Search

Dynamikken i fordelingen af overvintrende rødstrubede lommer i Nordsøen og Østersøen forsøges kortlagt vha. meget små geolocation loggere.

Denne rapport beskriver udviklingen i antallet af ynglende vandfugle i fire delområder i Tøndermarsken i perioden 1979-2004. I delområdet 'de Ydre Koge' er der siden efteråret 2001 gradvist iværksat miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ). Den del af ordningen, som har til formål at bevare en højere fugtighedsgrad på engene i forårsmånederne virkede i foråret 2004, men der var ikke en entydig positiv respons fra ynglefuglene på den forøgede tilstedeværelse af vand på engene. Faktorer som fx tidligere dræning og/eller opdyrkning af engene samt forøget forekomst af prædatorer i Ydre Koge kan have modvirket eventuelle effekter. Overvågningen af effekterne af MVJordningerne fortsættes, indtil der kan drages endelige konklusioner

Rapporten beskriver 25 udvalgte vandfuglearters respons på en fordobling af arealet af reservater i årene 1994-2001. Reservaterne blev oprettet for at beskytte fuglene mod menneskelige forstyrrelser forårsaget af jagt og andre rekreative aktiviteter. Alle arter af svømmeænder, enkelte arter af jagtbare gæs, og muligvis stor regnspove har reageret positivt på oprettelsen af nye reservater. Skarv, svaner, kanadagås, fredede arter af gæs, gravand, mindre dykænder, blishøne, hjejle, vibe og almindelig ryle har ikke udvist respons på de nye reservater. Resultaterne er i overensstemmelse med forventningerne til fugles respons på de nye reservater. Fordoblingen af arealet hvor vandfuglejagt ikke længere må udøves har ikke ført til en mærkbar forandring i jægernes udbytte af svømmeænder og gæs. Danmark har med udvidelsen af reservatnetværket fået flere nye reservater, der har international betydning for en eller flere fuglearter. De nye reservater blev alle oprettet indenfor EF-fuglebeskyttelses-områderne og udgør et vægtigt bidrag til Danmarks forvaltning af disse. Reservaterne bidrager derudover til at jagten der udøves i Danmark er bæredygtig

Midvintertællingen af vandfugle i 2000 blev gennemført som en landsdækkende optælling i perioden 20. december 1999 til 10. marts 2000. I de indre og kystnære farvande blev en fuldstændig dækning tilstræbt. På det åbne hav blev udvalgte områder dækket. Formålet med optællingerne var dels at opgøre de danske vandfuglebestande ved midvinter i lighed med tidligere tællinger i 1969-1973 og 1987-1992, og dels at opgøre antallet af de enkelte vandfuglearter i de danske EF-Fuglebeskyttelsesområder. Optællingerne af vandfugle blev foretaget fra flyvemaskine i havområder, langs åbne kyster og større fjorde. Der blev anvendt to metoder: total-tællinger som dækkede alle dele af de valgte områder, og transekt-tællinger som dækkede udsnit af de valgte områder. Fly-tæl-lin-gerne blev kombineret med optællinger af fugle fra land i godt 400 sø-er og andre indlandsområder samt lukkede fjorde. Sammen med alle arter af svaner, gæs og ænder blev lommer, lappedykkere, skarv, fiskehejre, vandhøns, vadefugle og alkefugle optalt. Endvidere gennemførtes optællinger af gæs, sang- og pibesvaner på alle potentielle indlandslokaliteter i midten af januar 2000. Som noget nyt blev alle ikke-hjemmehørende arter registreret. Optællingerne i 2000 blev gennemført i en mild vinter, i lighed med de seneste landsdækkende tællinger i 1988, 1989, 1991 og 1992. Vejret var i optællingsperioden domineret af hyppige lavtrykspassager og dermed af stærk vind som i lange perioder umuliggjorde optælling fra flyvemaskine. Dette medførte at tællingerne først blev afsluttet i begyndelsen af marts. Optællingsmetoderne var i 2000 ændret i forhold til de seneste tællinger i 1991 og 1992, dels ved at optællingen i fire områder i 2000 blev gennemført som transektoptællinger, dels ved at langt flere vådområder indlands blev dækket. De områder hvor der blev anvendt transekttællinger, var Kattegat, Omø Stålgrunde, Gedser-Rødsand og farvandet omkring Horns Rev vest for Blåvand. Områderne er udlagt som potentielle havvindmølleområder, og ELSAM og SEAS har derfor igangsat overvågning af fugle i disse områder. Resultaterne fra overvågningen indgår i denne midvintertælling. Det vurderes at anvendelse af transektmetoden har medført færre registreringer af visse arter, specielt sortand og fløjlsand, og i mindre grad af ederfugl. Den forøgede dækning af indlandslokaliteter har ført til øget dækning af lappedykkere, skarv, fiskehejre, svaner, svømmeænder, taffeland, troldand samt lille og stor skallesluger. På trods af metodemæssige forskelle holdt antallene af mange arter sig inden for variationsbredden af resultaterne fra midvinter 1988-1992. Stigende antal i forhold til optællingerne i 1989, 1991 og 1992 blev registreret for bl.a. toppet lappedykker og fiskehejre som synes begunstiget af milde vintre, og for skarv, sangsvane og canadagås hvis bestande vides at have været voksende i perioden. Krikand og spidsand som forekommer uregelmæssigt om vinteren, afhængigt af isforhold, blev i 2000 truffet i mindre antal end i 1988-1992. Dykænderne bjergand, ederfugl, sortand og fløjlsand blev optalt i forholdsvis lave antal. Samlet udgjorde totalerne for disse arter kun 29% af gennemsnittet for årene 1988, 1989, 1991 og 1992. Specielt for sortand og fløjlsand kan en del af den registrerede tilbagegang skyldes en ændret optællingsmetode i arternes kerneområder i danske farvande. Ved de landsdækkende tællinger af gæs samt sang- og pibesvane blev der registreret større antal af sangsvane, grågås og canadagås end ved tidligere tællinger som er gennemført årligt i midten af januar måned siden 1987 (gæs) og 1995 (sang- og pibesvane). Resultaterne indgår i Wetlands International's database for monitering af vandfugle i Vestpalearktis. Wetlands International's database danner grundlag for udarbejdelsen af oversigter over de enkelte vandfuglearters antal, udbredelse og status samt identifikation af internationalt betydningsfulde vandfugleområder. * The mid-winter survey of waterbirds in 2000 was carried out as a countrywide survey during the period 20 December 1999 to 10 March 2000. The coastal and inshore waters were completely covered during the surveys; offshore waters were only partly covered. The objective of the survey was in part to monitor the Danish waterbird populations as was done in similar surveys during 1969-1973 and 1987-1992, and in part to monitor the numbers of waterbirds in Danish SPAs (Special Protection Areas) designated according to the EU Birds Directive. This monitoring programme used two methods of aerial surveys of offshore, inshore and coastal waters. Total surveys which covered the whole area and transect surveys which covered chosen transects within the area. The aerial surveys were combined with land-based counts of more than 400 inland wetlands and closed coastal lagoons. All species of swans, geese and ducks were recorded, and in addition, divers, grebes, cormorant, grey heron, coot, shorebirds and alcids were also recorded. In addition, a countrywide survey of all suitable sites for geese and whooper and Bewick's Swan was obtained in mid-January 2000. For the first time all alien species were also recorded during this mid-winter survey. In 2000, the survey was performed in a comparatively mild winter like the surveys conducted in 1988, 1989, 1991 and 1992. The weather conditions in the winter of 2000 were dominated by strong winds making aerial surveys very difficult; thus the programme was not completed until the beginning of March. The methods in 2000 were not the same as the methods used in the latest mid-winter surveys in 1991 and 1992. In four areas the aerial surveys were carried out along parallel transect lines with 2 or 3 km between them, and a much higher number of inland sites were covered from ground. The new transect method was applied in Kattegat, Omø Stålgrunde, Gedser-Rødsand and Horns Rev, an area west of Blåvands Huk. These areas are potential offshore windmill areas and monitoring of waterbirds here have been initiated by ELSAM and SEAS. This report includes the results from the windmill areas. It is estimated that especially the numbers of common and velvet scoters were underestimated when using the transect method. Eider numbers counted are believed to be less influenced by this change in methods as eiders are easily detected and offen occur in big flocks. On the other hand far more inland sites were covered in 2000 than during previous countrywide surveys leading to increased coverage of grebes, cormorant, grey heron, swans, dabbling ducks, pochard, tufted duck, goldeneye and smew. In spite of the difference in methods the numbers of most species fell within the variation in numbers during 1988-1992. Increased figures compared 1988-1992 were obtained for great crested grebe and grey heron which seem to take advantage of mild winters, and cormorant, whooper swan and Canada goose all belonging to species currently known to increase their populations. Teal and pintail both known as irregular winter visitors were counted in smaller numbers than during 1988-1992. The seaducks, scaup, eider, common scoter and velvet scoter were counted in comparatively very small numbers. Together these four species have decreased in numbers counted by 71% compared to the average from 1988-1992. It is unknown how much of this decrease that must be attributed to changes in method. During the countrywide, landbased counts of geese and Whooper- and Bewick's swans in the winter of 2000 the highest numbers ever in a winter were registrered for whooper swan, greylag goose and Canada goose. These counts have been carried out since 1987 for geese and 1995 for whooper and Bewick's swans. The results form part of the monitoring of waterfowl in the Western Palearctic carried out by Wetlands International. The results of the midwinter counts form the basis for the calculation of population estimates and trends of waterbirds; both indispensable tools in the management of waterfowl populations and wetlands.

Danmark har i perioden 1994-1999 oprettet 31 nye reservater og udvidet yderligere syv eksisterende reservater, alle beliggende inden for EF-fuglebeskyttelsesområder. Et flertal af reservaterne er først oprettet i 1996-1998, men enkelte oprettedes allerede i 1994-1995. Det samlede areal af reservater i Danmark uden for Vadehavet der tilgodeser trækkende vandfugle, er med disse nye reservater forøget fra ca. 430 km2 i 1992 til 835 km2 ved jagtsæsonens start 1. september 1999. Oprettelserne sker som led i en udbygning af det eksisterende netværk af reservater, således at reservater for rastende vandfugle efter udbygningen med de såkaldte jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle findes i alle egne af landet. DMU har siden 1994 fulgt udviklingen i forekomsten af rastende fugle i tilknytning til de nye reservater. Erfaringer fra tidligere udførte forsøg med reservater viser at man ikke skal forvente at fuglene reagerer på de nye reservater umiddelbart efter oprettelsen. Der er en vis forsinkelse før fuglene for alvor tager reservaterne i brug. Denne rapport præsenterer resultater fra DMU's overvågning af vandfugle i årene 1994-1999. Der gives en vurdering af i hvilket omfang fire forventninger til reservatnetværket er under indfrielse. De fire forventninger er: o at der vil ske en betragtelig forøgelse af antallet af svømmeænder og gæs; o at antallet vil stige mest markant for de jagtbare arter, især for forstyrrelsesfølsomme arter; o at fuglenes opholdstider vil blive væsentligt forlænget; o at der vil opnås en større artsdiversitet. Rapporten konkluderer at de to første og den sidstnævnte er under indfrielse, hvorimod den tredje endnu ikke er opfyldt. Det er især de populære jagtobjekter, svømmeænder og gæs der er gået frem på en lang række lokaliteter spredt i hele landet. For gråand er der tale om en fordobling i antal, for pibeand en forøgelse på 58% og for grågåsen en femdobling i antal af rastende fugle fra 1994 til 1999. For en lang række andre undersøgte arter er der ingen forandringer i fuglenes antal som kan fortolkes som en respons på etableringen af de nye reservater. Det gælder knopsvane, kanadagås, gravand, krikand, hvinand, toppet skallesluger, vibe og almindelige ryle. En enkelt ikke jagtbar art er gået frem, skarv, men det vurderes at denne fremgang ikke skyldes en respons fra skarvernes side på reservaternes etablering. Fremgangen skyldes formentlig et geografisk sammenfald mellem de regioner hvor mange reservater er oprettet, og vandfugle tællinger derfor udføres, og de regioner hvor skarvens ynglebestand er i fremgang. Det er bemærkelsesværdigt at det overhovedet er muligt at måle en fremgang i antallet af rastende pibeænder i tilknytning til reservaterne. Bestanden af pibeænder har i overvågningsperioden 1994-1999 haft seks ynglesæsoner under middel, hvilket må have forårsaget en betydelig nedgang i den samlede trækvejsbestand.

Sammenfatning Danmarks Miljøundersøgelser indledte i efteråret 1994 et moni-te-ringsprogram for vandfugle, menneskelige aktiviteter og bundvege-ta-tion i de kommende jagt- og forstyrrelsesfrie kerneområder for vandfugle i EF-fuglebeskyttelsesområder. Formålet med overvågningen er at måle effekten af en forventet kommende udvidelse med ca. 50 nye reservater. Det svarer til en omtrentlig fordobling i antallet af reservater for vandfugle i Danmark. Effekten måles på vandfuglenes fordelinger og antal, lokalt, nationalt og internationalt. Som led i et forskningsprojekt tilknyttet overvågningen i de jagt- og for-styrrelsesfrie kerneområder indfanges svømmeænder. De forsynes med radiosendere og følges derefter i reservatområderne. Projektet har som formål at belyse effekten af oprettelsen af reservater på svømme-ændernes opholdstider og understøtter teoretiske modelberegninger ved-rørende svømmeændernes ophold i landet. I denne rapport gives en status for dele af det udførte arbejde i 1994-97, med fokus på optællingerne af vandfugle. Standardiserede optællinger af vandfugle blev udført i hovedparten af de nye eller kommende reservater, og resultaterne indtastedes i databaser. Resultaterne af optællingerne præsenteres i summarisk form i rapportens Appendix 1. Da hovedparten af de nye reservater først etableredes med virkning fra 1996-97 er der kun basis for at give et foreløbigt skøn over virkningen af det nye reservatnetværk på forekomsten af vandfuglene i landet. Resultater vedrørende udviklingen i antallet af rastende svømmeænder på en række af de først etablerede reservater antyder dog at disse virker efter hensigten. Derudover er der på flere lokaliteter sket forskydninger i svømmeændernes udbredelse som viser at svømmeænderne benytter de nye reservater i højere grad end de benyttede områderne før reservatoprettelserne. Selvom antallet af svømmeænder er gået frem på flere lokaliteter, er resultaterne set i landet som helhed ikke entydige da der på andre lokaliteter er registreret status quo eller tilbagegange. Tilbagegangene på flere lokaliteter afspejler til dels en svigtende forekomst af især pibeand i efteråret 1997, formodentlig som følge af en kombination af to årsager: 1) efteråret 1997, særligt september-oktober, hvor pibeænderne trækker gennem landet, var ekstremt højvandet, hvilket har begrænset fuglenes adgang til bundvegetationen i fjordene. 2) 1997 var fjerde år i træk med ynglesucces under middel i pibeandebestanden, hvilket må formodes at have forårsaget en stagnerende pibeandebestand.

Rapporten giver en biologisk udredning af mulighederne for indpasning af de rekreative aktiviteter i forhold til de biologiske interesser der knytter sig til Skjern Å Naturprojektområdet og den nærmeste del af Ringkøbing Fjord. Udredningen er baseret på litteraturoplysninger støttet af generelle erfaringer med hensyn til fugles og odderes valg af levested og den menneskelige påvirkning heraf. Der foreslås udlagt tre forstyrrelsesfrie områder for ynglende og rastende vandfugle. Primært af hensyn til oddere foreslås: at der kun tillades adgang til én side af åløbet, at gravjagt ikke tillades i projektområdet og at der sker en sæson- og døgnmæssig begrænsning af sejlads og sportfiskeri. Skjern Å Naturprojektområdet vil have potentiale til at blive et nationalt kerneområde for oddere og en nationalt og internationalt betydningsfuld lokalitet for ynglende og rastende fugle tilknyttet ferske vådområder. Sammenfatning I henhold til loven om Skjern Å Naturprojekt skal der sikres en genskabelse af et stort og sammenhængende naturområde i ådalen som bl.a. skal bidrage til at forbedre levevilkårene for dyrelivet, samtidig med at der skal være plads til rekreative aktiviteter. Som grundlag for arbejdet i den lokale brugergruppe der skal komme med indspil til en plan for rekreativ udnyttelse af området, har Skov- og Naturstyrelsen bedt Danmarks Miljøundersøgelser give en biologisk udredning af hvordan rekreative aktiviteter kan indpasses i forhold til de biologiske interesser der knytter sig til projektområdet og den nær-meste del af Ringkøbing Fjord, specielt fugleliv og odder. Der ønskes belyst hvor og hvordan et eller flere forstyrrelsesfrie områder kan ud-lægges med størst naturmæssig gevinst. Udredningen er baseret på litteraturoplysninger støttet af generelle erfaringer med hensyn til fugles og odders valg af levested og den menneskelige påvirkning heraf. Afhængigt af hydrologiske forhold, driftsformer og regulering af den rekreative aktivitet har Skjern Å Naturprojektområdet potentiale til at blive et dansk kerneområde for odder og en nationalt og internationalt betydningsfuld lokalitet for ynglende og rastende fugle tilknyttet ferske vådområder, bl.a. en række rødlistede og gullistede arter som er følsomme over for forstyrrelser. De største sammenhængende våde områder som er mest værdifulde for fugle, vil være Hestholm, Deltaet nord for Lønborggård og åstrækningen fra Albæk til Gjaldbæk. Der foreslås udlagt forstyrrelsesfrie områder for ynglende og rastende vandfugle i disse tre områder. I planlægningen af forstyrrelsesfrie områder skal der imidlertid tages højde for at menneskelig aktivitet på kanterne af områderne (trafik, gående, jagt, sejlads) vil have en forstyrrende effekt ind i det forstyrrelsesfrie område (generelt 100-300 m ind i området afhængigt af typen af aktivitet og fuglearten). I Albæk-Gjaldbæk området der er langt og smalt, vil randeffekter reducere den uforstyrrede kerne i et eventuelt forstyrrelsesfrit område kraftigere end i Deltaet og Hestholm som har større bredde. Den uforstyrrede kerne udgør arealmæssigt 19% af det samlede foreslåede forstyrrelsesfrie område i Albæk-Gjaldbæk, 35% i Deltaet og 49% i Hestholm. På baggrund af en vurdering af størrelsen af egnede våde habitater, bredde og uforstyrret kerne vil der således være størst naturmæssig gevinst ved at udlægge forstyrrelsesfrie områder i nævnte rækkefølge: Hestholm, Deltaet og Albæk-Gjaldbæk. Odderen kræver gode muligheder for fredfyldte skjul og uforstyrrede forhold omkring boet. Af hensyn til odder foreslås (1) at den menneskelige forstyrrelse reduceres ved kun at tillade adgang til én side af åløbet, (2) at gravjagt ikke tillades i projektområdet, og (3) at der sker en sæson- og døgnmæssig begrænsning af sejlads og sportsfiskeri (praktiseres allerede). For at skabe en sammenhæng til Ringkøbing Fjord foreslås etableret et forstyrrelsesfrit område på vandarealet fra udmundingen af det nordlige åløb til syd for Høje Sande. Området vil sikre vandfugle en uforstyrret indflyvning til projektområdet samt hvile- og føde-søgningsmuligheder i tilknytning til projektområdet. De forstyrrelsesfrie områder kan forventes at tiltrække store antal vandfugle som vil opholde sig i området gennem længere tid, og de vil sprede sig til de tilstødende arealer. Etableringen af de foreslåede forstyrrelsesfrie områder vil derfor kunne få en positiv effekt på jagtmuligheder på vandfugle i det øvrige projektområde og på de tilstødende naboarealer. Flokke af kortnæbbede gæs som om foråret søger føde på landbrugsarealer i det kommende naturgenopretningsområde, kan forventes at flytte til andre landbrugsområder i Vestjylland eller øge presset på de tilbageværende landbrugsarealer uden for projektområdet. Der vil derfor i en periode fortsat være behov for fodring af gæssene med udlagt korn for at undgå markskader. Fodringspladsen kan med fordel flyttes til projektområdet.

*