Search

Aim: Intensified healthcare specialization has increased the need for patient transfers. We aimed to describe in-hospital and interhospital patient transfer decisions during the traumatic brain injury (TBI) trajectory from a nursing perspective. Design: Ethnographic fieldwork. Methods: We used participant observation and interviews at three sites representing the acute, subacute and stable stages of the TBI trajectory. Deductive analysis was applied supported by transition theory. Results: During the acute stage (neurointensive care), transfer decisions were facilitated by physicians assisted by critical care nurses, in the subacute stage (highly specialized rehabilitation), transfer decisions were collaborative among in-house healthcare professionals, community staff and family, and during the stable stage (municipal rehabilitation), transfer decisions were made by non-clinical staff. Most of the resources allocated during the trajectory went towards highly specialized rehabilitation, whereas more resources are needed during the end of the trajectory. No Patient or Public Contribution: Patients and the public were not involved in this study.

Denne undersøgelse tilvejebringer viden om rammer og vilkår for praktik/klinisk uddannelse på otte sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på professionshøjskolerne: • Bioanalytiker • Ergoterapeut • Fysioterapeut • Jordemoder • Ernæring og sundhed/klinisk diætist • Psykomotorisk terapeut • Radiograf • Sygeplejerske. Der har været flere formål med undersøgelsen. Først og fremmest var det ønsket at undersøge, hvordan den praktiske/ kliniske del af uddannelserne har arbejdet med at implementere dele af de studieordningsændringer, der kom med uddannelsesrevisionen i 2016. Revisionen blev gennemført efter aftale og forhandling mellem repræsentanter fra relevante parter og på baggrund af et forudgående udviklingsarbejde over et par år. Der blev foruden strukturelle ændringer (bl.a. fra modul- til semesteropbygning, fra national til lokale studieordninger) formuleret nye mål for læringsudbytter vedr. udvikling af studerendes viden, færdigheder og kompetencer på flg. specifikke områder: • tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, • borger/patientinddragelse og • sammenhængende borger/patientforløb.

Hvad kendetegner et komplekst sundhedsvæsen af i dag, og hvilke overvejelser bør indgå i initiativer, der skal styrke en sund læringskultur i et komplekst sundhedsvæsen? Giver klinikken muligheder for en særlig form for didaktik, og hvad kræver undervisning og planlægning heraf af de sundhedsprofessionelle? Oplægget giver mulighed for at komme på omgangshøjde med kompleksiteten for herigennem at træffe kvalificerede valg om fortsat udvikling, uddannelse og læring.

This chapter aims to show the potential of theory to facilitate a criticalcontribution to decision makers on health care issues. The starting pointis the work of a report on how medium cycle health care educationprograms could deliver future-proof, relevant competences to futurehealth care in Denmark. The authors of this chapter were involvedin this report upon request from the unions of Danish health care professionals. In this chapter the underlying critical sociological andpedagogical theories are made explicit. The authors deconstruct naturalizedconceptions of how health care professionals think about themselves,and argue that it is optional to go beyond naturalized assumptionsof health and care. Rather than reacting to specific competences definedby others, it is shown how critical theories can facilitate a pro-activeview, and give examples on how everyday and political constructionssuppress nursing, physiotherapy etc. Critical theories have the potentialto enhance a critical attitude among health care professionals. Publichealthcare cannot afford to let students work solely with applied sciencesmeant for simple implementation. Health care is a complex anddynamic business requiring skilled professionals at all levels – also whenit comes to contributing to influential decisionmakingprocesses.

Point of departure is the increase of differentiation we see within knowledge and labor. Consequently, more educations are established and pressumably the new professionals will consolidate as professions with own jurisdiction. This article aims to focus on the transfor- mation, a profession identity undergoes in the process of consolidation. Empirical data orig- inating from ethnographic field studies of the clinical teacher’s teaching practices within the practical part of nurse education are analyzed as a case, and here seen as a kind of wel- fare organization. With inspiration from Stuart Hall and his cultural study tradition the analysis shows how the clinical teacher experiences setbacks when striving for a better po- sition. However, these ‘diasporic experiences’ determine that the transformation of profes- sion identity contains both elements of emancipation and change but also inertia, and it is finally discussed whether this approach is suitable for researchers who have a more subtle affinity to the research object.

Denne artikel skal handle om en del af en profession, der er under pres, nemlig hospitalsansatte socialrådgivere, i en dansk institutionel sammenhæng. For denne gruppe af professionelle gælder det særlige, at den har som sit arbejdsområde at mediere/koordinere mellem forskellige institutioner og administrative systemer samtidig med, at der er betydelig fokus på sammenhæng i rehabilitering ved overgange mellem institutioner og sektorer. I de senere år er antallet af hospitalsansatte socialrådgivere faldet og deres arbejdsområde og funktion indskrænket. Spørgsmålet der behandles i denne artikel er, hvilke strategier sygehussocialrådgiverne tager i anvendelse i denne situation, og hvordan de udfylder deres handlerum. Det empiriske grundlag udgøres af dokumentanalyser og fokusgruppeinterviews, belyst gennem organisationsanalyser og sociologisk teori. Vanskeligheder med koordinering og sammenhæng imellem sektorer og niveauer i velfærdsstatens netværk af institutioner er en kendt problemstilling, (se f.eks. Schrøder og Bangshaab 2012: 309; Danske Regioner 2012). At patienter ’falder mellem to stole’ og derfor ikke modtager den hjælp eller indsats, de har brug for eller er berettigede til, er naturligvis et problem for patienterne selv, men for de professionelle – her sygehussocialrådgiverne - giver det også anledning til udfordringer. Med gennemførelsen af kommunalreformen i slutningen af 00’erne ændredes ansvarsplaceringen af mange opgaver. Disse ændringer har imidlertid ikke minimeret problemerne med at koordinere indsatsen for borgere på tværs af sektorer (Astrid Kragh 2013; Danske Regioner 2012). Ansvarsfordeling, organisatorisk omstrukturering og problemer med at få ressourcerne til at slå til, synes at modvirke idealforestillingen om et helhedsorienteret blik på patienten eller klienten. På hospitalerne har sygehussocialrådgiverne traditionelt været den profession, som har haft til opgave at sikre en sammenhæng mellem patienternes medicinske behandling og deres sociale situation, bl.a. i forbindelse med udskrivelse. Sygehussocialrådgivernes betydning for patienternes rehabilitering er da også anerkendt (Dansk Socialrådgiverforening og Danske Regioner 2012), men betingelserne for at løse opgaven er forandrede.

Siden anden verdenskrig er antallet af studerende på videregående uddannelser øget dramatisk. Som noget nyt har også professionsbachelorer adgang til visse af universiteternes kandidatuddannelser. Dette gælder således for kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser på Aalborg Universitet, hvor denne artikels empiri er genereret fra. Artiklen fremlægger resultaterne af en undersøgelse af, hvordan studerende med forskellige uddannelsesbaggrunde må kæmpe om at definere sig selv og medstuderende som akademikere. Artiklens hovedbegreber er taget fra Pierre Bourdieus praktikteori (Bourdieu, 1996; 1997). Det empiriske materiale består af interviews med otte studerende fra samme årgang på kandidatuddannelsen i Læring og Forandringsprocesser. Materialet er bearbejdet ud fra et Bourdieuinspireret, relationelt blik og er kondenseret ned til fremtrædende træk ved forskelligartede strategier.

The current political agenda has placed practical education in medium cycle education programs on the agenda with emphasis on more structured and organized teaching initiatives.This paper examines what kinds of performative strategies students employ to achieve these goals. ‘Performative strategies’ are mainly examined in a Bourdieu perspective where incorporated structures orient the student to act in a specific cultural setting. The study is based on ethnographic field studies at two Danish hospital wards and interviews with nurse students and clinical teachers. The study shows that the idea of controlling the learning process in an unstructured and dynamic practice, paired with the ideal of student’s self-directed learning processes, creates performative strategies in counterproductive ways. The students end up underperforming when it comes to producing an individual study plan, and the strong focus on academic knowledge means that students are performing accordingly while intrinsic qualities of practice are being downplayed.

Afhandlingen undersøger, hvordan den kliniske vejleders undervisningspraksis får udtryk i praktikuddannelse, og hvilken funktion et øget fokus på praktikuddannelse i uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje har. Gennem en Bourdieu-inspireret analyseramme og perspektiver hentet fra Abbotts teori om professionssystemer, og gennem etnografisk inspirerede observationsstudier, interviews og samtaler og diverse tekstmateriale undersøges, hvordan undervisning markeres af fagets legitime formidlere, de kliniske vejledere, på to forskellige hospitalsafsnit. Fire kliniske vejledere følges, to erfarne og to sygeplejersker både før, under og efter de har gennemgået deres kliniske vejlederuddannelse.

Speciale i pædagogik. Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Vejleder: Marianne Høyen, 2003.

Kapitlet undersøger grænserne mellem videnskabelig og kunstnerisk produktion og fremstilling i forskningen. Et endeligt svar på spørgsmålet om grænserne mellem sandhed, skønhed og videnskab må forblive åbent, men kapitlet lægger vægt på reflekteret, begrebslig afklaring, som har konsekvens for forståelse og håndtering af empiri i forskningspraksis. Kapitlets bidrag er på den baggrund begrebsanalytisk, empirisk og metodisk og relateret til studier af organisatoriske forandringsprocesser. Kapitlet inviterer til videnskabsteoretisk og metodisk refleksion og kan på den baggrund siges at bidrage fra et metaperspektiv med overvejelser af forskningspraktisk karakter. Kapitlet Sandhed, skønhed eller videnskab? er produceret i forlængelse af erfaringer fra egen forskning i organisatorisk forandring i gymnasiet og de tilhørende udfordringer med at finde vej i præciseringen af narrativ tilgang (Juel Jacobsen, 2009). Kapitlet kan desuden betragtes som en forsættelse af artiklen Der var engang …– narrativer i organisationsforskningen, hvor forskellige narrative positioner og tilhørende konkret anvendelse af empiriske narrativer er eksemplificeret (Juel Jacobsen, 2006).

Denne antologi retter sig mod studerende og forskerkolleger på universiteter og professionshøjskoler. Antologien er skrevet af undervisere og forskere tilknyttet kandidatuddannelsen i Læring og forandringsprocesser (LFP) på Aalborg Universitet i København og er det første bidrag til en ny serie om forskningspraksis. Forfattergruppens intention med denne antologi har været ved at fremlægge erfaringer fra egen forskning at kunne bidrage til inspiration, erfaringsudveksling og debat med såvel studerende som forskerkolleger om, hvordan forskning kan gribes an i praksis og om de indsigter og forståelser og/eller forandringer, som forskningen kan bidrage til.Vi besluttede derfor i foråret 2011 at igangsætte et studie af emnet Refleksiv Praksis inden for forskning og undervisning. Denne antologi viderebringer de frembragte resultater.De tre centrale temaer, som gennem processen har været omdrejningspunkt for forfattergruppens faglige diskussioner og som efterfølgende i forskellig grad drøftes mere udførligt i de forskellige kapitler, er:1. Forskellige forsknings- og erkendelsesinteresser2. Forskerpositioner – forskerroller3. Forskning og forandring.Det, der først og fremmest skaber sammenhængen i denne antologi, er vores fælles optagethed af spørgsmålet, hvordan vi forsker i praksis?: Hvad er det, vi har gang i, når vi forsker? Hvordan udfolder vi denne optagethed som forskningsmæssig refleksiv praksis?

I kapitlet vises det, hvordan en Bourdieu-inspireret tilgang kan anvendes til at forstå og forklare en undervisningspraksis. Idéen er at tydeliggøre Bourdieus begreber ved løbende at relatere dem til konkrete eksempler fra forskning om kliniske vejlederes undervisningspraksis i den praktiske del af sygeplejerskeuddannelsen. Påstanden er, at en undervisningspraksis også er noget andet, end den giver sig ud for at være. Undervisningspraksis, studeret som tale og handlinger, må i udgangspunktet forstås ud fra underviserens pædagogiske intentioner og præferencer for, hvad der gavner den studerende bedst. Men også som et resultat af samfundsmæssige og institutionelle mulighedsbetingelser, der er inkorporeret i den professionelle kliniske underviser, og som er blevet opsamlet i løbet af tidligere professions”kampe” dels på hospitalet, dels i uddannelsessystemet.

Kapitlet handler om, hvordan aktionsforskning forstået som kobling mellem (1) kritisk teori/samfundsdiagnose, (2) demokratisk vidensopbygning og (3) facilitering af konkrete forandringsprocesser blev anvendt i tre forskellige innovationsprojekter, der fandt sted hhv. på et plejehjem, i et medborgercenter og inden for bæredygtigt boligbyggeri. Kapitlet starter med en introduktion til kritisk aktionsforskning og det historiske teorigrundlag, som denne tradition er udviklet på baggrund af. Endvidere diskuteres koblingen mellem aktionsforskning og empowermentperspektivet og nogle af de erfaringer, der kan drages på baggrund af projekterne. Derefter gives eksempler på den konkrete tilrettelæggelse, projektdesign og gennemførelse af de tre aktionsforskningsprojekter. Det vises, hvordan kritisk aktionsforskning, ved at facilitere sociale eksperimenter, kan fremme en samfundsmæssig dagsorden, der lægger vægt på sociale, tillidsorienterede og miljømæssige prioriteringer.