Search

The Dark-bellied Brent Goose Branta bernicla bernicla is the largest of the six Brent Goose populations, which collectively number around 600,000 birds globally. After a major decline to 16,500 geese in 1958, numbers recovered during the 1970s and 1980s to a peak of c. 330,000 individuals between 1992 and 1994. From 1994 onwards the population declined again to 200,000–250,000. This decline has been attributed to poor breeding, associated with faltering cycles of Siberian Brown Lemming Lemmus sibiricus (predominantly) and Palearctic Collared Lemming Dicrostonyx torquatus abundance on the breeding grounds on the Taimyr Peninsula, where lemmings are a main food resource for potential predators of goslings. Darkbellied Brent Geese only breed well in peak lemming years (Summers & Underhill 1991), and this usually occurs every three years, but the frequent failure since 1994 of lemming numbers to peak (except in 2005) has resulted in the absence of very good breeding years for the geese (Nolet et al. 2013). The mid-winter distribution has shown a marked shift towards France over the last decade. France currently supports 50% of the population in January, Great Britain 35–40%, the Netherlands 15–20%, and Germany and Denmark 2%. In spring, almost the entire population gathers in the Wadden Sea, leaving only 4% of the population in Great Britain, and virtually none in France, with the Dutch part of the Wadden Sea supporting 40–45%, the German section 45–50% and Denmark 6%.

We estimated the size of 30 defined populations of geesewintering in the Western Palearctic (including five releasedor reintroduced populations of three species).Fourteen populations were accurately estimated from almostfull count coverage or robust sampling and ten werewell estimated based on more than 50% of their total beingcounted. An estimated 5.03 million geese winteredin January 2009, up on 3.10 million in January 1993.Only two populations numbered less than 10,000 birds(Scandinavian Lesser White-fronted Goose and Svalbard/Greenland Light-bellied Brent Goose, the formerbeing critically small within restricted range). Eighteenpopulations numbered 10,000–100,000, eight 100,000–1,000,000 and the largest 1.2 million individuals. Of 21populations with known longer term trends, 16 are showingsignificant exponential increases, 4 are stable and onedeclining. Amongst these same populations, five are decliningsince the 1990s. Long term declines in productivitywere found in 7 out of 15 populations. Amongst mostof the 11 populations for which data exist, there were nosignificant long-term trends in annual adult survival. Improvedmonitoring, including demographic, is requiredto retain populations in favorable conservation status.

Mandag den 19. juni blev pdf filen af hele rapporten udskiftet. Figur 4.5.6.3 på side 129 er udskiftet, så figuren har den korrekte skala for antal individer på op til 140.000

Natura 2000-netværket i Danmark består af 254 områder udpeget i henhold til EF-habitatdirektivet og 112 områder i henhold til EFfuglebeskyttelsesdirektivet, som sammen med de 27 områder, der er udpeget i henhold til Ramsar-konventionen, kaldes internationale beskyttelsesområder. For disse områder gælder det generelt, at de skal medvirke til at sikre og beskytte forskellige dele af naturen og den biologiske mangfoldighed både på nationalt og europæisk plan ved at fastholde eller genoprette 'gunstig bevaringsstatus' for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget af hensyn til. Skov- og Naturstyrelsen, der forestår udarbejdelsen af retningslinier for opstilling af bevaringsmålsætninger for de internationale beskyttelsesområder, har anmodet Danmarks Miljøundersøgelser om at udarbejde faglige kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet, og for fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet. Kriterierne skal kunne danne grundlag for udarbejdelse af bevaringsmålsætninger for både arter og naturtyper, for naturplanlægning og for overvågningsprogrammer til vurdering af naturtypernes og arternes bevaringsstatus. Rapporten henvender sig derfor i første række til myndigheder og organisationer, som arbejder med overvågning, beskyttelse og forvaltning af den danske natur. I kapitel 3 er der angivet kriterier for gunstig bevaringsstatus på såvel nationalt som lokalt niveau for de 51 terrestriske og limniske naturtyper, der er omfattet af EF-habitatdirektivets Bilag I, og som forekommer i Danmark. De marine typer er behandlet i en selvstændig rapport. Hvert kriterium er knyttet til indikatorer, der alle kan relateres til de tre overordnede områder, som habitatdirektivet kræver opfyldt for at sikre gunstig bevaringsstatus for naturtyperne. De tre overordnede områder er: 1) areal og udbredelsesområde, 2) struktur og funktion samt 3) karakteristiske arter. I kapitel 4 er der angivet kriterier for gunstig bevaringsstatus på såvel nationalt som lokalt niveau for 36 arter, som er omfattet af EF-habitatdirektivets Bilag II. Arterne er fordelt sig på pattedyr, padder, fisk, dagsommerfugle, guldsmede, biller, mosskorpioner, snegle, muslinger, karplanter og mosser. På nationalt niveau er der angivet kriterier for samlet størrelse af bestande og levesteder samt for udbredelsesområde, mens kriterier på lokalt niveau omhandler størrelse af den enkelte bestand og det enkelte levested samt levestedets beskaffenhed. I kapitel 5 er der angivet kriterier for gunstig bevaringsstatus for 74 arter og underarter af fugle, der er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. For 68 arter er der udarbejdet kriterier for gunstig bevaringsstatus på såvel nationalt som lokalt niveau, mens der for seks arter under indvandring, som endnu ikke har ynglet regelmæssigt i Danmark over en 12-årig periode, alene er angivet foreløbige bevaringsmålsætninger på lokalt niveau. Kapitel 5 omfatter 41 arter af ynglefugle, som er nævnt i Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I, og 37 arter og underarter af regelmæssigt tilbagevendende trækfugle. På nationalt niveau er der angivet kriterier for samlet størrelse af bestande og levesteder samt udvikling af udbredelsesområde, mens kriterier på lokalt niveau omhandler antallet af fugle i det enkelte område, levestedets størrelse og dets beskaffenhed. Fugle omfattet af EFfuglebeskyttelsesdirektivet

Midvintertællingen af vandfugle i 2000 blev gennemført som en landsdækkende optælling i perioden 20. december 1999 til 10. marts 2000. I de indre og kystnære farvande blev en fuldstændig dækning tilstræbt. På det åbne hav blev udvalgte områder dækket. Formålet med optællingerne var dels at opgøre de danske vandfuglebestande ved midvinter i lighed med tidligere tællinger i 1969-1973 og 1987-1992, og dels at opgøre antallet af de enkelte vandfuglearter i de danske EF-Fuglebeskyttelsesområder. Optællingerne af vandfugle blev foretaget fra flyvemaskine i havområder, langs åbne kyster og større fjorde. Der blev anvendt to metoder: total-tællinger som dækkede alle dele af de valgte områder, og transekt-tællinger som dækkede udsnit af de valgte områder. Fly-tæl-lin-gerne blev kombineret med optællinger af fugle fra land i godt 400 sø-er og andre indlandsområder samt lukkede fjorde. Sammen med alle arter af svaner, gæs og ænder blev lommer, lappedykkere, skarv, fiskehejre, vandhøns, vadefugle og alkefugle optalt. Endvidere gennemførtes optællinger af gæs, sang- og pibesvaner på alle potentielle indlandslokaliteter i midten af januar 2000. Som noget nyt blev alle ikke-hjemmehørende arter registreret. Optællingerne i 2000 blev gennemført i en mild vinter, i lighed med de seneste landsdækkende tællinger i 1988, 1989, 1991 og 1992. Vejret var i optællingsperioden domineret af hyppige lavtrykspassager og dermed af stærk vind som i lange perioder umuliggjorde optælling fra flyvemaskine. Dette medførte at tællingerne først blev afsluttet i begyndelsen af marts. Optællingsmetoderne var i 2000 ændret i forhold til de seneste tællinger i 1991 og 1992, dels ved at optællingen i fire områder i 2000 blev gennemført som transektoptællinger, dels ved at langt flere vådområder indlands blev dækket. De områder hvor der blev anvendt transekttællinger, var Kattegat, Omø Stålgrunde, Gedser-Rødsand og farvandet omkring Horns Rev vest for Blåvand. Områderne er udlagt som potentielle havvindmølleområder, og ELSAM og SEAS har derfor igangsat overvågning af fugle i disse områder. Resultaterne fra overvågningen indgår i denne midvintertælling. Det vurderes at anvendelse af transektmetoden har medført færre registreringer af visse arter, specielt sortand og fløjlsand, og i mindre grad af ederfugl. Den forøgede dækning af indlandslokaliteter har ført til øget dækning af lappedykkere, skarv, fiskehejre, svaner, svømmeænder, taffeland, troldand samt lille og stor skallesluger. På trods af metodemæssige forskelle holdt antallene af mange arter sig inden for variationsbredden af resultaterne fra midvinter 1988-1992. Stigende antal i forhold til optællingerne i 1989, 1991 og 1992 blev registreret for bl.a. toppet lappedykker og fiskehejre som synes begunstiget af milde vintre, og for skarv, sangsvane og canadagås hvis bestande vides at have været voksende i perioden. Krikand og spidsand som forekommer uregelmæssigt om vinteren, afhængigt af isforhold, blev i 2000 truffet i mindre antal end i 1988-1992. Dykænderne bjergand, ederfugl, sortand og fløjlsand blev optalt i forholdsvis lave antal. Samlet udgjorde totalerne for disse arter kun 29% af gennemsnittet for årene 1988, 1989, 1991 og 1992. Specielt for sortand og fløjlsand kan en del af den registrerede tilbagegang skyldes en ændret optællingsmetode i arternes kerneområder i danske farvande. Ved de landsdækkende tællinger af gæs samt sang- og pibesvane blev der registreret større antal af sangsvane, grågås og canadagås end ved tidligere tællinger som er gennemført årligt i midten af januar måned siden 1987 (gæs) og 1995 (sang- og pibesvane). Resultaterne indgår i Wetlands International's database for monitering af vandfugle i Vestpalearktis. Wetlands International's database danner grundlag for udarbejdelsen af oversigter over de enkelte vandfuglearters antal, udbredelse og status samt identifikation af internationalt betydningsfulde vandfugleområder. * The mid-winter survey of waterbirds in 2000 was carried out as a countrywide survey during the period 20 December 1999 to 10 March 2000. The coastal and inshore waters were completely covered during the surveys; offshore waters were only partly covered. The objective of the survey was in part to monitor the Danish waterbird populations as was done in similar surveys during 1969-1973 and 1987-1992, and in part to monitor the numbers of waterbirds in Danish SPAs (Special Protection Areas) designated according to the EU Birds Directive. This monitoring programme used two methods of aerial surveys of offshore, inshore and coastal waters. Total surveys which covered the whole area and transect surveys which covered chosen transects within the area. The aerial surveys were combined with land-based counts of more than 400 inland wetlands and closed coastal lagoons. All species of swans, geese and ducks were recorded, and in addition, divers, grebes, cormorant, grey heron, coot, shorebirds and alcids were also recorded. In addition, a countrywide survey of all suitable sites for geese and whooper and Bewick's Swan was obtained in mid-January 2000. For the first time all alien species were also recorded during this mid-winter survey. In 2000, the survey was performed in a comparatively mild winter like the surveys conducted in 1988, 1989, 1991 and 1992. The weather conditions in the winter of 2000 were dominated by strong winds making aerial surveys very difficult; thus the programme was not completed until the beginning of March. The methods in 2000 were not the same as the methods used in the latest mid-winter surveys in 1991 and 1992. In four areas the aerial surveys were carried out along parallel transect lines with 2 or 3 km between them, and a much higher number of inland sites were covered from ground. The new transect method was applied in Kattegat, Omø Stålgrunde, Gedser-Rødsand and Horns Rev, an area west of Blåvands Huk. These areas are potential offshore windmill areas and monitoring of waterbirds here have been initiated by ELSAM and SEAS. This report includes the results from the windmill areas. It is estimated that especially the numbers of common and velvet scoters were underestimated when using the transect method. Eider numbers counted are believed to be less influenced by this change in methods as eiders are easily detected and offen occur in big flocks. On the other hand far more inland sites were covered in 2000 than during previous countrywide surveys leading to increased coverage of grebes, cormorant, grey heron, swans, dabbling ducks, pochard, tufted duck, goldeneye and smew. In spite of the difference in methods the numbers of most species fell within the variation in numbers during 1988-1992. Increased figures compared 1988-1992 were obtained for great crested grebe and grey heron which seem to take advantage of mild winters, and cormorant, whooper swan and Canada goose all belonging to species currently known to increase their populations. Teal and pintail both known as irregular winter visitors were counted in smaller numbers than during 1988-1992. The seaducks, scaup, eider, common scoter and velvet scoter were counted in comparatively very small numbers. Together these four species have decreased in numbers counted by 71% compared to the average from 1988-1992. It is unknown how much of this decrease that must be attributed to changes in method. During the countrywide, landbased counts of geese and Whooper- and Bewick's swans in the winter of 2000 the highest numbers ever in a winter were registrered for whooper swan, greylag goose and Canada goose. These counts have been carried out since 1987 for geese and 1995 for whooper and Bewick's swans. The results form part of the monitoring of waterfowl in the Western Palearctic carried out by Wetlands International. The results of the midwinter counts form the basis for the calculation of population estimates and trends of waterbirds; both indispensable tools in the management of waterfowl populations and wetlands.

Under the Habitats Directive (The Council of the European Communities: Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992 on the conservation of natural habitats and of wild fauna and flora), Denmark has designated a total of 194 habitats to be included in a European network of Special Areas of Conservation (SAC's), Natura 2000. The designations are based upon the presence of 60 of the natural habitat types listed in Annex I of the Directive and approx. 44 of the species listed in Annex II which occur within the territory of Denmark and for the conservation of which the Community has a special responsibility. The member states are obliged to monitor and assess the conservation status of these natural habitat types and species and to report their findings to the Community. To comply with these requirements, the Danish Forest and Nature Agency, the National Environmental Research Institute and the Danish county authorities have initiated a co-operative programme to provide and compile the data necessary to assess the conservation status of the natural habitat types and species concerned. The purpose of this report is to present the conservation status of the habitats and species in Denmark on the basis of the background data and information available. The report will be integrated as an annex into the first Danish national report in 2001. The report focuses on a total of 13 priority natural habitat types listed in Annex I and 79 species listed in Annexes II, IV and V of the Habitats Directive. Many of the natural habitat types and species concerned mainly occur in Central Europe, and Denmark frequently represents the northernmost boundary of their distributional range. On the other hand, many characteristic Danish species are not specified in the Directive lists. Hence, the results presented in this report should be considered as a status report in relation to the Habitats Directive and not as an assessment of the status of overall nature conservation interests in Denmark. Status of natural habitat types The report presents the very first assessment of the conservation status of Danish natural habitat types covered by the Habitats Directive. The assessment is based on mapping of the natural habitat types in the SAC's put forward by Denmark. The mapping provides information on the occurrence and extent of the natural habitat types and the factors having positive or negative impacts on their typical species. A total of 61 natural habitat types included in the Habitats Directive are considered to occur at present in Denmark. Thirteen of these are priority natural habitat types and the mapping has primarily focused on these priority types while the remaining types have been only partially surveyed. Consequently the assessment of conservation status covers the 13 priority natural habitat types. The main conclusions of the assessment of the conservation status of the natural habitat types are: 1. The basic knowledge of the distribution, the typical species, and the structure and function of the natural habitat types is in general not sufficient to make a reliable assessment of their status. 2. The assessment of the conservation status depicts a nature conservation resource that has been, and continues to be seriously threatened by anthropogenic activities. For the 13 priority types, the conservation status is considered to be favourable for 2 habitats, uncertain for 6 habitats, unfavourable for 3 habitats, and unknown for 2 habitats. The assessment must be considered as preliminary because precise conservation objectives for the natural habitat types have yet to be developed. Status of species In the Habitats Directive, the conservation status of a species is defined in terms of all the influences acting upon the species, which may affect the long-term distribution and abundance of its populations. Such an assessment requires systematically and continuously collected data in order to describe the status and development of the population of the species concerned as well as its natural range and habitat. Systematic monitoring of particular species listed in the Annexes of the Habitats Directive has only been implemented in a few exceptional cases. Studies of species status and recent distribution have been carried out in a limited number of cases, but for the majority of species this report is based on historical and recent data gathered from scattered information sources. Thus, in general monitoring data relating to individual species are only available at an extensive geographical scale. The background data for the 79 species assessed in this report are therefore only considered to be satisfactory for 30 species whereas the data on the remaining 49 species were insufficient to enable an adequate assessment of their status and abundance. In these circumstances and based on the data on the total occurrence and distribution of the species in Denmark, the conservation status of species has been assessed based on the following categories: Favourable conservation status: 14 species including 11 mammals, 1 amphibian, and 2 fish species. Uncertain conservation status: 22 species including the only 2 priority species houting (fish) and hermit (beetle), 4 mammals, 1 reptile, 5 amphibians, 2 dragonflies, and 8 vascular plants. Unfavourable conservation status: 17 species including 2 amphibians, 2 fish, 2 butterflies, 1 dragonfly, 2 beetles, 1 bivalve, 5 vascular plants, and 2 moss-es. Unknown conservation status: 13 species including 4 mammals, 1 reptile, 4 fish, 3 snails, and 1 mussel. Disappeared: 13 species including 1 reptile, 2 fish, 3 butterflies, 2 dragonflies, 2 beetles, and 3 mosses. The assessment is based on the preliminary classification of conservation status into these five categories. It is expected that these will be re-defined when conservation objectives for the species listed in the Habitats Directive have been established.

Baggrund og formål I henhold til Habitatdirektivet (Det Europæiske Råd: Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) har Danmark udpeget i alt 194 habitatområder, der skal indgå i et europæisk netværk af særlige bevaringsområder, Natura 2000. Udpegningen er foretaget på grundlag af forekomsten af de i alt ca. 60 af direktivets naturtyper på bilag I og ca. 44 af dets arter på bilag II, der forekommer her i landet og hvis bevarelse tillægges særlig betydning inden for det Europæiske Fællesskab. Medlemsstaterne er forpligtet til at overvåge og vurdere de nævnte naturtypers og arters bevaringsstatus og rapportere til Fællesskabet. Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser og amterne har på den baggrund indledt et samarbejde for at tilvejebringe og sammenstille de nødvendige data for en vurdering af bevaringsstatus for de pågældende naturtyper og arter. Formålet med denne rapport er at præsentere bevaringsstatus i Danmark baseret på det foreliggende datagrundlag og eksisterende viden. Rapporten vil indgå som et bilag til den første danske nationale afrapportering i 2001. Rapporten behandler i alt 13 prioriterede naturtyper på Ha-bi-tat-di-rek- tivets bilag og 79 arter på bilag II, IV og V. I mange tilfælde er der tale om både naturtyper og arter, der har deres hovedudbredelse i Mellemeuropa, og hvor nordgrænsen for deres udbredelse ligger i Danmark. På den anden side er mange karakteristiske danske arter ikke nævnt i direktivets lister. Sammenlagt betyder dette, at de resultater, der præsenteres i denne rapport, må opfattes som en status i forhold til Habitatdirektivet, mens de ikke kan betragtes som en vurdering af den samlede natur i Danmark. Status for naturtyper Rapporten rummer den første vurdering af bevaringsstatus for danske naturtyper omfattet af Habitatdirektivet. Vurderingen bygger på en kortlægning af naturtyperne i de af Danmark foreslåede habi-tatområder. Kortlægningen rummer informationer om naturtypernes forekomster, deres areal, og de faktorer, som påvirker typerne og deres karakteristiske arter i positiv eller negativ retning. I alt 61 naturtyper omfattet af Habitatdirektivet menes at forekomme i Danmark. Af disse er 13 naturtyper særligt prioriterede. Kortlægningen har fortrinsvis dækket disse 13 prioriterede typer, mens de øvrige typer kun er blevet kortlagt sporadisk. Følgelig omfatter vurderingen af bevaringsstatus de 13 prioriterede typer. Hovedkonklusionerne på rapportens vurdering af naturtypernes be-va-ringsstatus er: 1) Videngrundlaget om naturtypernes udbredelse, deres karakteris-tiske arter og deres struktur og funktion er generelt utilstrækkelig til at kunne foretage en sikker vurdering af deres tilstand; 2) Vurderingen af bevaringsstatus tegner et billede af en natur, som har været, og stadig er, under betydeligt pres fra menneskelige aktiviteter. Ud af de 13 prioriterede typer vurderes det, at bevaringsstatus er gunstig for 2 naturtyper, usikker for 6 naturtyper, ugunstig for 3 naturtyper og ukendt for 2 naturtyper. Vurderingen må betragtes som foreløbig, idet der endnu ikke foreligger præcist formulerede bevaringsmålsætninger for naturtyper. Status for arter En arts bevaringsstatus defineres i Habitatdirektivet som resultatet af alle de forhold, der indvirker på arten, og som på lang sigt kan få indflydelse på artens udbredelse og talrighed. En sådan vurdering kræver således systematisk og kontinuerligt indsamlede data til beskrivelse af tilstand og udvikling i artens bestand, udbredelsesområde og levested. Med få undtagelser har der ikke været gennemført egentlig overvågning af arterne på Habitatdirektivets bilag i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport. For et begrænset antal er der udført undersøgelser af status og recent udbredelse, men for hovedparten af arterne bygger denne rapport på historiske og nyere data, som overvejende er tilfældigt indsamlede, og som i mindre grad repræsenterer overvågningsserier i større geografisk skala for de enkelte arter. Datagrundlaget for de 79 arter, som er vurderet i denne rapport er derfor kun vurderet som tilfredsstillende for 30 arter og som utilstrækkeligt for de resterende 49. På dette grundlag og på basis af data om den samlede forekomst og udbredelse af arten i Danmark er arternes bevaringsstatus vurderet i følgende kategorier: Gunstig bevaringsstatus: 14 arter, herunder 11 pattedyrarter, 1 paddeart og 2 fiskearter. Usikker bevaringsstatus: 22 arter, herunder de 2 eneste prioriterede arter snæbel (fisk) og eremit (bille), 4 pattedyrarter, 1 krybdyrart, 5 paddearter, 2 guldsmedearter og 8 karplantearter. Ugunstig bevaringsstatus: 17 arter, herunder 2 paddearter, 2 fiskearter, 2 dagsommerfuglearter, 1 guldsmedeart, 2 billearter, 1 muslingeart, 5 karplantearter og 2 mosarter. Ukendt bevaringsstatus: 13 arter, herunder 4 pattedyrarter, 1 krybdyrart, 4 fiskearter, 3 sneglearter og 1 muslingeart. Forsvundet: 13 arter, herunder 1 krybdyrart, 2 fiskearter, 3 dag-som-merfuglearter, 2 guldsmedearter, 2 billearter og 3 mosarter. Vurderingen er givet på baggrund af en foreløbig skalering af be-va-rings-status i ovennævnte fem kategorier, som kan forventes redefineret, når der foreligger præcist formulerede bevaringsmålsætninger for arter på habitatdirektivet.

Denne rapport præsenterer Miljø- og Energiministeriets seks feltstationer med beskrivelse af deres historie, naturforhold og overvågningsprogram. Resultaterne af fugleobservationer i 1997 beskrives i sammenhæng med tidligere års udvikling. Desuden præsenteres resultater af tre undersøgelser af henholdsvis almindelig ryle, sortterne og skarv. Præsentation af feltstationerne Vejlerne ligger ved Limfjorden. Området omfatter ferske strandenge, rørskove og lavvandede søer. Det blev afvandet i forrige århundrede, men senere opgivet. Reservatet blev oprettet i 1958 og omfatter både de Østlige og Vestlige Vejler, i alt ca. 5.500 ha. Feltstationen blev oprettet i 1978, og siden har observatørerne registreret fuglelivet i Vejlerne og de omgivende arealer foruden vandstand, saltholdighed og drift af området. Tipperne ligger i den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Fuglelivet blev fredet i 1898. Reservatet blev oprettet i 1928, og samme år startede registreringen af fuglelivet. Reservatet omfatter Tipperne, Poldene i Nymindestrømmen, Havrvig grund og Klægbanke. Tipperne består af saltpåvirkede strandenge, rørskove og fladvandede fjordområder, i alt 2.200 ha. Fuglene registreres på Tipperreservatet, Værnengene og Skallingen. Der registreres også vandstand, saltholdighed og drift af området. Desuden følges bunddyrene i fjorden og orkidéer på engene. Langli ligger i den nordlige del af Vadehavet. Øen med omgivende vandarealer blev fredet i 1982, hvor observationer af fuglene også startede. Reservatet, der er en del af en samlet fredning af Vadehavet, omfatter øen Langli på 80 ha og vandarealer på i alt ca. 8.000 ha. Øen består af klitter og salte strandenge. Vandområdet er præget af tidevand, hvor vidtstrakte sand- og mudderflader og spredte muslingebanker er synlige ved lavvande. Vorsø ligger i Horsens Fjord. Reservatet blev oprettet i 1929. Det omfatter foruden øen, Vorsø på 65 ha, et omkringliggende fjordområde på 830 ha. Øen er bevokset med skov og åbne partier med urter og krat på tidligere marker. Fjordområdet er lavvandet. Foruden Vorsø er der flere små øer i reservatet. Feltstationen blev oprettet i 1979, og siden er der udført registreringer af fugle med fokus på skarv. Der er også foretaget fangst af insekter. Suserup blev oprettet i 1990. Det omkringliggende landskab omfatter søer, skove og agerland. Observationerne omfatter registrering af fugle i søerne: Tystrup-Bavelse, Sorø og Tissø, optællinger i skove og i agerland. Der er også foretaget registreringer af sommerfugle. Ertholmene ligger øst for Bornholm. Øgruppen består af 3 større øer, hvoraf Græsholm blev fredet i 1926. Øerne er dannet af klipper med sparsom vegetation, og det omkringliggende vandområde er dybt. Observationer af fuglelivet startede i 1937. I 1976 blev der oprettet en feltstation, og systematisk ringmærkning af småfugle påbegyndtes. Ynglefugle registreres, og bestande af ederfugl og alk følges nærmere. Fugleovervågning på feltstationerne 1997 Vejlerne Det fugtige forår i 1997 bevirkede, at der var meget vand i Vejlerne, hvilket gav store antal af ynglende knopsvaner, andefugle, rørhøge og vandhøns. For de sidstnævnte var antallet af ynglende vandrikse og plettet rørvagtel* på højde med de store antal i 1930'erne. For vadefuglene rødben og klyde var ynglesæsonen ligeledes god, hvorimod almindelig ryle, brushane* og vibe havde en dårlig sæson. Sortterne* er gået tilbage gennem en årrække, hvor de ikke har fået unger på vingerne. I 1997 blev der imidlertid produceret 18 flyvefærdige unger. Blandt de rastende fugle er gæssene steget betydeligt i antal. Det gælder kanadagås, blisgås, kortnæbbet gås og grågæs. Også svømmeænderne: gråand, pibeand, skeand og krikand er gået frem. Atlingand blev endog observeret i de hidtil største antal. Lave vandstande i efteråret gav store antal af vadefugle: hvidklire, svaleklire, tinksmed og dobbeltbekkasin. Tipperne Havde en dårlig ynglesæson for andefugle: knopsvane, atlingand, knarand, spidsand og skeand. Flere vadefugle ynglede i 1997 efter en dårlig sæson året før. Der var større bestande af klyde, vibe, almindelig ryle, rødben, brushane* og stor kobbersneppe. Men ynglesuccesen var lav for de fleste arter. Især var prædation fra rørhøg og ræv udbredt. Den stigende saltholdighed i Ringkøbing Fjord bevirker, at vandplanter vokser dårligt eller forsvinder. Vandplanter udgør en væsentlig del af føden for visse andefugle og kan derfor have stor betydning for antallet af rastende fugle. Der blev registreret lave antal af knortegå, gråand, pibeand og krikand. Af blishøne blev der således kun registreret ét individ om foråret. Tidligere var arten meget almindelig. Vadefuglene, der lever af smådyr, klarede sig bedre. Almindelig ryle blev registreret i normale antal, dværgryle og krumnæbbet ryle blev observeret i større antal end normalt, og der blev ligeledes set store antal dobbeltbekkasin og stor regnspove. Langli Måger og terner havde en god ynglesæson. Sildemåge, hættemåge og splitterne steg betydeligt i antal. Sølvmåge og stormmåge steg ligeledes i antal omend mindre. Sandterne ynglede med 5 par, men opgav ungerne efter kort tid. Strandskade og klyde forøgede også deres ynglebestand. Blandt de rastende fugle steg ederfugl og stor regnspove i antal. For de øvrige vandfugle lå antallene lavere end i 1996. Langli har landets største antal rastende stenvendere, 435 blev registreret om foråret. Vorsø Antallet af ynglende skarver er stagneret og er på godt 3500 par i 1997 mod godt 5000 i 1991. Spurvefuglene ændrer sig fra skov- og markarter til urte- og kratarter i takt med tilvoksningen af de tidligere dyrkede marker. Gulspurv og sanglærke er således gradvist afløst af tornsanger, kærsanger og dompap. Flere af de rastende fuglearter stiger i antal. Det skyldes udvidelse af reservatet omkring øen og omfatter grågås, hvinand og toppet skallesluger. Ederfugl og bjergand er derimod faldet i antal. Blandt vadefuglene er antallene af hjejle og stor regnspove steget. Suserup Tællingerne dækker Tystrup-Bavelse søerne, Sorø søerne og Tissø. Her er sangsvane, pibesvane og sædgås steget i antal. Pibeand, taffeland og blishøne er registreret i små antal. Ertholmene De ynglende ederfugle var udsat for et stort prædationstryk fra sølvmåge og gråkrage. Sølvmåge fik dog ikke en god ynglesæson, da der var udpræget kannibalisme på grund af fødemangel. Det skyldtes et dårligt fiskeri omkring øerne. Alkene havde en god ynglesæson. Ynglesuccesen var på 74%, og bestanden er steget til 620 par mod 360 i 1986. Standardfangst af småfugle om foråret lå på gennemsnittet af de sidste 10 års fangst. Efteråret var det dårligste i feltstationens historie med en fangst på 49% af de tidligere års gennemsnit. Det var især de arter, der overvintrer i Europa, der faldt i antal. Arter, der overvintrer i Afrika, viste forskellige tendenser. Således lå løvsanger og gærdesanger over gennemsnittet, mens broget fluesnapper og rødstjert lå under. Resumé for Rødliste-arter I alt 12 arter optaget på Rødlisten 1997 yngler i områder overvåget fra feltstationerne. Der er 9 arter på Vejlerne, 4 på Tipperne, 1 på Langli og 2 på Ertholmene. Udviklingen for arterne er vurderet på kort sigt (1996-97) og på længere sigt (1987-97). Tendensen for de 12 arter er: 6 arter (atlingand, sandterne, alk, lomvie, savisanger, drosselrørsanger) viser stigning eller er konstante på kort og på længere sigt; 2 arter (plettet rørvagtel, brushane) viser stigning på kort sigt og fald på længere sigt; 2 arter (rørdrum, spidsand) viser fald på kort sigt og stigning på længere sigt; og 2 arter (pibeand, sortterne) viser fald på såvel kort som længere sigt. Resultater fra projekter Almindelig ryle Fuglenes opholdstid er undersøgt på Tipperne i 1996, hvor 350 individer blev ringmærket og farvet, så de kunne genkendes i felten. Fuglenes opholdstid blev bestemt til gennemsnitlig 23,4 dag. Samlet blev det beregnet at i alt 33.928 individer havde rastet på Tipperne i perioden 5. juni -16. november. Det maksimale antal der blev talt var 12.172 individer. Desuden konkluderes, at maksimumstallene for almindelig ryle om efteråret ikke viser nogen signifikant sammenhæng med antallet af fugledage, og at maksimumstallene ikke kvalificerer Tipperne som en rasteplads af international betydning. Det gør derimod den beregnede fuglemængde, der raster på Tipperne. Antallet af rastende almindelig ryle er undersøgt i relation til fødemængden forår og efterår. Resultaterne viser, at mængden af byttedyr om foråret efter en isvinter regulerede antallet af rastende fugle. Derimod er der mere end tilstrækkeligt føde til dem om efteråret. Sortterne Sortterne er gået kraftigt tilbage som ynglefugl i Danmark gennem de sidste 20 år. Vejlerne havde i 1998 den største bestand af sortterne, i alt 30 par. Desuden er der en bestand på 8 par i Husby Sø i Vestjylland og én på 3 par i Tyvse Mose på Sjælland. Arten er nu forsvundet fra Tøndermarsken i Sønderjylland, der tidligere havde landets største bestand på 105 par i 1981. Arten er på Rødlisten 1997. Skarv Skarven har været genstand for grundige undersøgelser på Vorsø siden 1972. Resultaterne har bidraget med viden om fuglenes biologi, der bl.a. er brugt til forvaltning af arten. Skarven trækker for 50% vedkommende om vinteren til middelhavsområdet, især til de fiskerige områder ud for Tunesiens kyster. Undersøgelser i kolonien har vist, at i perioden 1981-1989 steg antallet af reder på Vorsø kraftigt, og der blev produceret over 2 unger pr. par. Efter 1989 er antallet af reder stagneret, og der er siden produceret 0,5 unge pr. par. Årsagen er, at fuglene i den sidste periode tilbringer kortere tid i kolonien, da de må flyve langt for at komme til gode fiskepladser. Undersøgelserne viser desuden, at skarverne er store individualister med vidt forskellige livsforløb.

*