1. Kollegiebyggeri med biogene byggematerialer:Perspektiver for Skovskolen Eldrupgaard, Djursland
- Author
-
Thybring, Emil Engelund and Rasmussen, Torben Valdbjørn
- Subjects
Verdensmål 9 - Industri, innovation og infrastruktur ,perspektivering ,Verdensmål 5 - Ligestilling mellem kønnene ,Verdensmål 13 - Klimaindsats ,Skovskolen Eldrupgaard ,Verdensmål 4 - Kvalitetsuddannelse ,Verdensmål 15 - Livet på land ,Biogene materialer ,Djursland ,Byggebranchen ,Verdensmål 3 - Sundhed og trivsel ,Verdensmål 11 - Bæredygtige byer og lokalsamfund ,Verdensmål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion - Abstract
BaggrundSkovskolen under Københavns Universitet skal udvide skolens afdeling på Eldrupgaard, Djursland til at kunne rumme flere studerende og tilbyde flere og opdaterede undervisningsfaciliteter. I forlængelse af dette ønskes opført et kollegiebyggeri. Med opførelsen af kollegiebyggeriet vil Skovskolen gerne medvirke til, at udvikle og demonstrere anvendelsen af biogene byggematerialer såsom træ, men også fremtidens byggevarer produceret fra de ressourcer skovbruget, landbruget og vandmiljøet omkring Danmark, primært Djursland, kan bidrage med i fremtiden, herunder bidrage til opbygning af lokale og regionale værdikæder til byggevarernes produktion. Samtidig er ønsket at byggeriet bidrager til vidensopbygning om brugen, robustheden og udfordringerne ved at anvende biogene byggematerialer til konstruktioner i bygninger, der skal fungere i det danske klima. Opbygningen af viden skal ske gennem opsamling og analyse af data fra bygningernes indeklima, udeklimaet samt fra konstruktionerne som sammenholdes med erfaringer fra design-, projekterings- og byggefasen. Vidensopbygning skal ske i de første års drift. Vidensopbygningen har til formål at vurdere på nødvendig og tilstrækkelig vedligeholdelse og skal relatere til konstruktionernes design, projektering, opførelse og brug.Grøn omstilling af byggerietByggeri har et massivt aftryk på klima og miljø og står på globalt plan for ca. 38 % af vores CO2- udledninger, hvoraf 10 % stammer fra materialeproduktion og opførelse (UNEP 2020). Samtidig forbruger byggebranchen mere end halvdelen af alle ressourcer, der udvindes fra jordkloden (UNEP 2016). Det er primært knappe, ikke-fornybare ressourcer såsom sand, grus og singels, der anvendes til at lave beton. Byggematerialer af biogene ressourcer kan mindske byggeriets klimaaftryk og forbrug af ikke-fornybare ressourcer, og dermed spille en vigtig rolle i den grønne omstilling af byggeriet, såvel byggebranchen som dens leverandører af byggevarer. Biogene ressourcer er det materiale som biologiske organismer producerer og inkluderer bl.a. træ, halm, hør, muslingeskaller og ålegræs. I dette notat er fokus på de plantebaserede biogene ressourcer, der alle har det til fælles, at de indeholder kulstof fra atmosfærens CO2 som planten indfangede under væksten. I det følgende henviser ordet ”biogen” således til plantebaserede ressourcer. Mængden af kulstof i disse ressourcer udgør omkring halvdelen af deres tørmasse. Ved at bygge med byggevarer produceret af biogene ressourcer kan vi derfor indlejre kulstof fra CO2 i bygningsmassen. I Danmark kan brugen af biogene byggematerialer årligt indlejre kulstof svarende omtrent til den CO2-udledning som vores nuværende forbrug af beton medfører (Rasmussen et al. 2020). Samtidig kan konventionelle byggematerialer baseret på ikke-fornybare ressourcer, såsom beton, stål, tegl og mineraluld, i stor udstrækning i forhold til dagens byggeri substitueres, hvorved CO2-udledninger fra produktionen af disse byggevarer mindskes proportionelt med det mindre forbrug af dem.Formål med notatetMed udgangspunkt i det kommende kollegiebyggeri for Skovskolen Eldrupgaard på Djursland gives der i dette notat en kort redegørelse for den nyeste viden om biogene byggematerialer, teknologier og løsninger, der vil kunne bringes i anvendelse i byggeriet. Derudover vil notatet beskrive de lokale og regionale potentialer for primærproduktion af træ og andre biogene ressourcer samt udvikling af industri til forarbejdning af disse ressourcer til anvendelige byggevarer med kommercielt potentiale. Slutteligt vil notatet skitsere potentialer for at kollegiebyggeriet kan bidrage med ny viden om byggeri med biogene materialer i form af løbende opsamling af data og erfaringer fra design-, projekterings- og byggefasen samt de første års drift og vedligeholdelse.
- Published
- 2022