Search

Når man arbejder med innovation i praksis og herunder skabelsen af nye ideer via input fra forskellige brugere, er forfatternes erfaring den, at såvel ledelsesmetode som den operationelle proces oftest tages for givet af de ansvarlige. Dette har skabt en undren, som vi ønsker at belyse via denne artikel. Vi præsenterer og sammenligner resultaterne fra fire forskellige casestudier med forskellige set-up, som alle blev gennemført i samarbejde med fi re forskellige virksomheder i forbindelse med BDI-projektet ’Handyvision’. Casestudierne opdeles således: Case a) workshoplederen faciliterer og deltagerne er fysisk tilstede Case b) workshoplederen konsulterer og deltagerne er fysisk tilstede Case c) workshoplederen faciliterer online kommunikationsplatform Case d) workshoplederen konsulterer online kommunikationsplatform Vores analyse indikerer, at facilitering hovedsageligt skaber ideer til inkrementel innovation og konsultering giver større potentiale for radikal innovation. Samtidigt opstiller vi på baggrund af analysens resultater 6 suppositioner, som bør undersøges nærmere. I artiklen introducerer vi desuden begrebet Near Lead Users.

Når man arbejder med innovation i praksis og herunder skabelsen af innovation via input fra forskellige brugere vil mange delelementer af den operationelle proces oftest blive taget for givet af projektledelsen. I dette paper undersøger vi via fire forskellige gennemførte innovationsworkshops, hvordan ledelsesform og den operationelle metode påvirker resultaterne (produktet). Vi har benyttet to forskellige ledelsesmetoder 1) lederen som konsulterende og 2) lederen som facilitator, og sammen med projektinteressenterne har vi gennemført to workshops med fysisk tilstedeværelse af deltagerne samt to workshops uden fysisk tilstedeværelse af deltagerne med internettet som kommunikationskanal (online user communities via Skype & blogs). Empirien stammer fra BDI projektet Handivision1, hvor målgruppen og brugergruppen primært har været personer med fysiske funktionsnedsættelser. Vores analyse indikerer, at et strategisk valg af ledelsesform i forbindelse med en innovationsworkshop kan hjælpe projektledelsen og dennes interessenter til at nå det ønskede mål med processen. Analysen indikerer fem tydelige tendenser, som er interessante for projektets målsætning: 1. En leder med rolle som facilitator har sin styrke, hvor gruppen er rimelig homogen både videnmæssigt og forståelsesmæssigt, og hvor gruppen samtidig har et vidensniveau, hvor selvledelse er mulig. Når diversiteten i blandt deltagerne bliver stor, er lederens rolle som facilitator ikke den optimale sammenlignet med den konsulterende rolle. 2. En leder som konsulterer, dvs. hvor lederen selv medvirker i processen som deltager, leder, provokatør og dialogpartner, er velegnet, når diversiteten er stor blandt deltagerne, og hvor flere i gruppen er passive, f.eks. grundet deres generthed, funktionsnedsættelse og/eller deltagernes angst for at virke uvidende sammenlignet med andre meddeltagere. 3. At mødes fysisk under en innovationsworkshop har betydning for måden hvorpå deltagerne bliver inspireret af - og lærer af hinanden samt deres evnen til at blive konkrete 4. Online user communities, som styres af en konsulterende leder, resulterer i stor udstrækning i problemorienterede forslag og ideer, hvor dynamikken deltagerne imellem er svær at opretholde 5. Online user communities, der ikke styres eller ledes i processen, resulterer i større udstrækning end ved mere styrede forløb i problemerkendelse frem for forslag og ideer til nytænkning.

Med begrebsdefinitioner og en solid videnskabsteoretisk fundering viser "Ideudvikling ved kreativ innovation" både hvorfor kreativitet og innovation er vigtigt, men også hvordan systematisk ideudvikling er muligt. Begreberne perspektiveres ved en historisk og normativ anskuelse, der giver en bred og brugbar forståelse af hele skabelsesprocessen. Idestigen med Tanke - Ide - Løsning er hele grundlaget, og med introduktionen til Creative Idea Solution (CIS) gives læseren en konkret model for, hvordan en proces på grænsen af kaos kan blive til en kontrolleret forandringsproces. Det normative udgangspunkt er garant for at bogen aldrig bliver uvedkommende eller kan afskrives som endnu en publikation med overforbrug af buzzwords. Bogen efterlader læseren med en følelse af lige at være vågnet, og det nyopdagede potentiale skal nu udnyttes systematisk.