Search

ENGLISH ABSTRACT: The religion and media field has grown strongly as an academic subject in recent years, especially regarding studies of religion in contemporary mass media, TV, film, internet, social media etc., and in relation to popular culture. Scholars of religion have also begun to pay attention to the important role that media, mediation, and mediatization have played in the history of religions. It is this growing awareness that we wish to examine here. Our focus is not intended to signal the abandonment of interest in contemporary religion, media and popular culture; rather we wish to place this development in the deep and broad perspective of the study of religion. Media, mediation, and the more recent phenomenon of mediatization, are processes that are inseparable from the ways in which religion functions and is passed on from generation to generation. Thus, from a general study of religion perspective, we promote the argument that media and mediation processes are central aspects of how all religions function because all communication, including religious communication, can be seen as mediated. In this article, we reflect on and discuss the roles that media have played in the deep history of religions and continue to play in the present by bringing religion and media studies in conversation with cultural evolution and cognitive perspectives. DANSK RESUMÉ: Religion og medier er blomstret stærkt op som emnefelt i de seneste år, særligt med fokus på religion i samtidens massemedier, tv, film, internet, sociale medier m.m. og i relation til populærkultur. Samtidigt er religionsforskere blevet opmærksomme på at medier og mediering har spillet vigtige roller for religionshistorien og det er dén udvikling vi her vil gribe fat i. Dermed ønsker vi ikke på nogen måde at signalere en opgiven af interessen for religion, medier og populærkultur i samtiden, men snarere at vi ønsker at indsætte denne udvikling i et langt og bredt religionsvidenskabeligt perspektiv. Medier og mediering er uadskilleligt fra hvordan religion fungerer og videreføres fra generation til generation. Derfor anlægger vi det overordnede perspektiv her, at medier og mediering udgør centrale aspekter af hvordan alle religioner fungerer, da al kommunikation, inklusiv religiøs kommunikation, kan anskues som medieret. I denne artikel reflekterer vi over og diskuterer den rolle medier, mediering og medialisering har spillet i religionshistorien og i samtiden bl.a. med inddragelse af kulturevolutionære og kognitive perspektiver.

I denne artikel introduceres indledningsvis evolutionsteoriens idehistorie i korte traek. Efter en kritisk beskrivelse af evolutionspsykologiens antagelser, metoder og foretrukne emner opstilles en alternativ anskuelsesmade, som afviser dele af evolutionspsykologiens grundlag og som argumenterer for kulturens kausale virkning pa den menneskelige kognition og ikke mindst den hominine evolution. Ud fra, hvad vi ved om den menneskelige evolution, ses det, at den hominine evolution har en dybde, som sjaeldent medtaenkes i teorier og hypoteser om den menneskelige evolution. Den menneskelige evolution er begyndt laenge for homo-arten, endog for Australopithecus , hvor man finder primitive stenredskaber og tilstedevaerelse af (dog ikke kontrol over) ild, og hvor de fysiologiske og genetiske forandringer, som forte til mennesket, ogsa var pabegyndt. Dernaest opstilles otte traek, som kan have vaeret til stede i, hvad man kan kalde en ‛ proto-religion’. Den art, som sandsynligvis har besiddet disse traek, er Homo erectus ; men der kan have vaeret ansatser til denne proto-religion endnu tidligere. Artiklen afsluttes med en diskussion af de mest kendte teorier og hypoteser, der har forsogt at forklare, hvorfor mennesket blev religiost. Hovedtesen i denne artikel er, at mennesket har udviklet sig som hybridt vaesen, dvs. som et vaesen hvis biologiske udvikling er gaet hand i hand med dens kulturelle udvikling. De udgor to sider af samme sag, ogsa i kausal forstand. Mennesket er folgelig et biokulturelt og biosemiotisk vaesen.