Search

Sommervejret i 2018 har været meget varmt. Da de fleste bygninger i projekteringsforløbet er beregnet med DRY-året er det svært at forudse præcist hvordan bygningerne håndterer en periode med ekstremt vejr.På baggrund af måledata indsamlet af DMI på målestationen i Sjælsmark i perioden 2001 til 2019 er der udvalgt 4 ekstrem-år: højeste og laveste gennemsnitlige temperatur samt største og mindst solindfald.Hvert af de 4 ekstrem-år består af måledata fra 12 individuelle måneder som hver er ekstreme for én parameter.Desuden er der udarbejdet to fremskrivninger af klimaet for 2050’erne og 2090’erne som typiske meteorologiske år (TMY). Fremskrivningen bygger på fremskrevne klimadata fra IEA EBC Annex 80 Resilient Cooling of Buildings CORDEX projekt, som er bias korrigeret (Cannon 2018) i forhold til historiske klimadata for den målestation som de fremtidige data skal repræsentere. Fremskrivningen af klimadata er sket, ligesom ekstrem-årene sket for Sjælsmark.

With the increase of mean and extreme ambient temperatures, it is necessary not only to use future typical weather conditions but also future heatwaves for building simulation of energy use and indoor environmental conditions. In this study, a methodology suggested by Weather Data Task Force, IEA EBC Annex 80 was used to generate future weather files and detect heatwaves in the future periods for Copenhagen. The weather datasets for three periods (current, mid-term future and long-term future) from the European Coordinated Regional Downscaling Experiment (EURO-CORDEX) were bias-adjusted by the historical observation data. Two types of future weather datasets are produced: typical meteorological years (TMYs) and heatwave events (HWEs), which can be used to fully assess the resilience of buildings to overheating in the current and future climate conditions. The TMY data generated by the newly proposed method was compared with the one generated by the commercial weather generator Meteonorm. The result shows that the new method has a relatively conservative prediction of outdoor dry-bulb temperatures in the long-term future. Four definitions were used to detect HWEs in three different periods for Copenhagen, including the new definition with/without thermal adaptation and two Danish definitions. The HWEs will not be more frequent but longer in the end of this century when considering thermal adaptation. In the future, the temperature threshold calculated by daily average temperature is recommended to be used for detecting heatwaves, which can well consider the impact of global temperature rising. How thermal comfort and heat stress is defined and applied to buildings have important implications for the definition and analysis of heatwaves. Therefore, the change of the adaptability of people and buildings to heat stress with the rise of the overall temperature should be considered when detecting heatwave.

IK-kompas Etageboliger – værktøj til holistisk vurdering af indeklima er en dokumentationsrapport, der forklarer brugen af værktøjet IK-kompas. Værktøjet bruges til at vurdere bygningens mulighed for at opnå et godt indeklima. Værktøjet tager udgangspunkt i bygningens fysiske rammer og er uafhængig af brugernes adfærd i bygningen. Værktøjet vurderer bygningens IndeklimaKvalitet, ikke brugernes adfærd. Værktøjet er som udgangspunkt udviklet til at kunne bruges bredt således, at det på sigt vil kunne benyttes til vurdering af indeklima i alle bygningstyper, men i første omgang afgrænses udviklingen til at omfatte etageboligbyggeri. Dokumentationsrapporten henvender sig til bygherrer, rådgivere og eksperter, lejere og Almene Boligselskaber som ønsker at kende til eller forbedre deres indeklima. Værktøjet kan benyttes i alle former for etageboliger. Denne publikation er udgivet som støtte og dokumentation for IndeklimaVurderingsværktøjet IK-kompas, der beregner en boligs potentiale for et godt indeklima, angivet ved en IndeklimaKvalitet. Værktøjet er udviklet i samfundspartnerskabet REBUS (Renovating Buildings Sustainably) og er støttet af Realdania, Grundejernes Investeringsfond og Innovationsfonden. Det er målrettet renovering i etageboliger, men perspektivet for udviklingen af værktøjet til holistisk vurdering af indeklima er, at det på sigt også skal omfatte andre bygningstyper.Formålet med IK-kompas er at vurdere potentialet for at opnå et godt indeklima. værktøjet angiver en IndeklimaKvalitet (angivet som et bogstav fra A til G) i enten eksisterende byggeri eller ved design af nybyggeri. Det kan også benyttes til at sammenligne IndeklimaKvaliteten før og efter en bygningsrenovering, og dermed fungere som dokumentation af, at de forventede indeklimaforbedringer er opnået.IK-kompas omfatter en samlet vurdering af indeklimaets kvalitet baseret på fire overordnede evalueringsområder, hhv. akustisk, atmosfærisk, termisk og visuelt indeklima, der hver vurderes ud fra tre bygningsrelaterede parametre og en brugerrelateret parameter. I den brugerrelaterede parameter indgår beboerens muligheder for justering af indeklimaet i boligen, da beboernes handlemuligheder spiller en stor rolle for deres tilfredshed med indeklimaet og dermed for opfattelsen af dets kvalitet.Akustisk indeklima; lyd udefra, fra andre lejligheder og fra egen boligAtmosfærisk indeklima; påvirkning fra udeluft, fra bygning og materialer samt fra egen boligTermisk indeklima; temperatur sommer og vinter samt trækVisuelt indeklima; dagslys, direkte sollys samt udsyn, indkig og afskærmningDenne publikation består af dokumentationen til værktøjet, men også en beskrivelse af tilgangen og de valg, der er truffet ved udviklingen af værktøjet. Der er for hvert evalueringsområde beskrevet, hvilke metoder, der benyttes til vurdering af de enkelte parametre og kriterier, som udgør evalueringsområdet.

IK-kompas Etageboliger – værktøj til holistisk vurdering af indeklima er en dokumentationsrapport, der forklarer brugen af værktøjet IK-kompas.Værktøjet bruges til at vurdere bygningens mulighed for at opnå et godt indeklima. Værktøjet tager udgangspunkt i bygningens fysiske rammer og er uafhængig af brugernes adfærd i bygningen. Værktøjet vurderer bygningens IndeklimaKvalitet, ikke brugernes adfærd.Værktøjet er som udgangspunkt udviklet til at kunne bruges bredt således, at det på sigt vil kunne benyttes til vurdering af indeklima i alle bygningstyper, men i første omgang afgrænses udviklingen til at omfatte etageboligbyggeri.Dokumentationsrapporten henvender sig til bygherrer, rådgivere og eksperter, lejere og Almene Boligselskaber som ønsker at kende til eller forbedre deres indeklima.Værktøjet kan benyttes i alle former for etageboliger. IK-kompas Etageboliger – værktøj til holistisk vurdering af indeklima er en dokumentationsrapport, der forklarer brugen af værktøjet IK-kompas.Værktøjet bruges til at vurdere bygningens mulighed for at opnå et godt indeklima. Værktøjet tager udgangspunkt i bygningens fysiske rammer og er uafhængig af brugernes adfærd i bygningen. Værktøjet vurderer bygningens IndeklimaKvalitet, ikke brugernes adfærd.Værktøjet er som udgangspunkt udviklet til at kunne bruges bredt således, at det på sigt vil kunne benyttes til vurdering af indeklima i alle bygningstyper, men i første omgang afgrænses udviklingen til at omfatte etageboligbyggeri.Dokumentationsrapporten henvender sig til bygherrer, rådgivere og eksperter, lejere og Almene Boligselskaber som ønsker at kende til eller forbedre deres indeklima.Værktøjet kan benyttes i alle former for etageboliger.

The purpose of this report is to register radon level of the project building Bolig 2020 for a winter period, from November 2019 to January 2020. The building is located in Kildebjerg Søvej 32, Ry. The data registration is taking place every hour in the walkin next to the master bedroom. The data is measured with a Corentium Pro and follows the guidelines in “SBi-Anvisning 270 - Måling af radon i bygninger” for placement. The measurements are conducted over a period of 90 days.

Formålet med denne rapport er at konkludere på det opnåede indeklima i Bolig 2020. Det primære fokus er det termiske indeklima i sommerperioden og det atmosfæriske indeklima (CO2 og RF) i vinterperioden, samt beboernes oplevelse af det realiserede indeklima.Målingerne er primært for 2018 og 2019, samt enkelte for 2020. 2018 var en meget varm sommer og er derfor en god test for sommerkomforten. I denne rapport er kun vist et udvalg af målinger. Mere detaljerede gennemgang af indeklimamålingerne kan findes i de øvrige rapporter om Bolig 2020 der er tilgængelige på vbn.aau.dk.

The purpose of this report is to register the operation and performance of the project building Bolig 2020 for the period of 1 year, from January to December 2019. The building is located in Kildebjerg Søvej 32, Ry. The aim is the long-term assessment of the indoor environmental quality and energy use of the dwelling. Additionally, the data is examined in order to verify that the systems’ and equipment’s performance matches their intended operation.

På laboratoriet for Indeklima og Energi, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet udførtes februar 2015 målinger af tryktab over en taghætte fra Designit Fiskerivej 2, 8000 Aarhus C, Komproment Jellingvej 11, 9230 Svenstrup og Ecovent Samsøvej 18-22, 8382 Hinnerup. Målingerne omfattede bestemmelse af sammenhørende værdier for volumenstrøm og trykfald for taghætten med henblik på optegnelse af kapacitetsdiagram. Forsøget er fortaget som indtag og aftræk og som 1-sidet og 2-sidet hætte.