Search

Regeringens klima- og luftudspil (”Sammen om en grønnere fremtid”) indeholder en beskrivelse af 38 initiativer rettet mod at reducere udledningen af drivhusgasser og/eller luftforurening. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet har gennemgået de 38 initiativer med henblik på en vurdering af hvilke af disse initiativer, der har indflydelse på luftforureningen i 2030, samt den forventede størrelse af den reducerende effekt. DCE har kvantificeret effekten af følgende initiativer og benævnt det klimascenariet: (1) Stop for salg af nye benzin- og dieselbiler i 2030 og for nye plug-in hybridbiler fra 2035, (2) Slut med udledning af CO2 og luftforurening fra busser i byerne fra 2030, (3) Benzin og diesel skal ud af taxidriften inden 2030, (4) Gamle brændeovne skrottes ved ejerskifte, og (5) Skrotpræmie til gamle brændeovne. Artiklen fokuserer på de tre virkemidler rettet mod vejtransportsektoren og sammenligner med den eksisterende basisemissionsfremskrivning for vejtrafik i Danmark i 2030, og effektvurderer scenarierne mht. til emission og luftkvalitet. Den største emissionsbesparelse opnås i Scenarie 1 (1 mio. elbiler), og emissions-reduktionerne for hele vejtrafikken i 2030 bliver på hhv. 13 %, 17 % og 2,1 % for NOx, PM2,5–udstødning og PM2,5–samlet (udstødning og ikke-udstødning). Hvis alle tre scenarier indføres bliver emissionsreduktionerne for NOx og PM2,5 –udstødning og PM2,5 –samlet (udstødning og ikke-udstødning) hhv. 15 %, 19 % og 2,3 %. Effekten af klimascenariet er vurderet for luftkvaliteten på 98 gader i København i 2030 ved beregninger af ændringer i den regionale baggrund, bybaggrund og gadekoncentrationer. Basisudviklingen fra 2016 til 2030 viser et stort fald i koncentrationerne, og klimascenariet bidrager til et yderligere mindre fald. Effekten af klimascenariet for reduktion af NO2 gadekoncentrationerne er især bestemt af reduktionen i trafikkens emissioner, mens de mindre reduktioner af PM2,5 og PM10 i højere grad er bestemt af reduktioner i emissioner fra brændeovne end fra trafik., Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, Vol. 26 No. 1 (2019): Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University

Background: Recent epidemiological studies investigating the modifying effect of air temperature in ozone-mortality associations lack consensus as how to adjust for nonlinear and lagged temperature effect in addition to including an interaction term. Methods: We evaluated the influence of temperature confounding control on temperature-stratified ozone-mortality risks in a time series setting in eight European cities and 86 US cities, respectively. To investigate potential residual confounding, we additionally incorporated next day's ozone in models with differing temperature control. Results: Using only a categorical variable for temperature or only controlling nonlinear effect of low temperatures yielded highly significant ozone effects at high temperatures but also significant residual confounding in both regions. Adjustment for nonlinear effect of temperature, especially high temperatures, substantially reduced ozone effects at high temperatures and residual confounding. Conclusions: Inadequate control for confounding by air temperature leads to residual confounding and an overestimation of the temperature-modifying effect in studies of ozone-related mortality. © 2018 The Authors. Published by Wolters Kluwer Health

Hintergrund: Die VN-Behindertenrechtskonvention deklariert u.a. die unabhängige und selbstbestimmte Lebensführung und Einbeziehung in die Gemeinschaft als Leitziele einer auf Inklusion abzielenden Politik. Inwieweit die sozialpsychiatrischen Leistungen (insbes. Teilhabeleistungen des SGB XII)[zum vollständigen Text gelangen Sie über die oben angegebene URL], 14. Deutscher Kongress für Versorgungsforschung

Background Few studies on long-term exposure to air pollution and mortality have been reported from Europe. Within the multicentre European Study of Cohorts for Air Pollution Effects (ESCAPE), we aimed to investigate the association between natural-cause mortality and long-term exposure to several air pollutants. Methods We used data from 22 European cohort studies, which created a total study population of 367 251 participants. All cohorts were general population samples, although some were restricted to one sex only. With a strictly standardised protocol, we assessed residential exposure to air pollutants as annual average concentrations of particulate matter (PM) with diameters of less than 2.5 μm (PM2.5), less than 10 μm (PM 10), and between 10 μm and 2.5 μm (PMcoarse), PM2.5 absorbance, and annual average concentrations of nitrogen oxides (NO2 and NOx) with land use regression models. We also investigated two traffic intensity variables-traffic intensity on the nearest road (vehicles per day) and total traffic load on all major roads within a 100 m buffer. We did cohort-specific statistical analyses using confounder models with increasing adjustment for confounder variables, and Cox proportional hazards models with a common protocol. We obtained pooled effect estimates through a random-effects metaanalysis. Findings The total study population consisted of 367 251 participants who contributed 5 118 039 person-years at risk (average follow-up 13.9 years), of whom 29 076 died from a natural cause during follow-up. A significantly increased hazard ratio (HR) for PM2.5 of 1.07 (95% CI 1.02-1.13) per 5 μg/m3 was recorded. No heterogeneity was noted between individual cohort effect estimates (I2 p value=0.95). HRs for PM2.5 remained significantly raised even when we included only participants exposed to pollutant concentrations lower than the European annual mean limit value of 25 μg/m3 (HR 1.06, 95% CI 1.00-1.12) or below 20 μg/m3 (1.07, 1.01-1.13). Interpretation Long-term exposure to fine particulate air pollution was associated with natural-cause mortality, even within concentration ranges well below the present European annual mean limit value.

Background: Ambient air pollution is suspected to cause lung cancer. We aimed to assess the association between long-term exposure to ambient air pollution and lung cancer incidence in European populations. Methods: This prospective analysis of data obtained by the European Study of Cohorts for Air Pollution Effects used data from 17 cohort studies based in nine European countries. Baseline addresses were geocoded and we assessed air pollution by land-use regression models for particulate matter (PM) with diameter of less than 10 μm (PM10), less than 2·5 μm (PM2·5), and between 2·5 and 10 μm (PMcoarse), soot (PM2·5absorbance), nitrogen oxides, and two traffic indicators. We used Cox regression models with adjustment for potential confounders for cohort-specific analyses and random effects models for meta-analyses. Findings: The 312-944 cohort members contributed 4-013-131 person-years at risk. During follow-up (mean 12·8 years), 2095 incident lung cancer cases were diagnosed. The meta-analyses showed a statistically significant association between risk for lung cancer and PM10 (hazard ratio [HR] 1·22 [95% CI 1·03-1·45] per 10 μg/m3). For PM2·5 the HR was 1·18 (0·96-1·46) per 5 μg/m3. The same increments of PM10 and PM2·5 were associated with HRs for adenocarcinomas of the lung of 1·51 (1·10-2·08) and 1·55 (1·05-2·29), respectively. An increase in road traffic of 4000 vehicle-km per day within 100 m of the residence was associated with an HR for lung cancer of 1·09 (0·99-1·21). The results showed no association between lung cancer and nitrogen oxides concentration (HR 1·01 [0·95-1·07] per 20 μg/m3) or traffic intensity on the nearest street (HR 1·00 [0·97-1·04] per 5000 vehicles per day). Interpretation: Particulate matter air pollution contributes to lung cancer incidence in Europe. Funding: European Community's Seventh Framework Programme. © 2013 Elsevier Ltd.

Denne rapport indeholder resultater fra 2005 og 2006 af det nationale program for overvågning af vandmiljø og natur (NOVANA) i Danmark. Rapporten indeholder en opgørelse af de vigtigste påvirkningsfaktorer og en status for tilstand i grundvand, vandløb, søer, havet, samt for overvågningen af naturtyperne på land og for overvågning af udvalgte planter og dyr. Grundlaget for rapporten er de årlige rapporter, som udarbejdes af fagdatacentrene for de enkelte emneområder. Disse rapporter er baseret på data indsamlet og rapporteret af amterne.

Den Lagrangeske model ACDEP som har været anvendt i BOP/NOVA/NOVANA i perioden 1995-2004 er blevet udskiftet med den mere tidssvarende Eulerske model DEHM. Forud for udskiftningen er de to modellers resultater sammenlignet og evalueret ved hjælp af europæiske og danske målinger. Konklusionen på sammenligningen er at DEHM generelt har en træfsikkerhed der er mindst lige så god som eller bedre end træfsikkerheden for ACDEP. Dette resultat er forventet, da DEHM har en bedre beskrivelse af den langtransporterede del af luftforureningen, som er den del der bidrager væsentligt til luftkoncentrationerne i Danmark

EU fremsatte i 2005 en temastrategi for luftforurening og et direktivforslag om luftkvalitet. EU har udarbejdet en konsekvensvurdering af strategien, som viser en årlig gevinst for Danmark som langt overstigninger omkostningerne ved implementering. En nærmere analyse for Danmark viste, at EU Kommissionens vurdering var behæftet med en del unøjagtigheder. Analysen viste at Danmark med stor sandsynlighed vil kunne opfylde kravene til udslip af ammoniak og kravene vedr. koncentration af partikler i luften. For udslip af svovl, opløsningsmidler og partikler er det ikke muligt at sige, om Danmark vil kunne opfylde de foreslåede udslipslofter, medens det for kvælstofoxider er klart nødvendigt at foretage yderligere indgreb. Overslag over Danmarks omkostninger og gevinster ved at opfylde strategien er i samme størrelsesorden, som EU Kommissionens estimat. Analysen beskræfter at omkostningerne ved forslaget er væsentligt mindre end gevinsterne.

Denne rapport indeholder resultater fra 1998-2003 af overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet som en del af det nationale program for over-vågning af vandmiljø (NOVA-2003) i Danmark. Rapporten indeholder en beskrivelse af kilderne til stofferne samt deres forekomst i grundvand, vandløb, søer, havet og en vurdering af betydningen af stoffernes forekomst. Grundlaget for rapporten er de år-lige rapporter, som udarbejdes af fagdatacentrene for de enkelte emneområder. Disse rapporter er baseret på data indsamlet og rapporteret af amterne.

Denne rapport indeholder resultater fra 2004 af det nationale program for overvågning af vandmiljø og natur (NOVANA) i Danmark. 2004 var det første år, hvor naturen på land indgik i overvågningsprogrammet. Rapporten indeholder en opgørelse af de vigtigste påvirkningsfaktorer og en status for tilstand i grundvand, vandløb, søer, havet, samt for overvågningen af naturtyperne på land og for overvågning af udvalgte planter og dyr. Grundlaget for rapporten er de årlige rapporter, som udar-bejdes af fagdatacentrene for de enkelte emneområder. Disse rapporter er baseret på data indsamlet og rapporteret af amterne.