Search

Vi taler meget om individualiseringen af ungdomslivet, men hvad med unges fællesskaber? Skolen, fritidsklubben, sportsforeningen og andre velkendte samfundsinstitutioner ser stadig ud til at udgøre en ramme om væsentlige fællesskaber i ungdomslivet. Men samtidig fylder digitale, ungdomskulturelle og selvorganiserede fællesskaber mere og mere. Vi har imidlertid manglet en forskningsbaseret viden om, hvordan unge oplever og begrebsliggør forskellige former for fællesskaber; hvilken rolle de spiller i ungdomslivet; samt hvad der har betydning for, hvilke fællesskaber unge orienterer sig imod. I denne rapport, der fokuserer på unges fællesskaber, forsøger vi at udfylde en del af dette videnshul.

Med afsæt i unges egne fortællinger undersøger Når kunst gør en forskel, hvordan arbejdet med kunst og kultur kan være med til at åbne nye muligheder for unge på kanten af samfundet. I bogen møder vi unge, der deltager i fem forskellige kunst- og kulturprojekter, hvor de arbejder med teater, musik, fotografi og billedkunst. De unges fortællinger giver et indblik i ungdomslivet, når det er allersværest, men viser også de mange forskydninger og vendepunkter, de kan opleve gennem deres deltagelse i kunstog kulturprojekterne. Bogen indeholder en systematisk analyse af de unges møder med projekterne: hvordan de rekrutteres til projekterne, hvordan de arbejder med kunst og kultur i projekterne, samt hvordan de unge sluses ud af projekterne igen. Fokus er på de elementer i projekterne, der gør en positiv forskel for de unge, og der formuleres en række anbefalinger til, hvordan kunst- og kulturprojekter kan arbejde med henblik på at gøre en positiv forskel for unge på kanten af samfundet. Når kunst gør en forskel er et must for alle inden for kunst- og kulturområdet, der arbejder med unge på kanten af samfundet. Bogen anlægger et originalt blik på de muligheder, som arbejdet med disse unge indeholder og rummer ny og væsentlig inspiration til projekter, foreninger, organisationer og uddannelser, der ikke specifikt arbejder med kunst og kultur. Bogen, der er skrevet af to ungdomsforskere, er endvidere relevant læsning for studerende, undervisere, praktikere, politiske beslutningstagere og alle andre, der beskæftiger sig med unges liv og ungdomssociologi.

Hvem er de unge på kanten af det danske samfund? Om hverdagsliv, ungdomskultur og indsatser der gør en positiv forskel er en rapport om udsatte unge i Danmark i dag. Den giver indblik i de unges liv på kanten af vores samfund, i deres hverdag, deres forhold til mainstream ungdomskultur, til rusmidlerne, uddannelse og arbejde m.m. Rapporten handler også om, hvad de unge oplever, har gjort en positiv forskel for dem. Den rummer i forlængelse heraf også bud på, hvad der kan gøres på både et politisk og et praksis niveau for at arbejde i retning af en øget samfundsmæssig integration af unge på kanten. Rapportens afsæt er, at Danmark står overfor en udfordring. Anskuet over en bred kam stiger tallene for antallet af unge på kanten af det danske samfund, og ændrede kulturelle horisonter for identitetsudviklingen, ændrede strukturer i ud­dan­nel­ses­sy­ste­met og på arbejdsmarkedet, snævrere normalitetsbegreber osv. gør, at mar­gi­na­li­se­ring og udsathed rammer bredere end tidligere. Rapporten bør læses af socialarbejdere, medarbejdere indenfor be­skæf­ti­gel­ses­om­rådet og den sociale sektor, undervisere i uddannelsessystemet, politikere og andre, der har en interesse i unges liv og udsathed, som det ser ud fra de unges eget perspektiv. Hvem er de unge på kanten af det danske samfund? er skrevet på foranledning af Rådet for Socialt Udsatte af tre ungdomsforskere, der alle har været eller er ansat på Center for Ungdomsforskning.