Search

I de seneste år er der udført flere hundrede forureningsundersøgelser ved pesticidpunktkilder, hvilket har givet et stort erfaringsgrundlag. På nogle lokaliteter ses der overraskende høj tilbageholdelse af stofferne i jordsøjlerne samtidigt med, at der er observeret gennembrud af pesticider i det underliggende grundvand. I flere tilfælde er det svært at forklare observationerne med baggrund i stoffernes forventede mobilitet og nedbrydelighed under de konkrete hydrogeologiske forhold. For eksempel ses de højeste koncentrationer af for længst forbudte pesticider/metabolitter som f.eks. DPC i de øverste 2 meter ved en tidligere vaskeplads, på trods af, at der på lokaliteten er en meget kraftig nedadrettet gradient. Andre pesticider, som først er blevet markedsført i 1990’erne, er omvendt påvist i større dybder, end hvad der teoretisk er mulighed for med baggrund i deres mobilitet, uden at der er tydeligt tegn af utætheder i boringer eller lignende. Formål med dette projekt var at: • Identificere transportveje og forekomst af specifikke pesticider i forskellige dybder i kilde-områder. • Afklare om der er generelle styrende processer og faktorer, som kan forklare eventuelle tendenser i datamaterialet. • Udvikle den eksisterende konceptuelle forståelse af pesticidernes spredningsveje til grundvandet under punktkilder. • Komme med anbefalinger til opmærksomhedspunkter ved ”Den gode pesticidundersøgelse”, som kan føre til troværdige og fremtidssikre risikovurderinger. Denne nye indsigt skal indgå som et element i planlægning af bedre og mere effektive undersøgelser ved pesticidpunktkilder, opstilling af troværdige konceptuelle modeller og efterfølgende mere robuste risikovurderinger. Målgruppen for projektet er regionerne, rådgivere og andre, der arbejder med undersøgelser af pesticidpunktkilder. Projektet har identificeret en række opmærksomhedspunkter vedr. vores konceptuelle forståelse af pesticiders spredning. Dette skal bruges

Grundvandsovervågningen og regionernes forureningsundersøgelser viser i dag fund af stoffer, som ikke var en del af analysepakkerne i 2013 (bl.a. DPC og DMS). Derfor indgik disse stoffer ikke i forbindelse med udvikling af en metode til at skelne, hvorvidt fund med pesticider kunne henføres til en punktkilde eller en fladekilde. Derfor har der været behov for en videreudvikling af metoden, så den kan anvendes fremadrettet på de stoffer, der nu er de hyppigst forekomne i grundvand i Danmark.

Baggrund Fund af pesticider i grundvandet udgør et problem for grundvandsressourcen og er en hyppig årsag til lukning af vandforsyningsboringer. Pesticider i grundvandet kan enten stamme fra fladekilder eller punktkilder, hvilket har stor betydning for relevante handlemuligheder og hvilke myndigheder, der skal handle. Regionernes indsats er rettet mod punktkilder, og derfor er det vigtigt at kunne skelne mellem en punktkilde eller en fladebelastning fra f.eks. regelret anvendelse på de omkringliggende marker. I 2013 blev der udviklet en metoder med 11 indikatorer, som gjorde det muligt at skelne mellem pesticidkilder (Miljøprojekt 1502). Anvendelsen af indikatorerne er blevet et vigtigt redskab i regionernes planlægning af deres pesticidindsats. Derudover er der en række andre aktører, som har anvendt indikatorerne, herunder vandforsyninger og kommuner. Der har været væsentlige ændringer i omfanget af analysepakkerne i forbindelse med regionernes forureningsundersøgelser, boringskontrollen og grundvandsovervågningen. Der konstateres nu en række pesticider, som ikke indgik i projektet fra 2013. En del af disse pesticider konstateres nu hyppigere end nogen pesticider tidligere har gjort. Indikatorerne fra 2013 kan således ikke længere anvendes på det grundlag, de blev identificeret på. Der er derfor behov for indikatorer, der bygger på den nye situation. Projektet er udført som et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, de fem regioner, Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer, DTU Miljø, GEUS og WSP under Miljøstyrelsens teknologiudviklingsprogram. Herudover har der været input fra InSa Drikkevand. Dette hæfte beskriver udvalgte resultater fra projektet, som bygger på en hovedrapport og tilhørende appendiks, der er udgivet som Miljøprojekt nr. 2200. Formål Projekts formål var at opdatere og videreudvikle metoden til skelnen mellem pesticidkilder, som er beskrevet i Miljøprojekt 1502 fra 2013. P

Pesticidfund i grundvandet kan enten stamme fra punkt- eller fladekilder, hvilket har stor betydning for hvilke handlemuligheder, der kan være relevante samt hvilke myndigheder der skal handle. Det er regionerne og kommunerne, der spiller den største rolle i forbindelse med opsporing og håndtering af pesticidkilder. Såfremt et fund kan henføres til en punktkilde, vil det være regionerne, der er ansvarlige for den videre indsats i forhold til den konstaterede pesticidforurening, medmindre der er påbudsmulighed, som kan håndteres af den relevante påbudsmyndighed. Regionerne er forpligtet til at iværksætte opsporingen af en mulig kilde, når der er konstateret grundvandsforurening fra ukendte forureningskilder, medmindre det er usandsynligt, at forureningen er omfattet af Jordforureningsloven. Det vil sige, at regionen som udgangspunkt skal varetage opsporingen medmindre, der er tydelig indikation på, at fund kan henføres til en fladekilde. Der blev i 2013 gennemført et projekt, hvor formålet var at udvikle/identificere metoder, som kan gøre det muligt at skelne mellem pesticidkilder (Miljøprojekt 1502, 2013). Dette resulterede i 11 indikatorer, til at vurdere, hvorvidt fund kan henføres til en punktkilde eller fladekilde. Siden 2013 har der været væsentlige ændringer i omfanget af analysepakkerne i forbindelse med regionernes forureningsundersøgelser, boringskontrollen og grundvandsovervågningen. Der er således nu resultater for en række pesticider og nedbrydningsprodukter (metabolitter), som ikke indgik i det tidligere arbejde med udvikling af indikatorerne. En del af disse pesticider, især nedbrydningsprodukter, konstateres nu hyppigere end nogen pesticider tidligere har gjort i vandværkernes boringskontrol. Formålet med nærværende projekt har således været en opdatering af metoden til skelnen mellem pesticidkilder, så metoden fremadrettet også vil kunne anvendes på de pesticider, som er dominerende i grundvandet i dag, og som ikke indgik i projekte

Tilbageholdelsen af DPC i den umættede zone er blevet undersøgt i forbindelse med et kandidatspeciale på DTU Miljø i samarbejde med Region Sjælland og WSP. Hertil blev der i jordprøver, udtaget ved tidligere vaske- og møddingspladser, observeret overraskende høje koncentrationer af DPC i jorden ned til sekundært grundvand i 10 meters dybde.