Search

Linket til højre henviser til rapporten i trykt format til downloadDokumentet over linket er selve leveringen til ministeriet med følgebrevRapporten er udarbejdet på bestilling af Miljø- og Fødevareministeriet og giver en redegørelse for hvilke specifikke afgrøder, der kan produceres på danske landbrugsarealer er velegnede til anvendelse som biopolymer inden for produktområder som f.eks. tekstil, emballage og byggeri. Rapporten indeholder opdateret viden om produktion af hør og hamp i Danmark og Europa, deres dyrkningssystemer samt en kort gennemgang af tekniske karakteristika for fibertyper af hør og hamp i sammenligning med andre plantefibre. Forventet udbytte og de dyrkningsmæssige udfordringer og muligheder for dyrkning af spindhør og hamp gennemgås. Endvidere beskrives miljø- og klimamæssige perspektiver, der relaterer sig til dyrkning af spindhør og hamp.

Post project summary suitable for web publicationBackgroundPlant breeding is crucial in creating organic crop production systems that can better cope with interacting stresses such as pests and diseases (especially seed-borne diseases), weeds and the increasingly erratic and unpredictable variation in climate and weather. In this context, COBRA aimed to support and develop organic plant breeding and seed production with a focus on increasing the use and potential of plant material with high genetic diversity in cereals (wheat and barley) and grain legumes (pea and faba bean), through coordinating, linking and expanding existing breeding and research. Although systems based on high, within-crop diversity have shown promising results in organic systems and are now subject to intensive research, their benefits cannot be exploited currently, due to agronomic, regulatory and other hurdles. Also, it is currently unclear which plant breeding approaches, high diversity or otherwise, are most efficient to breed varieties for organic agriculture. To help these aims, COBRA's work was arranged into a management workpackage to coordinate the work and the following five sub-programmes:(1) To improve methods ensuring seed quality and healthProgress was made in handling individual seeds in terms of their actual and potential resistance to seed-borne disease. One of the most important problems, bunt of wheat, was advanced considerably in terms of the 'gene for gene' interaction between host and pathogen and in observing the performance of the, currently, most effective resistance genes. Wheat populations, grown over two generations, did not change in their response to bunt. In barley, progress was made in identifying and confirming known and novel resistances to a range of the most important seed-borne diseases. Benign sprays were confirmed as potentially useful for Ascochyta blight control in peas.(2) To determine the potential to increase resilience, adaptability, and overall performance in organic systems by using crop diversity at various levels Valuable progress was made in confirming, expanding and understanding the resilience of the performance of composite cross populations of wheat. A wide range of molecular markers were identified in barley which will help in selecting genotypes adapted to expected future changes in climate and weather. Progress was also made with organic trials of grain legumes. The early 6 of 54 development stages of composite cross populations in the field is now better understood in relation to nutrient use efficiency.(3) To improve breeding efficiency and to develop novel breeding methods to enhance and maintain crop diversity A range of different technologies has been improved for selecting within composite cross populations using NIR spectrometry, colour markers and molecular markers; many of these are non-destructive. Of more immediate value, new composite cross populations involving winter and spring wheat genotypes and including bunt resistant genotypes have now been made. Progress has also been made with bulk breeding of peas, although single genotypes may still be preferred for cropping applications.(4) To identify and remove structural barriers to organic plant breeding and seed production It was important to bring together interested individuals and groups from different European countries to cover available experience and discuss further developments. Most importantly, this was also done directly in consultation with DGSanco, and booklets on the discussions and findings were published and distributed.(5) To improve networking and dissemination in organic plant breeding COBRA successfully established and utilised its website, produced regular newsletters and undertook training and farm days throughout the life of the project to raise the awareness of the project and to also communicate and discuss the finds and outcomes of the work undertaken by its various partners.Conclusion.COBRA’s strength is its focus on coordinating, linking and expanding ongoing organic breeding activities in cereals and grain legumes across Europe, drawing together experts from previously separated areas.

Ved produktion af økologisk brødkorn såvel som konventionelt brødkorn er der en række krav, der skal være opfyldt for, at sikre en god kvalitet. Ved god kvalitet forstås såvel meludbyttet som forarbejdningsegenskaberne for melet i bageprocessen. Udbyttet af de dyrkede hvedesorter har været stødt stigende gennem de sidste 50 år. Dette kommer af en intensiv forædlingsindsats. Indsatsen har været koncentreret om vinterhvede, der har den største udbredelse. De nyere højtydende vinterhvedesorter er kortere, mere robuste mod lejesæd, svampeangreb og blomstrer tidligere end gamle sorter. Opnåelse af udbyttefordelene ved moderne sorter er koblet til høje niveauer af kvælstofgødskning, friholdelse for ukrudt (herbicider) og brug af fungicider. Det større udbytte har været associeret med, at der indlejres meget stivelse i kernerne, mens indholdet af protein i kernerne er forblevet relativt uændret. Der er således sket en forskydning i kernernes sammensætning, der kan beskrives som en fortynding af kernernes proteinindhold. Mange af de højtydende hvedesorter har således formalings- og bageegenskaber, der er væsentlig dårligere end ønsket. Det bør fremhæves, at vårhvedesorter ofte har en bedre kvalitet til brødkorn end vinterhvede, men desværre også et mindre udbyttepotentiale. Der findes dog fortsat hvedesorter med en tilstrækkelig god kvalitet til brødformål. I arbejdet med den lovbestemte sortsafprøvning ved Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Sortsafprøvning, testes nye potentielle hvedesorter for deres egnethed som brødhvede. Derudover har Foreningen af Danske Handelsmøller, for at sikre møllerne brødkorn af en tilstrækkelig god kvalitet, udarbejdet en liste indeholdende møllernes anbefalinger og kvalitetskrav. Det er på denne liste, man finder de anbefalede brødhvedesorter, og det er da også blandt disse sorter, man finder hovedparten af de anvendte brødhvedesorter. I praksis er der en god overensstemmelse mellem de sorter, der anvendes konventionelt såvel som økologisk. Der kan dog forekomme afvigelser fra kvalitetskravene for økologisk korn, der gør, at sorter, der ligger på kanten rent kvalitetsmæssigt, kan anvendes. Der kan i Danmark produceres brødhvede af høj bagekvalitet, men kvaliteten af hvedemelet er først og fremmest afhængig af sortsvalget, dernæst af vejret og den tilgængelige gødningsmængde. Vejrets centrale rolle over for kvaliteten betyder sammen med jordbundsmæssige forskelle, at det kun er begrænsede arealer, der et givent år giver en passende kombination af proteinindhold og kernestørrelse. En stor biomasseproduktion i maj og juni er en betingelse for et stort udbytte i vårhvede, men for at kunne omsætte denne til et stort udbytte af en god kvalitet er det dog en betingelse, at der er tilstrækkelig næring, primært kvælstof, og vand til rådighed efter blomstring, da dette forlænger kernefyldningsperioden og stimulerer stivelseproduktionen. Betydningen af tilgængeligheden af kvælstof for brødhvedekvaliteten er blevet påvist i mange forsøg. Øget kvælstofgødskning medfører øget proteinindhold i kernerne, der igen korrelerer stærkt. Møde C1 Kvalitetskorn til konsum med brødvolumen. Proteinfraktionen er den vigtigste fraktion ved bestemmelse af hvedens egnethed til brødfremstilling. Når hvedemel blandes med vand, danner de vanduopløselige lagerproteiner en glutenmatrix, et komplet sammenhængende netværk, i hvilket bestanddele som stivelse og dannede gasser er indkapslet. Ved æltning trækkes proteinerne ud til en tynd proteinfilm. Selv om gluten danner strukturen i dejen, er det dejens forskellige proteinkomponenter, der giver den dens klæbrige elastiske egenskaber, og er ansvarlig for tilbageholdelsen af de under processen dannede gasser, og bestemmer melets egnethed til brødfremstilling. Det er dog en forudsætning, at der fortsat er kvælstof tilgængeligt under skridningen for at øge proteinindholdet i kernerne. Betydningen af plantetilgængeligt kvælstof er stort på dette tidspunkt, da syntesen af glutenproteinerne begynder ca. 3-4 uger før modningen. Kvaliteten af det høstede korn er som nævnt afhængig af hvedesorten og af klimaet, jordtypen og gødskningstildeling. Inden for de begrænsninger klimaet giver, kan de kvalitative egenskaber varieres ved forædling og yderligere påvirkes i såvel positiv som negativ retning ved dyrkningspraksis, under høst, tørring, transport, rensning og lagring. Det er således vigtigt, at kornet har et lavt indhold af enzymet alpha-amylase, der nedbryder stivelse. Dette måles med en faldtalstest. Erfaringerne fra år, hvor hvedehøsten er foregået dels før dels efter en kraftig regnperiode, viser således en stærk forringelse af kvaliteten for den hvede, der var høstet sidst. Sen høst bør derfor undgås. Kvaliteten kan dog også forringes, hvis en stor del af kernerne knækker under tærskningen, ligesom nedtørringen skal foregå hurtigt for at undgå lagersvampe, og brødsorterne skal oplagres separat under tørre og rene forhold. Dette kan sammenfattes med, at kornet skal være sundt, uskadet, rent og tørt. Afslutningsvis skal det endvidere påpeges, at salget af økologisk brød i detailhandelen er faldet markant gennem de seneste år. En del af årsagen hertil er formentligt, at det ikke er attraktivt for brødproducenterne at producere økologiske brødtyper i små serier. Resultatet heraf er, at der er mere økologisk brødkorn på markedet, end der kan afsættes til de ønskede merpriser. Man kan således konkludere, at mulighederne for at producere dansk brødkorn af god kvalitet er tilstrækkelige til at opfylde det danske marked, men at markedet endnu ikke har fundet en naturlig balance.

Hvor stor forskel er der i kvaliteten på de dyrkede sorter - er nye sorter bedre end gamle?

Yield and quality of wheat, rye or triticale for energy purposes have been evaluated in field trials. Triticale and rye had a higher biomass production than wheat in spite of a lower input of nitrogen. The straw fraction contained more chloride, potassium and sodium than the grain fraction. These minerals may lead to corrosion processes, ash slagging and fouling. The grain fraction contained more sulphur and nitrogen, which may lead to emission of SO2 and NOx. Fertilizers containing chloride and sulphur, may lead to an increased content of chloride and sulphur in the straw fraction. Content of chloride and sulphur in the straw as well as content of potassium, sodium and ash may be reduced due to precipitation before harvest. Yield and quality of wheat, rye or triticale for energy purposes have been evaluated in field trials. Triticale and rye had a higher biomass production than wheat in spite of a lower input of nitrogen. The straw fraction contained more chloride, potassium and sodium than the grain fraction. These minerals may lead to corrosion processes, ash slagging and fouling. The grain fraction contained more sulphur and nitrogen, which may lead to emission of SO2 and NOx. Fertilizers containing chloride and sulphur, may lead to an increased content of chloride and sulphur in the straw fraction. Content of chloride and sulphur in the straw as well as content of potassium, sodium and ash may be reduced due to precipitation before harvest.

The adaptation of 7 T. spelta cultivars to the Danish climate was investigated and compared with a well-adapted winter wheat cultivar in field trials in 1994/95 and 1995/96 at Roskilde and Ronhave. The yield of all T. spelta cultivars was lower than that of the wheat cultivar, while 1000-seed weight, protein and ash content were higher in the T. spelta cultivars than in the wheat cultivar. Remote sensing studies at Roskilde in 1996 showed that in 2 of the T. spelta cultivars biomass production occurred earlier and was higher than in the other T. spelta cultivars and the wheat cultivar. Early harvest for green grain resulted in a decreased 1000-seed weight, and a high seed protein and ash content.