Search

I de seneste år er der udført flere hundrede forureningsundersøgelser ved pesticidpunktkilder, hvilket har givet et stort erfaringsgrundlag. På nogle lokaliteter ses der overraskende høj tilbageholdelse af stofferne i jordsøjlerne samtidigt med, at der er observeret gennembrud af pesticider i det underliggende grundvand. I flere tilfælde er det svært at forklare observationerne med baggrund i stoffernes forventede mobilitet og nedbrydelighed under de konkrete hydrogeologiske forhold. For eksempel ses de højeste koncentrationer af for længst forbudte pesticider/metabolitter som f.eks. DPC i de øverste 2 meter ved en tidligere vaskeplads, på trods af, at der på lokaliteten er en meget kraftig nedadrettet gradient. Andre pesticider, som først er blevet markedsført i 1990’erne, er omvendt påvist i større dybder, end hvad der teoretisk er mulighed for med baggrund i deres mobilitet, uden at der er tydeligt tegn af utætheder i boringer eller lignende. Formål med dette projekt var at: • Identificere transportveje og forekomst af specifikke pesticider i forskellige dybder i kilde-områder. • Afklare om der er generelle styrende processer og faktorer, som kan forklare eventuelle tendenser i datamaterialet. • Udvikle den eksisterende konceptuelle forståelse af pesticidernes spredningsveje til grundvandet under punktkilder. • Komme med anbefalinger til opmærksomhedspunkter ved ”Den gode pesticidundersøgelse”, som kan føre til troværdige og fremtidssikre risikovurderinger. Denne nye indsigt skal indgå som et element i planlægning af bedre og mere effektive undersøgelser ved pesticidpunktkilder, opstilling af troværdige konceptuelle modeller og efterfølgende mere robuste risikovurderinger. Målgruppen for projektet er regionerne, rådgivere og andre, der arbejder med undersøgelser af pesticidpunktkilder. Projektet har identificeret en række opmærksomhedspunkter vedr. vores konceptuelle forståelse af pesticiders spredning. Dette skal bruges

Pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter udgør et stigende problem for grundvandsressourcen, og pesticidpunktkilder bidrager i væsentlig grad til forureningen. Denne artikel vil præsentere vores nyeste viden om, hvordan pesticider nedsiver under punktkilder samt en række anbefalinger til fremtidige undersøgelser af pesticidpunktkilder.

Regionerne har udført flere hundrede punktkildeundersøgelser, og har dermed opbygget et solidt erfarings- og datagrundlag til at danne et overblik over pesticiders og nedbrydningsprodukters stoftransport i jorden. I et nyligt afsluttet projekt fra Miljøstyrelsen /1/ er regionernes undersøgelsesdata blevet gennemgået, og modelsimuleringer er lavet for at opstille anbefalinger til regionernes fremtidige undersøgelser af pesticidpunktkilder.

Heterogeneous glacial deposits dominate large parts of the Northern Hemisphere. In these landscapes, high-resolution characterization of the geology is crucial for understanding contaminant transport. Geological information is mostly obtained from multiple boreholes drilled during a site investigation, but such point-based data alone do not always provide the required resolution to map small-scale heterogeneity between boreholes. Crosshole ground penetrating radar (GPR) is suggested as a tool for adding credible geological information between boreholes at contaminated site investigations in industrial sites where infrastructure, such as electrical installations, can pose a challenge to other geophysical methods. GPR data are sensitive to the dielectric permittivity and the bulk electrical conductivity, which can be related to the distribution of water content and sand/clay occurrences. Here we present a detailed crosshole GPR dataset collected at an industrial contaminated site in a clay till setting. The data are processed using a novel inversion approach where information on changes in the velocity and attenuation of the radar signal are obtained independently. The GPR results are compared to borehole logs, grain size analyses, and relative permeability data from the site. The GPR data analysis provided valuable information on the understanding of the lateral geological variability. A silt layer with a thickness of a few decimeters, likely important for flow characterization, was confirmed and resolved by GPR data. Our findings suggest that crosshole GPR has the potential for contributing with high-resolution geological information by filling the data gap between boreholes, thereby becoming a relevant tool in contaminated site investigations.

A new methodology was developed to support contaminant mass discharge (CMD)-based risk assessment of groundwater contamination downgradient of point source zones. Geoelectrical cross-borehole induced polarization (IP) data were collected at a site undergoing in situ remediation of chlorinated solvents for determining 2D hydraulic conductivity (K) distributions with an inversion model resolution of 0.15 m (vertically) x 0.50 m (horizontally) in three control planes from 10-20 m depth. Additionally, 18 slug tests and 31 grain size distribution analyses (GSA) from the control planes, were used for K-estimation. The geometric means and variance of the IP, slug test, and GSA derived K-estimates were consistent with previously studied sandy aquifers. Furthermore, the vertical variation in K between two geological settings, a sandy till and a meltwater sand formation, was clearly identified by the IP K-estimates. The vertical variation was backed up by hydraulic profiling tool (HPT) measurements. Random realizations of CMD were simulated based on the cross-borehole IP derived K-values. For comparison, the CMD was also estimated with a geostatistical conditional simulation approach, using the data from slug tests and GSAs. The high IP resolution captured the small scale variations in K across the transects and led to CMD predictions with a narrow uncertainty interval, whereas slug test and GSA either under- or overestimated the magnitude of the areas with the highest CMD. Applying the geophysical cross-borehole method for estimating K-distributions in addition to traditional methods would improve CMD-based risk assessment and evaluation of remediation performance at contaminated sites.

This report assesses the application of cross-borehole ERT at a pilot scale test site undergoing remediation by injection of reactive reagents to remove chlorinated ethenes. The pilot scale test site, the design, result and recommendation with respect to the remediation are reported in Region Hovedstaden (2023). This report describes the use of cross-borehole DCIP (direct current – induced polarization) for monitoring the injection pilot scale remediation at Hvedemarken. The report describes three aspects: • Monitoring the injection by use of DCIP data • Determination of hydraulic conductivity (K) from DCIP data • Quantification of Contaminant Mass Discharge (CMD) The main focus will be on the monitoring of the remediation reagents which was the original focus of the project. A scientific paper describing in more details the methods and results is published in Water Resources Research [Lévy et al.20022]. A second paper focusing on hydraulic conductivity and contaminant mass discharge is currently under revision [Thalund-Hansen et al., 2023]. A note describing the application of the contaminant mass discharge at the site is included as an appendix in Region Hovedstaden (2023). Finally, a paper describing the biogeochemical processes and potential relationship to DCIP is under preparation [Thalund-Hansen et al., in prep].

Denne rapport indgår i et større arbejde under Miljøstyrelsen med udvikling af modeller til estimering af koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand. Udgangspunktet i denne rapport er en pilot version af en statistisk model (MetalStat) for landsdækkende forekomst af metaller i vandløbsvand. Rapporten tager således udgangspunkt i afrapportering af MetalStats principper givet i Sørensen et al., 2022. Modellen er sat op, så metalkoncentrationen i vandløbet regnes for at være bestemt af det ID15 opland, som målestationen er placeret i, hvor et ID15 opland har en varierende udstrækning på typisk 10-15 km2. Opgaven for 2022 er at få pilotudgaven af MetalStat valideret og modnet, så den kan indgå i Miljøstyrelsens forvaltning. Af regnetekniske grunde var det kun muligt i 2021 at afslutte beregninger for de tre metaller bly, cadmium og nikkel, selvom der også er omfattende data på kobber og zink, Sørensen et al., 2022. Dette skyldtes, at der er blevet justeret på modellens struktur helt hen til udgangen af 2021, og der stilles større krav til beregningstid med fem metaller end med tre. I denne rapport er MetalStat derfor udvidet med kobber og zink, så den behandler fem metaller i en multivariat statistik model, der udnytter korrelationen med metallerne i bestræbelsen på at levere en optimal anvendelse af moniteringsdata. For de oplande, hvor metalkoncentrationen er blevet målt, anvendes de estimerede latente variable, som modellerer middelværdien af koncentrationen på en logskala. Denne middelværdi på log skala kan omregnes til mediankoncentrationen, hvilket betyder at hovedresultatet fra MetalStat er prædiktioner af mediankoncentrationer. For de oplande, der ikke har målinger laver MetalStat prædiktioner af mediankoncentrationen, med tilhørende usikkerhedsinterval, og er således en model, der dækker hele landet. De estimerede latente variabler er tilpasset til en multinormal målemodel og renset for effekten af år, men e

Heterogeneous glacial deposits dominate large parts of the Northern Hemisphere. In these landscapes, high-resolution characterization of the geology is crucial for understanding contaminant transport. Geological information is mostly obtained from multiple boreholes drilled during a site investigation, but such point-based data alone do not always provide the required resolution to map small-scale heterogeneity between boreholes. Crosshole ground penetrating radar (GPR) is suggested as a tool for adding credible geological information between boreholes at contaminated site investigations in industrial sites where infrastructure, such as electrical installations, can pose a challenge to other geophysical methods. GPR data are sensitive to the dielectric permittivity and the bulk electrical conductivity, which can be related to the distribution of water content and sand/clay occurrences. Here we present a detailed crosshole GPR dataset collected at an industrial contaminated site in a clay till setting. The data are processed using a novel inversion approach where information on changes in the velocity and attenuation of the radar signal are obtained independently. The GPR results are compared to borehole logs, grain size analyses, and relative permeability data from the site. The GPR data analysis provided valuable information on the understanding of the lateral geological variability. A silt layer with a thickness of a few decimeters, likely important for flow characterization, was confirmed and resolved by GPR data. Our findings suggest that crosshole GPR has the potential for contributing with high-resolution geological information by filling the data gap between boreholes, thereby becoming a relevant tool in contaminated site investigations.

Climate change and intensifying agricultural production and urbanization are central factors driving the global freshwater biodiversity decline. To design sustainable green transition schemes and support urban planning, a deeper understanding of the numerous interacting physicochemical and biogeochemical processes and their relation to ecological quality becomes essential. This study thus aims to explore links between hydrological regimes and patterns evident for key water quality parameters and benthic invertebrate indicators in a peri-urban catchment that has undergone several stream restoration projects. Results indicate significant seasonal variability in discharge and physico-chemical parameters confounding the identification of sources behind detrimental impacts on ecological quality, which may lead to the implementation of inappropriate mitigation strategies. Notably, sampling at the sub-catchment level underlined the dynamic contributions of both agricultural and urban-like areas for nitrogen and phosphorus, while non-volatile carbon was mainly exported from agricultural lands. Multivariate statistical methods were used to classify benthic macro- and meioinvertebrate (specifically nematode) taxa showing poor-to-moderate and poor-to-good ecological quality, respectively. Poor ecological quality was mostly found in the upstream part of the catchment, driven by a combination of low habitat quality and periodically impaired physico-chemical conditions (e.g. dissolved oxygen, temperature, and suspended solids). In addition, the nematode-based stress index NemaSPEAR[%] (expressing the proportion of species-at-risk within a sample and specifically sensitive to the chemical contamination), indicated a TSS-related transport of contaminants to the sediment. It could also reveal both the negative impacts of different urban features (low ecological quality just downstream of combined sewer overflows), as well as the potential benefits of wastewater effluents (i.e

Grundvandsovervågningen og regionernes forureningsundersøgelser viser i dag fund af stoffer, som ikke var en del af analysepakkerne i 2013 (bl.a. DPC og DMS). Derfor indgik disse stoffer ikke i forbindelse med udvikling af en metode til at skelne, hvorvidt fund med pesticider kunne henføres til en punktkilde eller en fladekilde. Derfor har der været behov for en videreudvikling af metoden, så den kan anvendes fremadrettet på de stoffer, der nu er de hyppigst forekomne i grundvand i Danmark.

Baggrund Fund af pesticider i grundvandet udgør et problem for grundvandsressourcen og er en hyppig årsag til lukning af vandforsyningsboringer. Pesticider i grundvandet kan enten stamme fra fladekilder eller punktkilder, hvilket har stor betydning for relevante handlemuligheder og hvilke myndigheder, der skal handle. Regionernes indsats er rettet mod punktkilder, og derfor er det vigtigt at kunne skelne mellem en punktkilde eller en fladebelastning fra f.eks. regelret anvendelse på de omkringliggende marker. I 2013 blev der udviklet en metoder med 11 indikatorer, som gjorde det muligt at skelne mellem pesticidkilder (Miljøprojekt 1502). Anvendelsen af indikatorerne er blevet et vigtigt redskab i regionernes planlægning af deres pesticidindsats. Derudover er der en række andre aktører, som har anvendt indikatorerne, herunder vandforsyninger og kommuner. Der har været væsentlige ændringer i omfanget af analysepakkerne i forbindelse med regionernes forureningsundersøgelser, boringskontrollen og grundvandsovervågningen. Der konstateres nu en række pesticider, som ikke indgik i projektet fra 2013. En del af disse pesticider konstateres nu hyppigere end nogen pesticider tidligere har gjort. Indikatorerne fra 2013 kan således ikke længere anvendes på det grundlag, de blev identificeret på. Der er derfor behov for indikatorer, der bygger på den nye situation. Projektet er udført som et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, de fem regioner, Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer, DTU Miljø, GEUS og WSP under Miljøstyrelsens teknologiudviklingsprogram. Herudover har der været input fra InSa Drikkevand. Dette hæfte beskriver udvalgte resultater fra projektet, som bygger på en hovedrapport og tilhørende appendiks, der er udgivet som Miljøprojekt nr. 2200. Formål Projekts formål var at opdatere og videreudvikle metoden til skelnen mellem pesticidkilder, som er beskrevet i Miljøprojekt 1502 fra 2013. P

Pesticidfund i grundvandet kan enten stamme fra punkt- eller fladekilder, hvilket har stor betydning for hvilke handlemuligheder, der kan være relevante samt hvilke myndigheder der skal handle. Det er regionerne og kommunerne, der spiller den største rolle i forbindelse med opsporing og håndtering af pesticidkilder. Såfremt et fund kan henføres til en punktkilde, vil det være regionerne, der er ansvarlige for den videre indsats i forhold til den konstaterede pesticidforurening, medmindre der er påbudsmulighed, som kan håndteres af den relevante påbudsmyndighed. Regionerne er forpligtet til at iværksætte opsporingen af en mulig kilde, når der er konstateret grundvandsforurening fra ukendte forureningskilder, medmindre det er usandsynligt, at forureningen er omfattet af Jordforureningsloven. Det vil sige, at regionen som udgangspunkt skal varetage opsporingen medmindre, der er tydelig indikation på, at fund kan henføres til en fladekilde. Der blev i 2013 gennemført et projekt, hvor formålet var at udvikle/identificere metoder, som kan gøre det muligt at skelne mellem pesticidkilder (Miljøprojekt 1502, 2013). Dette resulterede i 11 indikatorer, til at vurdere, hvorvidt fund kan henføres til en punktkilde eller fladekilde. Siden 2013 har der været væsentlige ændringer i omfanget af analysepakkerne i forbindelse med regionernes forureningsundersøgelser, boringskontrollen og grundvandsovervågningen. Der er således nu resultater for en række pesticider og nedbrydningsprodukter (metabolitter), som ikke indgik i det tidligere arbejde med udvikling af indikatorerne. En del af disse pesticider, især nedbrydningsprodukter, konstateres nu hyppigere end nogen pesticider tidligere har gjort i vandværkernes boringskontrol. Formålet med nærværende projekt har således været en opdatering af metoden til skelnen mellem pesticidkilder, så metoden fremadrettet også vil kunne anvendes på de pesticider, som er dominerende i grundvandet i dag, og som ikke indgik i projekte