Search

This article examines some of the conditions that can explain the rise in young workers’ mental health and well-being problems in early work life. Based on 30 qualitative interviews with Danish workers under 30, who all had experienced different kinds of mental health and well-being problems in early work life, it shows how poor working environment and employment conditions often are triggering factors for young workers’ mental health and well-being problems. Mental health and well-being in early work life seem to be linked to the conditions through which young workers’ cultivate themselves as valuable working subjects in a time where work is a crucial arena for self-formation and self-realization. It is concluded that the combination of performance-oriented workplace cultures, temporary employment, and young workers’ aiming to achieve success in their work life, is a toxic combination for mental health and well-being. This article examines some of the conditions that can explain the rise in young workers’ mental health and well-being problems in early work life. Based on 30 qualitative interviews with Danish workers under 30, who all had experienced different kinds of mental health and well-being problems in early work life, it shows how poor working environment and employment conditions often are triggering factors for young workers’ mental health and well-being problems. Mental health and well-being in early work life seem to be linked to the conditions through which young workers’ cultivate themselves as valuable working subjects in a time where work is a crucial arena for self-formation and self-realization. It is concluded that the combination of performance-oriented workplace cultures, temporary employment, and young workers’ aiming to achieve success in their work life, is a toxic combination for mental health and well-being.

Ungdommen er en livsfase, der er præget af mange overgange. Et eksempel på en sådan overgang er, når unge flytter hjemmefra. Med udgangspunkt i begrebet “belonging” (at høre til/ tilhørsforhold) undersøger denne artikel, hvilke forhold der har betydning for, at unge etablerer en oplevelse af at høre til – eller ikke at høre til – det sted, hvor han/hun flytter hen efter flytning fra barndomshjemmet. Udgangspunktet for artiklen er, at oplevelsen af at høre til et sted, eller i livet som sådan, ikke er givet, men derimod er “performativt” (Bell, 1999; Cuervo & Wyn, 2017). Det empiriske udgangspunkt for artiklen er et longitudinelt interviewstudie med 36 danske unge mellem 17 og 25 år, som forfatterne har fulgt igennem 12 måneder under deres overgang fra hjemme- til udeboende. I interviewene fortæller de om den periode, hvor de flytter fra deres barndomshjem, og om de følelser og tanker, de gør sig i den forbindelse. Artiklen undersøger de unges affektive og flertydige relationer til steder, materialiter og mennesker, der får betydning for de unges oplevelse af at høre til – eller ikke at høre til – det sted, de flytter hen. I artiklen sætter vi særligt fokus på den betydning, som unges forhold til barndomshjemmet har for de måder, de unge aktivt forsøger at skabe et tilhørsforhold til et nyt sted. Artiklen nuancerer i forlængelse af dette begrebet om “belonging” ved at pege på, at unges måder at skabe tilknytning til et nyt sted er performativt og i høj grad skabes med afsæt i de oplevelser af tilknytning, eller mangel på tilknytning, til barndomshjemmet, som de bærer med sig ind i voksenlivet. Youth is a life phase characterized by many transitions. Leaving home is one of the most crucial transitions in youth. Based on the concept of belonging, this article examines how young people develop a feeling of belonging to the place they are moving to when leaving home. The article examines the ways in which young people are constructing a feeling of belonging to a place through different social and material resources. The point of departure for the article is that belonging to a place is a performative act. The article is based on a longitudinal interview study with 36 Danish young people between the age of 17 and 25, whom the authors have followed for 12 months during their transition from living with their parents to living on their own. In the interviews, it is examined which challenges young people encounter in this transition, and which strategies they apply to meet these challenges. The article shows how young people through their affective and ambiguous interactions with places, materialities and social relations produce feelings of belonging to the place they are moving to. In particular, it focuses on how the young people’s feelings of belonging to the childhood home affect the ways in which they actively create a relationship with a new place. The article nuances the notion of belonging by showing how young people's ways of connecting with a new place can be considered a performative act, which is largely connected to the experiences of attachment, or lack of attachment to the childhood home which they carry with them into adulthood.

Det kan undertiden være svært for underviserne i det traditionelle uddannelsessystem at motivere og engagere de unge, og mange unge kæmper selv en kamp for at ”tage sig sammen”. Der findes imidlertid andre unge, der er endog meget motiverede – ja, ligefrem topmotiverede.Omdrejningspunktet i De topmotiverede unge er samtaler med ti unge, der skiller sig ud ved i særlig grad at udfolde engagement og virkelyst inden for et bestemt område. De er entreprenante, kreative, skæve, ambitiøse og stikker på forskellig vis næsen frem. Nogle står på egne ben, andre handler i fællesskab. Nogle er blevet hjulpet frem af uddannelsessystemet, andre har fundet deres vej på trods. Nogle arbejder for en bedre verden, andre er dedikeret til et lille nørdet projekt. Nogle drømmer om succes, penge og berømmelse, mens dette for andre er helt underordnet.Med udgangspunkt i disse ti unges beretninger giver bogens forfattere deres bud på, hvad der uden for uddannelsessystemet skaber motivation for unge, hvilke fremtidsperspektiver fortællingerne peger på, og hvad kan man gøre for at skabe og støtte unges motivation i og uden for uddannelsessystemet.Bogen indledes med en beskrivelse af de samfundsmæssige og kulturelle bevægelser og forandringer, som i disse år er med til at omforme ungdomslivet, og som de unge er en slags seismografer for. To afsluttende kapitler samler trådene ved at påpege sammenhænge og mønstre i fortællingerne.Bogens forfattere er alle tilknyttet Center for Ungdomsforskning. Projektet bag udgivelsen ”Unges lyst til læring” er støttet af Egmont Fonden.

Vi taler meget om individualiseringen af ungdomslivet, men hvad med unges fællesskaber?Skolen, fritidsklubben, sportsforeningen og andre velkendte samfundsinstitutioner ser stadig ud til at udgøre en ramme om væsentlige fællesskaber i ungdomslivet. Men samtidig fylder digitale, ungdomskulturelle og selvorganiserede fællesskaber mere og mere.Vi har imidlertid manglet en forskningsbaseret viden om, hvordan unge oplever og begrebsliggør forskellige former for fællesskaber; hvilken rolle de spiller i ungdomslivet; samt hvad der har betydning for, hvilke fællesskaber unge orienterer sig imod. I denne rapport, der fokuserer på unges fællesskaber, forsøger vi at udfylde en del af dette videnshul.

I de senere år har debatten om 'Udkantsdanmark' raset i medierne, og et af de gennemgående temaer har været, at de ressourcestærke unge flytter væk fra disse områder. Der tegner sig efterhånden et ganske trist billede af ungdomslivet på landet og i yderområderne. Vi har imidlertid relativt sparsom viden om, hvordan de unge rent faktisk forholder sig til at være ung på landet og i yderområderne.Med henblik på at skærpe blikket på denne problemstilling har CEFU, på opdrag af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, gennemført en undersøgelse, der bygger på interview med unge, som bor i fire forskellige lokalområder i Danmark: to af lokalområderne ligger i landdistrikter nær en større by, og to af lokalområderne ligger i yderområder langt fra en større by. Hensigten med undersøgelsen har været at kaste lys over de unges egne perspektiver på ungdomslivet i landdistrikterne og yderområderne.

Empirisk undersøgelse af unges motivation for politisk deltagelse og engagement.

Kortlægning af trivslen på ungdomsuddannelserne i Svendborg samt forbruget af illegale og legale rusmidler.

Uddannelse er en helt central del af det moderne ungdomsliv, men en del unge har svært ved at tage sig sammen, og resultatet er ofte problemer med fravær, frafald og skoletræthed. I denne bog belyses unges motivation for læring og uddannelse set i lyset af de forandringer, der præger samfundet, uddannelsesverdenen og ungdomslivet - med afsæt i interviews med 12 danske og internationale eksperter.

Analyse af trivsel og mistrivsel blandt unge, der enten har oplevet alvorlig sygdom eller dødsfald i deres nærmeste familie. Reanalyse af datasættet fra Trivselsundersøgelsen.

Ungdomsliv er en bredt dækkende bog om de unge i Danmark i dag. Den kommer rundt om alle de vigtige sider af ungdomslivet: uddannelse og vejledning, arbejds-, firtids- og foreningsliv - og trænger ind i en række af ungdomslivets brændpunkter: ungdomskulturerne, kønsrelationerne, de sociale og etniske tilhørsforhold og de mange former for risikoadfærd.

'Spænd hjelmen' er et pilotprojekt, der belyser, hvordan unge forholder sig til og taler om arbejdsmiljø og risikoadfærd i arbejdet. Rapporten bygger på interviews med og feltarbejde blandt unge fra fem forskellige brancher: detailhandlen, industrien, hotel og restaurent, plejeområdet samt bygge og anlæg.

Rapporten offentliggør resultaterne af den første videnskabelige undersøgelse af pengespil blandt unge danskere mellem 12 og 17 år. Den beskæftiger sig med tre områder 1) Pengespiladfærd blandt unge, 2) Problemspiladfærd blandt unge og 3) Sammenhænge mellem unges risikoadfærd og trivsel samt deres penge- og problemspiladfærd.

At inddrage unges perspektiver udgør en stærk tradition inden for ungdomsforskningen, der i årevis har arbejdet med at udvikle tænkninger og tilgange, som kan gribe unges erfaringer, orienteringer og mulighedshorisonter. I Ungeperspektiver præsenteres en række aktuelle tænkninger og tilgange, som på forskellige måder tegner et billede af, hvad der rører sig blandt unge, og hvordan de berøres af og håndterer de vilkår, der gør sig gældende i nutidens ungdomsliv. I bogens kapitler viser en række førende nordiske ungdomsforskere, hvordan de arbejder med ungeperspektiver i deres forskning, hvilke teoretiske og metodiske overvejelser, der ligger bag, og hvad det er for nogle sider af ungdomslivet, de derigennem får adgang til. Ungeperspektiver er ikke en egentlig metodebog. I stedet er det bogens ambition at bidrage med konkrete og situerede bud på, hvordan man kan arbejde med at inddrage og udforske unges perspektiver i forskningen, og derigennem ligeledes at bidrage til en diskussion om, hvad det vil sige at arbejde med unges perspektiver. Bogen henvender sig til forskere inden for ungdomsforskning, samfundsvidenskab og humaniora. Men også studerende, undervisere, praktikere på efteruddannelse samt andre, der teoretisk og praktisk beskæftiger sig med unge, ungdomsliv og ungdomssociologi. Bogen indgår i Center for Ungdomsforsknings bogserie Ungdomsliv.

At inddrage unges perspektiver udgør en stærk tradition inden for ungdomsforskningen, der i årevis har arbejdet med at udvikle tænkninger og tilgange, som kan gribe unges erfaringer, orienteringer og mulighedshorisonter. I Ungeperspektiver præsenteres en række aktuelle tænkninger og tilgange, som på forskellige måder tegner et billede af, hvad der rører sig blandt unge, og hvordan de berøres af og håndterer de vilkår, der gør sig gældende i nutidens ungdomsliv. I bogens kapitler viser en række førende nordiske ungdomsforskere, hvordan de arbejder med ungeperspektiver i deres forskning, hvilke teoretiske og metodiske overvejelser, der ligger bag, og hvad det er for nogle sider af ungdomslivet, de derigennem får adgang til. Ungeperspektiver er ikke en egentlig metodebog. I stedet er det bogens ambition at bidrage med konkrete og situerede bud på, hvordan man kan arbejde med at inddrage og udforske unges perspektiver i forskningen, og derigennem ligeledes at bidrage til en diskussion om, hvad det vil sige at arbejde med unges perspektiver. Bogen henvender sig til forskere inden for ungdomsforskning, samfundsvidenskab og humaniora. Men også studerende, undervisere, praktikere på efteruddannelse samt andre, der teoretisk og praktisk beskæftiger sig med unge, ungdomsliv og ungdomssociologi. Bogen indgår i Center for Ungdomsforsknings bogserie Ungdomsliv.

Forskningens vigtigste redskab er sproget. Vi skriver lange præsentationer og analyser, og taler med de unge eller arbejder med spørgeskemaer. Sproget er her helt centralt. De seneste årtier har der dog også i socialvidenskaben været stigende interesse for at udvikle metoder som kan være mere sensitive for ikke-sproglige - og skriftlige udtryksformer. En udvikling som ikke mindst har været udfoldet i barndoms- og ungdomsforskningen, fordi denne har været særligt opmærksom på de begrænsninger der kan være, når børn og unge skal italesætte deres erfaringer (Rasmussen 2013). Metodeudviklingen har været drevet af en forestilling om, at der er forhold og stemmer i de unges liv som ikke lader sig indfange i det sproglige (Thomson 2008), men bedre kan udtrykkes gennem visuelle metoder. Det voksende fokus på visuelle udtryksformer reflekterer også, at vi lever i en verden, hvor billedmedier og visuelle repræsentationer af virkeligheden bliver stadigt stærkere (Rasmussen 2013) også som en udtryksform de unge bruger til at fremstille sig selv (Nielsen, 2016). Både teknologier til at fremstille visuelle repræsentationer og faktiske billeder er meget nemt tilgængelige. Når vi præsenteres for empirisk materiale med en visuel side, giver den visuelle sociologi os redskaber til at bearbejde og omsætte det vi ser som forskere (Margolis & Pauwels, 2011; Rose, 2014). Visuelle udtryksformer har altså en central placering i udviklingen af metoder som er sensitive for andre udtryk end sprog og skrift. Pink beder dette fokus ud og skriver om ’sanselig etnografi’; en etnografi med opmærksomhed både på de sanselige aspekter ved de deltagende menneskers liv og i forskerens måde at praktisere sin forskning. Herunder hvordan forskeren sanser sine data (Pink 2009: 1). I dette kapitel vil vi være særligt opmærksomme på hvad det egentlig er man kan se i unges egne visuelle selvfortællinger og, inspireret af bl.a. Winther (2013) på hvad man hører, når man lytter til en bio-dokumentar, som kun har en audiovisuel side. Med denne metodologiske interesse for ikke sproglige udtryk, tager kapitlet udgangspunkt i et datamateriale, hvor tre unge har valgt at benytte tre forskellige udtryksformer til at besvare samme opgave, nemlig at lave en bio-dokumentar om dem selv og deres hverdagsliv. Det drejer sig om en film, en lydoptagelse med fotos og en lydoptagelse af et interview. Med udgangspunkt i de tre ungefortællinger diskuterer kapitlet, hvordan forskellige audio og visuelle udtryksformer har betydning for, både hvordan de unge kan udtrykke sig om deres hverdagsliv, og hvilke indsigter vi som forskere derigennem kan få adgang til.

I denne artikel undersøges danske unges politiske engagement. Vi vil se på, hvilke tilgange og forudsætninger danske unge har til politik, om deres politiske engagement kommer til udtryk på nye og anderledes måder, og hvorvidt deres politiske deltagelse er i konflikt med andre aktiviteter, der også kræver opmærksomhed og engagement. Vi vil argumentere for, at de unges syn på politik i disse år ændrer karakter, og at deres politiske deltagelse er viklet ind i og udfordret af et generelt og stigende krav fra de unge selv og omverdenen om at kunne navigere mellem stadigt flere interessesfærer: ’sig selv’, det sociale liv, jobs, uddannelse, karriere og fællesskabets generelle interesser (Illeris et al. 2009). Politisk deltagelse og engagement er i dette lys ikke et konkret og forudsigeligt anliggende, sådan som vi har for vane at diskutere det. For de unge fremstår det snarere som en diffus og kompliceret affære, som konstituerer nye og anderledes muligheder og betingelser. Dette danner en særlig ramme om unges politiske engagement, en ramme, som det er vigtigt, hævder vi, at have blik for, når man ønsker at forstå og diskutere de unges politiske engagement.