Search

Hvis en løsning på klimakrisen skal forblive en realistisk mulighed på den lange bane, så er der brug for en meget mere ambitiøs klimapolitisk indsats på den korte bane. En reduktion på 1 ton CO2 i 2021 sparer nemlig atmosfæren for 9 ton CO2 sammenlignet med, hvis vi først foretog den samme reduktion i 2030. Derfor skylder Dan Jørgensen og hans hockeystavsmodel os også stadig svar på, hvorfor han og regeringen tøver med handling nu og her.

Den grønne omstilling vil over de kommende år skabe et pres på de vante beskæftigelsesmuligheder i klimabelastende brancher. Derfor bør regeringen bl.a. indføre en grøn jobgaranti.

Regerings klimapolitiske ageren har været mangelfuld. I 2021 bør den erkende, at 70-procents målet er et minimalt acceptabelt ambitionsniveau

Regeringens udspil til en strategi for grøn forskning er snæversynet i sit fokus på teknologiske fix. En del af pengene kunne bruges bedre på et nyt center for transdisciplinær omstillingsforskning, skriver debattører.

Trods et svagt mandat er der stadig mulighed for, at klimaborgertinget kan kvalificere den offentlige debat og klimapolitikken.

Klimarådets rådgivning bør trække på en bred vifte af videnskabelige perspektiver for at finde den bedste vej i den grønne omstilling

Medregner man CO2 fra produktion af de varer og ydelser, vi forbruger, vil klimaaftrykket fortsat være for højt i 2030

Vi skal ikke tilbage til tiden før coronakrisen. Den var ekstrem og ude af balance. Krisen skal bruges til at skabe en ny og mere bæredygtig økonomi.

I denne artikel præsenterer og sammenligner vi de danske drivhusgasudledninger per person over tid som opgjort efter UNFCCC’s territorialprincip og et forbrugsbaseret princip baseret på en input-output database. Sammenligningen viser, at de forbrugsbaserede udledninger er højere og er faldet langsommere end udledningerne baseret på UNFCCC-princippet. En stigende andel af udledningerne forbundet med opretholdelsen af det danske samfund og danskernes levevis falder dermed uden for de mål, vi aktuelt forholder os til politisk herhjemme. Vi udleder dernæst et mål for drivhusgasudledninger per person i 2030 baseret på emissionsscenarier, som opfylder Paris-aftalens målsætning og en lige ret til udledning for alle personer i verden. Vi viser, at selv hvis det lykkes at nå det danske reduktionsmål på 70 % for territorielle emissioner i 2030, så vil den gennemsnitlige danskers forbrugsbaserede drivhusgasudledninger med høj sandsynlighed fortsat ligge væsentligt over det globale gennemsnitlige niveau, som kræves, hvis vi skal opfylde Paris-aftalens målsætning. Vi foreslår på den baggrund, at Danmark aktivt søger at reducere også de dele af de forbrugsbaserede udledninger, som ikke tælles i det danske regnskab under UNFCCC-princippet., I denne artikel præsenterer og sammenligner vi de danske drivhusgasudledninger per person over tid som opgjort efter UNFCCC’s territorialprincip og et forbrugsbaseret princip baseret på en input-output database. Sammenligningen viser, at de forbrugsbaserede udledninger er højere og er faldet langsommere end udledningerne baseret på UNFCCC-princippet. En stigende andel af udledningerne forbundet med opretholdelsen af det danske samfund og danskernes levevis falder dermed uden for de mål, vi aktuelt forholder os til politisk herhjemme. Vi udleder dernæst et mål for drivhusgasudledninger per person i 2030 baseret på emissionsscenarier, som opfylder Paris-aftalens målsætning og en lige ret til udledning for alle personer i verden. Vi viser, at selv hvis det lykkes at nå det danske reduktionsmål på 70 % for territorielle emissioner i 2030, så vil den gennemsnitlige danskers forbrugsbaserede drivhusgasudledninger med høj sandsynlighed fortsat ligge væsentligt over det globale gennemsnitlige niveau, som kræves, hvis vi skal opfylde Paris-aftalens målsætning. Vi foreslår på den baggrund, at Danmark aktivt søger at reducere også de dele af de forbrugsbaserede udledninger, som ikke tælles i det danske regnskab under UNFCCC-princippet.

Verden har brug for foregangslande, der viser, at den grønne omstilling kan lade sig gøre. Og pilen peger på os. Danmark har alle forudsætninger for at stille sig i spidsen i klimakampen. Men hverken regeringen eller den samlede opposition har fremlagt forslag, der peger i den retning. Det er op til vælgerne at kræve, at folketingsvalget i 2019 bliver et klimavalg.

Den økonomiske vækst kan ikke fortsætte uforstyrret. Det bliver Cepos nødt til at indse.

Finansministeren undervurderer, hvor fundamental en udfordring det er at opfylde Parisaftalens målsætning, og fremhæver fejlagtigt Danmark som et foregangsland.