en tid med urban sprawl og splintrende urbanisme, hvor byer spredte sig henover kommunegrænser. De skød sporadisk op langs infrastrukturelle forbindelser såsom vej- og tognet og forbandt by- og landdistrikter. Dette skabte centerperiferien, hvor Allerød er placeret. Denne periferi til hovedstaden har haft afgørende indvirkning på livsformerne i Allerød og tilmed skabt en tidlig bystruktur som udspændt og herfra argumenteres byen som værende en soveby. På en nærlokal skala har den splintrende urbanisme funderet en socioteknisk udvikling, der har taget enklavestrukturer med sig, som har fået et fast greb i den urbane politik nu til dags. Ydermere centrerer det urbane hverdagsliv på tværs af geografiske skalaer, hvormed forstaden bliver strukturelt afhængig af moderbyen København i forhold til uddannelse, kultur, arbejde og infrastruktur. Således er det nærlokale byliv en flygtig og kompleks at planlægge for, hvis den geografiske nærhed til hovedstaden gør det let at blive i storbyen og nyde servicefunktioner og de åbne byrum mellem bygningerne.Dette specialer har omdrejningspunkt i den regionale og lokale urbanisering i Region Hovedstaden. De sidste fem måneder har jeg undersøgt potentialerne og effekterne fra en regional urbanisering. Det teoretiske fundament i mit speciale er præsenteret som en refleksion om fænomenet forstad i den danske kontekst og er nuanceret i relation til de vigtigt socio-tekniske bånd og mobilitetsparadigme i planlægningskontekst. Jeg forstår mobilitet og teknologi som værende en grundsten for at forstå urbane livsformer i forstaden og hvordan disse påvirker den urbane politik og den fysiske by. Spørgsmålet om en omstillingsproces eller en revitalisering i centerperiferien er mere presserende en nogensinde før og jeg argumenterer for, at de offentlige regionale strukturer relaterer omstillingsprocessen i forstaden som en kortlægning af lokale potentialer og ressourcer for at skabe en kreativ og tværfaglig styringspotentiale med elementer af både bottom up processer i rammen af top down tilgange i praksis. Ikke desto mindre forstår jeg en revitalisering i dette speciale udtrykkes som en innovativ måde at håndtere en dobbelturbanisering. Derfor argumenterer jeg for, at urbaniseringen forekommer på flere geografiske skalaer. Det er netop dette der skaber et potentiale for at implementere urbaniseringsstrategier for selv mindre byer udenfor hovedstadsområdet., The suburban spaces are today characterised from a span between increased mobilization and stability in the everyday life. City structures across the nation attracts people to settle down in what is the remains from a time with urban sprawl which brought sporadic and spontaneous urbanization along the railroads and road networks creating the periphery to the capital in Denmark. This created what is now known as the periphery to the capital. Suburban areas were forever connected in ties to the mother city: Copenhagen. On a locale this urban sprawl formed a mono functionalistic ideal of the use of the urban spaces, which dialectically affected the urban policy so that the phenomenon clusters, and edge cities are the buzzwords when it comes to the foundation of suburban areas in Denmark. Furthermore the urban life forms evolved while the technological advancement made travelling through time and space more efficiently. So the phenomenon edge cities take a leading role in accommodating the everyday life, which is closely connected to socio-technical systems. This structural dependency to the mother city when it comes to culture, life forms, infrastructure and work makes the suburban city life elusive and very complex to sustain if the geographical closeness makes it easier to stay in Copenhagen and enjoy the spaces between the buildings. During the past five months I have been investigated the potentials and the disadvantages from the urbanization on a regional scale. I have constructed an investigation from a problem oriented perspective. The theoretical starting point for this thesis is presented as a reflection on the term “suburb” in the Danish context and is clarified in relations to the important socio-technical ties and the mobility paradigm in the planning context. I understand mobility and technology as crucial to comprehend the suburban life forms and how this affects the urban policy in Allerød. The question of the conversion in the planning praxis in the periphery to Copenhagen is more present than ever before and I argue that the changed public administrative structure in the region makes this conversion a matter of mapping the local potentials and resources and create a interdisciplinary public management across both bottom up and top down approaches to the planning praxis. None the less I understand the revitalization in this thesis to be the expression of the innovative ways to handle a double urbanization. Therefor I argue that urbanization is occurring on several geographical scales, which creates a potential to apply urbanization strategies to even smaller cities if the city structure attracts more people over the next decade.

Artiklen henvender sig til professionelle byplanlæggere og arkitekter der er interesserede i Aalborg Kommunes arkitektkonkurrence ”City in between”, udskrevet i samarbejde med Realdania. Artiklen tager udgangspunkt i et nyt byteoretisk blik på byen; nemlig mobilitetsvendingen. Der arbejdes ud fra en relationel og mobilitetsorienteret stedsforståelse, hvor hele byens funktionsfelt inddrages (bolig, produktion, rekreation mm.) men ses ud fra en mobilitets- og netværksbyoptik. Selve by- og forstadsbegrebet diskuteres med henblik på en præcisering. Herefter drejer artiklen sig i mod forestillinger om fremtiden da konkurrencen har 2030 som sin tidshorisont. Der diskuteres hvordan utopiske forestillinger der rummer både en kritik- og en rekonstruktionsfase kan inspirere til konkurrencen, såvel som der introduceres til scenarietænkning om hhv. den mulige, sandsynlige og ønskværdige fremtid. Efter denne del vender artiklen sig mod det Østlige Aalborg og diskuterer fremtidige krav og forventninger under overskriften ”Det Østlige Aalborg 2030 – en forstad til verden”.

In this thesis we analyze the governmental features of American privatized residential enclaves, Common Interest Developments (CID). This organizational form is primarily characterized by a degree of self-governance that is carried out by a homeowner association as the governing body. Our theoretical framework consists of the philosopher Michel Foucault and his concept of governmentality and sociologist Nikolas Rose with his analysis of contemporary political rationalities through a ‘genealogy of freedom’. In addition, we employ two philosophers who both take point of departure in Foucault’s notion of biopower: Giorgio Agamben and his biopolitical analysis of the state of exception as a modern political paradigm and Gilles Deleuze’s concept of control society as opposed to disciplinary societies. We examine how government is put into practice in CID and what kind of social order and individual and collective conduct is presupposed by and created through this political exercise. We uncover the political and socio-cultural parameters that condition the development of CID in the 19th and 20th century. In continuation of this, we present and analyse the security features and the governmental techniques in CID on the basis of our empirical findings that consist of downloaded governing documents, most importantly Contracts, Conditions & Regulations. The main part of the thesis is a theoretically based analysis of the types of conduct, social order and subjectivities that arise in this particular political organization within a framework of neo-liberalism and security policies. We draw several conclusions on the basis of the manifold analysis. Firstly CID is part and parcel of current security and risk policies in the attempt to capitalize and securitize life which, in many respects, disregards normal political procedures in the name of law and order. Secondly, that CID can be understood as a privileged sector of governance being a part of liberal governance at-a-distance. This political space can be considered a hybrid between the private sector and the market through minimal and rational governance on the one hand and, on the other, a political sector that exercises many governmental functions. Thirdly we consider CID a particular heterotopic space that through an alternate social English abstract 127 ordering produces a homogenous and dissociational space. Finally we analyze the subjectivities in CID within neo-liberal rationalities arguing that the mode of subjectivation is connected to a series of consumption and market technologies whereby the individual selfgovernance and self-realization is promoted. However, we also argue that the subjectivity is not only to be understood within a neo-liberal perspective, since disciplinary and control technologies permeate CID. These technologies produce desubjectivized individuals whose self-advancement and political rights are submitted to a totalitarian and rule-governed regime. In continuation of these points we conclude that the massive governmental structure of CID undermines the neo-liberal ideals of minimal government.