Search

Background: Many patients want to die at home, but do not get their wishes fulfilled. To combat this, it is important to understand the challenges that stand in the way of healthcare professionals providing quality end-of-life care (EOL) in the patient’s own home. Aim: The aims of this study were to 1) determine if staff at Emergency Departments experienced significant challenges related to EOL care, 2) how often this led to unnecessary hospital admissions, and 3) if a new “Acute Palliation Kit” (APK) might alleviate some of the challenges identified above. Methods: This was a cross-sectional survey among doctors (n=53) and nurses (n=74) working in Departments of Emergency Medicine or General Practice in the North Denmark Region. The questionnaire covered the healthcare professionals’ backgrounds, their perceptions of current challenges in EOL care, and the potential effects of the APK. Results: Among the healthcare professionals, 53% of responders found the most challenging aspect of EOL care to be “Logistic Issues” and 21% “Time consumption”. Out of the responders, 64% had sometimes, often, or always felt the need to admit/maintain admission/push to admit a dying patient, because it was too challenging to start the EOL care at home. On the potential effect of APK, 74% thought it would save time. In addition, most responders thought it would give both the patient and their next of kins better EOL care. Conclusion: This study showed that doctors and nurses in Departments of Emergency Medicine found discharging patients to EOL care at home challenging mainly due to logistic problems leading to hospital admissions. This was often contrary to the patient’s wishes and takes time and resources from the healthcare professionals. In the future, logistics of EOL care must be simplified if fewer patients are to be admitted to die. A pre-packed EOL care kit might reduce logistics but needs evaluation in dedicated studies.

Baggrund: Patienters fødevare- og smagspræferencer ændres ofte med stigende alder og sygdom. Dette studie har till formål at undersøge proteinberigede supper som et alternativ eller supplement til standard protein drikke hos svært syge danske patienter.     Metode: Forbedringsmodellen (Plan-Do-Study-Act cycle) er anvendt til at evaluere de berigede supper og inkluderede tre sessioner (session 1-3). Session 1) 18 svært syge patienter indlagt mere end 24 timer på Regions Hospital Nordjylland fik i vilkårlig rækkefølge serveret 6 forskellige proteinberigede supper (0,1-0,2 dl) med og uden topping og skulle efterfølgende bedømme supperne på en VAS-skala. Session 2) Borgere med kronisk obstruktive lungelidelse (KOL) deltog i et gruppeinterview om fødevarepræferencer ved svær sygdom i hjemmet eller under indlæggelse. Session 3) Supperne blev modificeret ud fra erfaringer fra session 1-2 og testet igen på en tilsvarende patientgruppe som i session 1, som evaluerede supperne ud fra en 5-punkts Likert skala med ansigter.   Resultater: Session 1: I session 1 kunne størstedelen af data ikke indhentes på grund af at patienter 1) faldt i søvn, 2) ikke kunne anvende VAS skalaen, 3) oplevede manglende smags- og lugtesans, 4) ikke kunne tygge eller anvende ske. I session 2 foretrak deltagerne i gruppeinterviewene varme måltider, tyk konsistens og at det krævede begrænset energi at spise måltidet samt at der ikke indgik nødder. I session 3 var det muligt at indhente pålidelige resultater. Gennemsnitsscoren for kærnemælks-, tomat- og kartoffelsuppe var henholdsvis 4,7, 3,8 og 4,2 ud af 5. Tyk og sød suppe var det foretrukne valg. Konklusion: Studiet viste, at svært syge patienter oplevede det var vanskeligt at holde sig vågne under måltiderne, føre maden til munden, de var stakåndede, udmattede af at tygge og manglede smags- og lugtesans.  Protein- og energiberigede supper er tilfredsstillende og blev rangeret højt på smagsoplevelse. Fremadrettet virke

Baggrund: Det stigende antal akutte patienter i Danmark har medført vanskeligheder med at få afviklet stuegang i Akutafdelingerne. På Kolding Sygehus har man med succes ændret stuegangsorganiseringen, så stuegangen afvikles hurtigere og lægerne derefter kan hjælpe med modtagelse af nye patienter.   Formål: at undersøge, om erfaringerne fra Kolding kan overføres til andre akutmodtagelser.   Metode: I to uger blev næsten alle læger i Akutafdelingen sat til at gå stuegang. Efterhånden som nye patienter ankom i Modtagelsen op ad dagen, blev lægerne kaldt fra stuegang ned til Modtagelsen en ad gangen. Der blev sendt spørgeskemaer ud til alle sygeplejersker i de to akutmedicinske sengeafsnit og alle læger mhp. at måle effekten.  Resultat: Ud af 51 besvarelser svarede 84 % ”Ja” (43, heraf 25 læger) til at arbejdsgangene fra projektugerne skulle indføres permanent. Andelen af dage, hvor sengeafsnittene var afviklet før kl. 13, steg fra 48% til 79 % (p=0.03). Andelen af læger, der ”ofte” eller ”altid” kunne nå stuegang inden lægekonference øgedes fra 14% til 82 % selvom konferencen blev rykket fra kl. 12 til kl. 11 (p< 0.001). Andelen af læger, der efter stuegang kunne hjælpe med i Modtagelsen med nye patienter øgedes fra 38 % til 77 % (p<0.001). Af koordinerende læger i Modtagelsen vurderede 64 % at varigheden af crowding blev nedsat.   Konklusion: Selvom projektugerne medførte en stor organisatorisk forandring, viste det sig at være en fordel for både læger og sygeplejersker. Forbedring sås både ved hurtig afvikling af stuegang og flere læger i Modtagelsen i crowding perioder. Metoden har potentiale og kan med fordel afprøves i andre Akutafdelinger med tilsvarende organisation.&nbsp

Titel: Ændrede stuegangsrutiner på de akutte sengeafsnit på Aalborg Universitetshospital har medført hurtigere afvikling af stuegangen og reduceret crowding trods samme antal læger - Et organisatorisk studie Baggrund: Det stigende antal akutte patienter i Danmark har medført vanskeligheder med at få afviklet stuegang i Akutafdelingerne. På Kolding Sygehus har man med succes ændret stuegangsorganiseringen, så stuegangen afvikles hurtigere og lægerne derefter kan hjælpe med modtagelse af nye patienter. Formål: at undersøge, om erfaringerne fra Kolding kan overføres til andre akutmodtagelser. Metode: I to uger blev næsten alle læger i Akutafdelingen sat til at gå stuegang. Efterhånden som nye patienter ankom i Modtagelsen op ad dagen, blev lægerne kaldt fra stuegang ned til Modtagelsen en ad gangen. Der blev sendt spørgeskemaer ud til alle sygeplejersker i de to akutmedicinske sengeafsnit og alle læger mhp. at måle effekten. Resultat: Ud af 51 besvarelser svarede 84 % ”Ja” (43, heraf 25 læger) til at arbejdsgangene fra projektugerne skulle indføres permanent. Andelen af dage, hvor sengeafsnittene var afviklet før kl. 13, steg fra 48% til 79 % (p=0.03). Andelen af læger, der ”ofte” eller ”altid” kunne nå stuegang inden lægekonference øgedes fra 14% til 82 % selvom konferencen blev rykket fra kl. 12 til kl. 11 (p< 0.001). Andelen af læger, der efter stuegang kunne hjælpe med i Modtagelsen med nye patienter øgedes fra 38 % til 77 % (p<0.001). Af koordinerende læger i Modtagelsen vurderede 64 % at varigheden af crowding blev nedsat. Konklusion: Selvom projektugerne medførte en stor organisatorisk forandring, viste det sig at være en fordel for både læger og sygeplejersker. Forbedring sås både ved hurtig afvikling af stuegang og flere læger i Modtagelsen i crowding perioder. Metoden har potentiale og kan med fordel afprøves i andre Akutafdelinger med tilsvarende organisation.

Line Dyreborg,1,2 Sabine Michelsen Raunbak,2 Sabrina Storgaard Sørensen,2 Dorte Melgaard,3– 5 Signe Westmark1 1Centre for Clinical Research, North Denmark Regional Hospital, Hjørring, Denmark; 2Danish Center for Health Services Research, Department of Clinical Medicine, Faculty of Health, Aalborg University, Aalborg, Denmark; 3North Denmark Regional Hospital, Hjørring, Denmark; 4Department of Clinical Medicine, Faculty of Health, Aalborg University, Aalborg, Denmark; 5Mech-sense, Aalborg University Hospital, Aalborg, DenmarkCorrespondence: Signe Westmark, North Denmark Regional Hospital, Bispensgade 37, Hjørring, DK-9800, Denmark, Tel +45 2041 6541, Email s.westmark@rn.dkPurpose: This study aims to evaluate the cost-effectiveness of chin tuck against resistance (CTAR) for citizens suffering from dysphagia compared to the standard municipal treatment in Denmark.Patients and Methods: A cost-utility analysis, employing a municipal perspective, was conducted using cost data collected alongside clinical data of a randomized controlled trial evaluating the effect of CTAR training for citizens with dysphagia. The composition of the clinical randomized controlled trial, which included citizens with different diagnoses, means that participants had different disease courses. Ninety-two citizens from seven different Danish municipalities were enrolled, of whom 43 received standard care, and 49 received CTAR in addition to standard care. The effect outcome of the economic evaluation was quality-adjusted life years (QALY), estimated using the EQ-5D-5L questionnaire. Individual resource consumption of each citizen was determined based on the use of home care, home nursing care, physio- and occupational therapy, dietitian guidance, and hospital admissions. The incremental costs and QALYs between the intervention group (CTAR in addition to standard care) and standard care group were estimated using regression analysis, and sensitivity analyses were performed to investigate th

Denne vejledning omhandler underernæring og beskriver indsatsen omkring tidlig opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko. Vejledningen er målrettet kommune, sygehus og almen praksis og skal bidrage til at understøtte en sammenhængende tværsektoriel og tværfaglig ernæringsindsats for den enkelte borger og patient. Ifølge Sundhedsloven er både kommuner og regioner ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte borger og patient(1). Det lovmæssige grundlag fremgår af Bilag VII. Vejledningen er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og en faglig arbejdsgruppe (se Bilag I og II). Den har fokus på hovedparten af aspekter omkring borgere og patienters ernæringstilstand, er tidssvarende og afspejler udviklingen i det samlede sundhedsvæsen. Arbejdsgruppen har bidraget til Sundhedsstyrelsens arbejde ved at kvalificere og rådgive i forbindelse med udarbejdelse, bl.a. ved at levere konkrete bidrag baseret på eksisterende materiale, ny viden samt egne erfaringer og kendskab til praksis på området. I vejledningen anvendes termen ’Ernæringsrisiko’ og ikke ’Ernæringsmæssig risiko’, undtagen hvor sidstnævnte anvendes i en konkret reference. ’Ernæringsrisiko’ er det samme som ’Risiko for underernæring’, og sidstnævnte anvendes enkelte steder i vejledningen. Nogle borgere og patienter i ernæringsrisiko vil være underernærede, se figur 1.1 og afsnit 1.4. I vejledningen anvendes desuden termen ’Behandling af ernæringsrisiko’. Termen omfatter både ’Udredning’ og ’Ernæringsbehandling’. Se oversigten over den anvendte terminologi omkring ernæringsindsatsen i Bilag IV og en række anvendte definitioner og begreber i Bilag VI.