Search

Plastic pollution is ubiquitous, and the Arctic is no exception. One important step to understand the extent of the problem, and to monitor its impact is to have repeatable, comparable, and relevant measures across time and space that allow for the detection of marine litter trends. Arctic shorelines are a critical part of monitoring efforts. Pan-Arctic monitoring of litter on shorelines is also an essential component to examining global trends. Based on previous work examining litter in some regions of the Arctic, we suggest steps towards more harmonized protocols that include community-based monitoring, crowdsourced science programs, and science team-based surveys that are specific for the Arctic. Specifically, we recommend that shoreline survey sites for long-term monitoring be established where possible and be at least 50 m and surveys carried out with regular intervals of at least twice a year by any type of research team. Criteria for the selection of sites should be grounded in Indigenous and other local community and regional priorities and should result in representation of both remote shorelines impacted by distant-source marine litter and shorelines impacted by more local sources. Results of any Arctic shoreline litter surveys should be made regularly available either through publications which include datasets, and/or accessible databases to promote regional comparisons and trend analysis across the Pan-Arctic. Plastic pollution is ubiquitous, and the Arctic is no exception. One important step to understand the extent of the problem, and to monitor its impact is to have repeatable, comparable, and relevant measures across time and space that allow for the detection of marine litter trends. Arctic shorelines are a critical part of monitoring efforts. Pan-Arctic monitoring of litter on shorelines is also an essential component to examining global trends. Based on previous work examining litter in some regions of the Arctic, we suggest steps towards more harmonized protocols that include community-based monitoring, crowdsourced science programs, and science team-based surveys that are specific for the Arctic. Specifically, we recommend that shoreline survey sites for long-term monitoring be established where possible and be at least 50 m and surveys carried out with regular intervals of at least twice a year by any type of research team. Criteria for the selection of sites should be grounded in Indigenous and other local community and regional priorities and should result in representation of both remote shorelines impacted by distant-source marine litter and shorelines impacted by more local sources. Results of any Arctic shoreline litter surveys should be made regularly available either through publications which include datasets, and/or accessible databases to promote regional comparisons and trend analysis across the Pan-Arctic.

Snore og net fra fiskeri er en af hovedkilderne til plastaffald på danske strande. Især 'dolly rope', en bestemt og svær nedbrydelig type snor, skyller op på strande i Skagerrak

Denne sanitary survey vurderer de potentielle mikrobiologiske forureningskilder, der kan have betydning for muslingeproduktionen i området Løgstør Bredning, som er underopdelt i otte produktionsområder, der er vurderet hver for sig. Bakterien E. coli er anvendt som indikator for fækal mikrobiologisk forurening. Rapporten bygger på en række appendikser, som ud fra nyeste tilgængelige data beskriver viden om potentielle kilder til mikrobiologisk forurening. Derudover inddrages viden fra en tidligere sanitary survey foretaget for Løgstør Bredning om bl.a. arealanvendelse, bebyggelser, dyreliv og hydrologi i området. De potentielle identificerede kilder samt spredning eller nedbrydning af eventuel forurening herfra vurderes ud fra de fysiske forhold for hvert produktionsområde. Datagrundlaget i rapporten er offentligt tilgængelige data fra bl.a. diverse statistiske kilder samt data fra muslingefiskeriets egenkontrol og myndighedernes verifikation af denne. Det konkluderes i rapporten, at Løgstør Bredning generelt er karakteriseret ved en god mikrobiologisk hygiejne i muslinger, idet 99,8 % af prøverne har lave forekomster af E. coli (≤230 MPN/100 g), og kun 0,2 % af prøverne har koncentrationer i B-niveau (230 < MPN ≤ 700 E. coli /100 g). Produktionsområderne P16, P33, P34, P35 og P36 kan på baggrund af dette datasæt opnå permanent klassificering (A-niveau), mens der er for få prøvetagninger fra P37, P38 og P39 for den seneste 3-års periode til at opnå klassificering. Rapporten indeholder forslag til en prøvetagningsplan, som tager udgangspunkt i EU’s retningslinjer for monitering af mikrobiologisk forurening af muslinger m.m.

Fremskrivning af menneskelige aktiviteter og presfaktorer er et notat beståen af tre trin, der iterativt fremskriver EU's havstrategiindikatorer frem mod 2030. Det betyder, at rapporten er opbygget over tre trin, som inkluderer kobling af menneskelige aktiviteter og presfaktorer, derefter fremskrivning af menneskelige aktiviteter frem mod 2030 og slutteligt en fremskrivning af indikatorer frem mod 2030. Fremskrivningerne i notatet er så vidt muligt en kort kvantitativ fremskrivning. Hvor det ikke er muligt at fremskrive kvantitativt, er fremskrivningen kvalitativ. Når det er muligt, inddrages betydningen af klimaforandringer. Miljøministeriet har ikke ønsket, at effekten af planlagte nationale og internationale indsatser til forbedring af havmiljøet er inddraget, da Miljøministeriet selv ønsker at stå for denne del. Hvis det alligevel ikke kan undgås at tage højde for visse indsatser, fx indsatser, som allerede er implementeret (men ikke har haft effekt endnu), skal dette noteres for hver deskriptor.

Denne sanitary survey vurderer de potentielle mikrobiologiske forureningskilder, der kan have betydning for muslingeproduktionen i området Flensborg Fjord, som er underopdelt i tre produktionsområder, der er vurderet hver for sig. Bakterien E. coli er anvendt som indikator for fækal mikrobiologisk forurening. I en række appendikser er potentielle kilder til mikrobiologisk forurening beskrevet samt muligheden forspredning eller nedbrydning af eventuel forurening ud fra de fysiske forhold iområdet. Datagrundlaget, der er anvendt i rapporten, er offentligt tilgængelige dataog omfatter statistiske kilder for husdyr og landbrug, datakilder fra tilgrænsende kommuner samt data fra muslingefiskeriets egenkontrol og myndighedernes verifikation af denne. Det konkluderes i rapporten, at Flensborg Fjord generelt er karakteriseret ved lave forekomster af E. coli i muslinger med nul observationer af E.coli i kritiske koncentrationer. Dog kan kun produktionsområdet Flensborg Fjord, inderst (P83) opnå permanent klassificering (A-niveau), idet de to øvrige produktionsområder enten har for få (Sønderborg Bugt, P81) eller ingen (FlensborgFjord, yderst, P82) prøvetagninger til at kunne foretage en vurdering af den mikrobiologiske hygiejne. Rapporten indeholder forslag til en prøvetagningsplan, som tager udgangspunkt i EU’s retningslinjer for monitering af mikrobiologisk forurening afmuslinger m.m.

Denne sanitary survey vurderer de potentielle mikrobiologiske forureningskilder, der kan have betydning for muslingeproduktionen i området Hesselø Bugt og Isefjord, som er underopdelt i seks produktionsområder, der er vurderet hver for sig. Bakterien E. coli er anvendt som indikator for mikrobiologisk forurening. I en række appendikser er potentielle kilder til mikrobiologisk forurening beskrevet samt muligheden for spredning eller nedbrydning af eventuel forurening ud fra de fysiske forhold i området. Hvert appendiks afsluttes med en kort konklusion. Datagrundlaget anvendt i rapporten er offentligt tilgængelige data og omfatter statistiske kilder for husdyr, landbrug, datakilder fra tilgrænsende kommuner samt data fra muslingefiskeriets egenkontrol og myndighedernes verifikation af denne. Det konkluderes i rapporten, at datasættet for E. coli-forekomster i muslinger m.m. i perioden 2009-2018 afspejler en ujævn fordeling af prøveudtagninger fra de forskellige produktionsområder i området Hesselø Bugt og Isefjord. Således opnår kun et af produktionsområderne permanent klassificering, mens de øvrige enten har for få data eller ikke har været aktive inden for det seneste år (2018). Resultaterne fra dataopgørelsen er dog generelt karakteriseret ved få forekomster af E. coli med relativt få påvisninger i kritiske koncentrationer. Rapporten indeholder forslag til en prøvetagningsplan, som tager udgangspunkt i EU’s retningslinjer for monitorering af mikrobiologisk forurening af muslinger m.m. Denne sanitary survey vurderer de potentielle mikrobiologiske forureningskilder, der kan have betydning for muslingeproduktionen i området Jyllands vestkyst (indre Vadehav), som er underopdelt i fem produktionsområder, der er vurderet hver for sig. Bakterien E. coli er anvendt som indikator for fækal mikrobiologisk forurening. I en række appendikser er potentielle kilder til mikrobiologisk forurening beskrevet samt muligheden for spredning eller nedbrydning af eventuel forurening ud fra de fysiske forhold i området. Hvert appendiks afsluttes med en kort konklusion. Datagrundlaget, anvendt i rapporten, er offentligt tilgængelige data og omfatter statistiske kilder for husdyr, landbrug, datakilder fra tilgrænsende kommuner samt data fra muslingefiskeriets egenkontrol og myndighedernes verifikation af denne. Det konkluderes i rapporten, at datasættet for E. coli-forekomster i muslinger m.m. i perioden 2010-2019 afspejler en begrænset og ujævn fordeling af prøveudtagninger fra de forskellige produktionsområder i området Jyllands vestkyst (indre Vadehav). Således opnår kun produktionsområdet P129 permanent klassificering (klasse B), mens de øvrige produktionsområder ikke kan klassificeres pga. for få data og mangel på aktivitet inden for det seneste år (2019). Rapporten indeholder forslag til en prøvetagningsplan, som tager udgangspunkt i EU’s retningslinjer for monitering af mikrobiologiskforurening af muslinger m.m.

Denne sanitary survey vurderer de potentielle mikrobiologiske forureningskilder, der kan have betydning for muslingeproduktionen i området Limfjorden (østlige udløb), som er underopdelt i tre produktionsområder, der er vurderet hver for sig. Bakterien E. coli er anvendt som indikator for fækal mikrobiologisk forurening. I en række appendikser er potentielle kilder til mikrobiologisk forurening beskrevet samt muligheden for spredning eller nedbrydning af eventuel forurening ud fra de fysiske forhold i området. Hvert appendiks afsluttes med en kort konklusion. Datagrundlaget anvendt i rapporten er offentligt tilgængelige data og omfatter statistiske kilder for husdyr, landbrug, datakilder fra tilgrænsende kommuner samt mikrobiologiske data fra myndighedernes fiskerikontrol samt tilsyn af badevand. Det konkluderes i rapporten, at datasættet for E. coli-forekomster i muslinger i perioden 2010-2019 afspejler en meget begrænset og mangelfuld prøveudtagning fra de forskellige produktionsområder i Limfjorden (østlige udløb). Således var der ingen af de tre produktionsområder, der kunne opnå permanent klassificering. De få resultater fra dataopgørelsen var karakteriseret ved god mikrobiologisk hygiejne med lave niveauer af E. coli, men der blev identificeret en række potentielle kilder til mikrobiologisk forurening i områderne. Rapporten indeholder forslag til en prøvetagningsplan, som tager udgangspunkt i EU’s retningslinjer for monitorering af mikrobiologisk forurening af muslinger m.m.

Microplastic (MP) is a pervasive pollutant found in sediment, water and biota throughout the world. However, the extent to which humans are exposed to this contaminant is not well researched. Recently studies have indicated that MP is also present in tap water, bottled water and food destined for human consumption. Here, we investigate the presence of MP in drinking water from 17 sites around Denmark. 50 L of drinking water were sampled per site directly from taps through 10 µm stainless steel filters in a closed steel filter system to prevent contamination. The filters were examined visually by stereomicroscopy and the number and characteristics of all MP-like particles with sizes > 100 µm were registered – i.e. particles which were either potential MP or particles of uncertain origin that might be MP. 124 (44 %) MP-like particles representatively selected among the particles from the filters were then manually transferred to ZnSe discs and the chemical composition identified using advanced µFT-IR utilizing focal plane array (128 x 128) mapping with a pixel resolution of 5.5 µm. Additionally, three tap water samples were passed directly through Anodisc filters (ø 2.5 cm, pore size 0.2 µm) for additional chemical µFT-IR analysis to detect potential MP < 100 µm. This analysis mapped particles in 10 % of the Anodisc filter area (corresponding to 10 % of all particles per sample), and the direct transfer process meant that any potential bias from visual picking of particles could be excluded. The results from the visual assessment of filters showed that in average 15.6 MP-like particles > 100 µm were observed per 50 L water sample. In 16 of the 17 samples, the number were below the limit of detection (29 per 50 L) and in the sample with the highest concentration, 30 MP-like particles per 50 L were observed. Identification by ZnSe discs showed that 3 % of the MP-like particles were verified as MP, whereas the majority consisted of cellulose-like material (76 %), and the rest were poor spectra (10 %), unknown (7 %) or proteinlike (4 %). The types of MP particles detected in the tap water samples were polyethylene terephthalate, polypropylene and polystyrene. Using the Anodisc method, polyethylene terephthalate and polypropylene were also found, as well as acrylonitrile butadiene styrene and polyurethane. However, due to the concentrations of MP below the limit of detection, no conclusions regarding the origin of MP from either tap water or sample contamination can be made. In contrast to previous American and Danish studies of MP in drinking water, which were highly publicised by the media, this study shows no significant concentrations of MP in Danish tap water. This result is in line with a recent study of Norwegian drinking water from 2018.

Airborne bacteria by active samplers. Concentration of airborne bacteria in different areas at the hospital sampled using different active samplersa (PDF 28 kb)

Airborne bacteria by passive samplers. Concentration of airborne bacteria in eight different hospital areas, sampled passively with Electrostatic Dust Collectors. (PDF 10 kb)

Overførsel af oprindelige plasmider indeholdende tetracyklin eller erythromycin resistensgener fra naturligt forekommende Lactobacillus plantarum stammer til andre bakterier i et tarmmiljø Denne rapport omhandler overførsel af plasmider vha. konjugation fra naturlige laktobaciller til andre bakterier af relevans for den humane tarm. Plasmiderne indeholder gener, der koder for resistens overfor tetracyklin eller erythromycin. Konjugativ overførsel og faktorer som påvirker overførslen er blevet undersøgt in vitro, samt i forskellige dyremodeller, der simulerer den humane mave-tarm kanal. Det eksperimentelle arbejde omfatter aspekter, som forsøger at kaste lys over omfanget af laktobacillers medvirken til udbredelse af antibiotikaresistensgener. Dette inkluderer både overførselsfrekvenser der giver et skøn af den kvantitative udbredelse, samt ruter for overførsel, herunder hvilke bakterier der optræder som mulige recipienter. En vurdering af antibiotikas selektive virkning, både i koncentrationer under det hæmmende niveau og i koncentrationer der simulerer kliniske niveauer, er også medtaget. Derudover, er der antaget et mere mekanistisk synspunkt med fokus på de genetiske faktorer for plasmider, der bl.a. er ansvarlige for overførsel, bestemmelse af værtsspektrum, ekspression af antibiotikaresistens og regulering af replikation. Denne rapport består dels af et teoretisk sammendrag baseret på tilgængelig litteratur indenfor området og dels af tre manuskripter, som redegør for vigtige udvalgte resultater opnået gennem projektet. Hovedområderne i den teoretiske del er brug og virkemåder af antibiotika samt udvikling af antibiotikaresistens, inklusive ruter for udbredelse og resistensmekanismer. Derudover findes et afsnit omhandlende genoverførsel hos bakterier, hvor der bliver set mere i detaljer på den basale genetik for mobile DNA elementer samt interaktioner med deres bakterielle værter. Endeligt diskuteres overførsel af antibiotikaresistensgener i det humane mave-tarm system samt specifikke modeller, der kan anvendes til at studere dette. I den teoretiske oversigt bliver der sat ekstra fokus på tetracyklin og erythromycin samt på laktobaciller, konjugation og rolling-circle replikerende plasmider, idet de praktiske studier specielt har koncentreret sig om dette. 6 Manuskript I, havde til formål at teste to naturligt forekommende Lactobacillus plantarum stammers (DG 507 og DG 522, isoleret fra belgiske fermenterede pølser) evne til at fungere som donorer af oprindelige plasmider indeholdende erythromycin og tetracyklin resistensgener i et mave-tarm miljø. Kimfri rotter blev inokuleret med en Enterococcus faecalis recipient og brugt som model til at efterligne et scenarie for højst tænkelig overførsel i den humane mave-tarm kanal. Efter kolonisering med recipienten blev hver af donorstammerne introduceret og efter to dage kunne transkonjuganter detekteres i fæcesprøverne. Dette studie dokumenterede begge L. plantarum stammers evne til at overføre antibiotikaresistensgener vha. konjugation efter påvirkning af fysiske faktorer, svarende til dem der findes i den humane mave-tarm kanal. I Manuskript II, blev overførsel af det naturligt forekommende plasmid pLFE1, indeholdende et erythromycin resistensgen, studeret i en di-associeret rottemodel, som beskrevet for manuskript I. Først blev rotterne koloniseret med en E. faecalis recipient og derefter blev donorstammen L. plantarum M345 (isoleret fra en fransk råmælksost og indeholdende pLFE1) introduceret. Udbredelsen af pLFE1 blev undersøgt i tre grupper af rotter, der henholdsvis blev behandlet med erythromycin i koncentrationer der simulerer klinisk behandling, 1/10 af klinisk behandling eller ingen behandling. Transkonjuganter blev observeret i alle tre grupper, men overførslen og etableringen af pLFE1 var tydeligt forbedret i de grupper, der havde modtaget erythromycin – uanset dosis størrelse. Stort set alle E. faecalis recipienter modtog pLFE1 indenfor den første dag i erythromycin-behandlede rotter, hvorimod det varede 4-5 dage at nå en stabil population og i et signifikant lavere antal for de ubehandlede rotter. Den stærke selektion af pLFE1 forårsaget af erythromycin kan foruden vækstfordelen muligvis forklares med en øget overførselsfrekvens. Selektivt pres med erythromycin var dog ikke en forudsætning for opretholdelse af pLFE1, da antallet af transkonjuganter i tarmen forblev relativt stabilt selv 12 dage efter endt antibiotikabehandling. Mave-tarm kanalen udgjorde tilsyneladende et mere favorabelt miljø for konjugativ overførsel af plasmider end in vitro, idet et relativt højt antal transkonjuganter (10-4 transkonjuganter/recipient) kunne observeres in vivo, selv i ubehandlede rotter, til trods for en lav overførselsfrekvens in vitro (~5.7 × 10-8 transkonjuganter/recipient). For at undersøge overførsel af pLFE1 i en mere kompleks model med en svækket koloniseringsmodstand, blev et tilsvarende forsøg udført med streptomycinbehandlede mus. I dette forsøg kunne der ikke detekteres nogen overførsel til E. faecalis recipienten, hvilket understreger den naturlige mikrobiotas evne til at reducere overførsel. 7 I Manuskript III, blev den 4031 bp lange nukleotidsekvens for det lille pLFE1 plasmid bestemt og analyseret. Sekvensen rummede et erm(B) gen kodende for en erythromycin ribosom methylase, der giver resistens overfor erythromycin, og et lille erythromycin leader peptid, hvis tilstedeværelse antydede at ekspression af resistensen kan være inducerbar. Plasmidet pLFE1 tilhører angiveligt pMV158 familien af rolling-circle replikerende (RCR) plasmider, indeholdende et potentielt replikationsprotein, RepB, som er karakteristisk for denne familie. To elementer (et protein CopG, som undertrykker transskription og et lille RNA (ctRNA) transskriberet i modsat retning), der typisk er involveret i kontrol af RepB og dermed antal plasmidkopier i pMV158 familien, kunne også detekteres. Et muligt område for initiering af replikation, indeholdende et origin for dobbeltstrenget DNA, der er kompatibelt med RepB og et origin for enkeltstrenget DNA, blev identificeret. Derudover blev tilstedeværelsen af et sekundært område for initiering af replikation foreslået. En sekvens kodende for et potentielt trunkeret mobiliseringsprotein i lighed med Pre/Mob proteiner fra pMV158 familien blev også fundet. Dette protein blev dog ikke regnet for funktionsdygtigt, og derfor formodedes det, at mobilisering af pLFE1 kræver et andet Mob protein i trans. Analysen af nukleotidsekvensen blev ledsaget af filter-mating studier, for at undersøge hvorvidt pLFE1 kan overføres til og replikere i andre arter af Gram-positive bakterier. Det blev vist at pLFE1 har et bredt værtsspektrum, idet der blev observeret transkonjuganter fra mating mellem donorstammen L. plantarum M345 og recipienter af Lactobacillus rhamnosus, Lactococcus lactis, Listeria innocua, E. faecalis og Listeria monocytogenes.