Search

This study will measure the effect of a nationwide Playful Learning intervention on students' playful learning mindset. Playful mindset is measured as 'ideal for teaching at the university colleges' and 'ambitions for students own 'future practice'.

What matters more – labor market disclosure – or role-models? Results from a randomized field experiment testing two mechanisms with the goal reduce inequality at the transition to higher education

Når et ungt menneske vælger videregående uddannelse efter at have gennemført en ungdomsuddannelse, har det betydning for resten af livet. Valget er med til at åbne en række døre på klem for mulige fremtidige jobs og karriereveje. Men det er også med til at lukke andre døre helt eller delvist. Samtidig har en række undersøgelser vist en tydelig sammenhæng mellemen persons uddannelsesbaggrund og for eksempel personens livsindkomst og generelle sundhed. Valget af videregående uddannelse kan således beskrives som et af de mest betydningsfulde valg der gøres i livet. På denne baggrund er rapports formål, at undersøge hvilke tanker om uddannelsesvalg unge mennesker gør sig i deres sidste halve år på ungdomsuddannelserne. Vælger de at starte på en videregående uddannelse umiddelbart efter, at de har gennemført deres ungdomsuddannelse, eller vælger de i stedet at holde et sabbatår? Og hvilke typer af uddannelse vælger de? Foråret 2020 er på mange måder anderledes end alle tidligere forår vi har haft i Danmark idet COVID-19 ramte landet. Dette har haft stor betydning for rigtig mange mennesker, herunder også landets gymnasieelever. Det betød helt konkret at skolerne overgik til onlineun-dervisning i stor udstrækning, og at eksamenerne ikke forløb som planlagt. Derudover må det også formodes at have fået en betydning for de kommende studenters tanker og overve-jelser vedrørende videregående uddannelse –både for de der havde planlagt at søge ind på en uddannelse umiddelbart i forlængelse af deres ungdomsuddannelse, og for de som havde planlagt at holde et sabbatår. I rapporten undersøger vi derfor ligeledes hvad COVID-19 har betydet for 3.g’ernes planer for valg af uddannelse og/eller sabbatår. Rapporten viser en høj grad af ukuelighed blandt de unge, som på trods af COVID-19 krisen i høj grad fastholder deres planer for uddannelse og sabbatår fra før nedlukningen til under nedlukningen. Der ses kun en meget lille stigning på 2 procentpoint i forhold til at ville tage en uddannelse lige efter gymnasiet, mens forventningen til længden af sabbatperioden er stort set uændret. Populariteten for sundhedsfaglige uddannelser heller ikke ud til at ikke ud til at have steget, selvom man kunne have forestillet sig, at COVID-19 havde medvirket til at øge interessen for disse fag. Meget tyder på, at eleverne vil forsøge at gennemføre deres planer om hhv. at holde sabbatår eller starte på en uddannelse inden for de rammer som krisen giver –også selvom rapporten viser, at de er usikre på deres muligheder for rejse, tage et højskoleophold eller få et job samt deres chancer for at komme ind på den uddannelse som de ønsker. Eleverne er derimod blevet lidt mere sikre på, hvilken uddannelse de vil vælge. Rapporten viser også, at COVID-19 ikke har fået eleverne til i særlig grad at opsøge de muligheder de har for at få vejledning om uddannelse og sabatår, hverken på skolen eller hos Studievalg.De overvejelser og spekulationer som COVID-19 har bragt med sig, har dog betydet, at mange elever har brugt deres netværk mere end hvad de ellers ville have gjort til at tale om planerne efter gymnasiet. Det gør sig dog mest gældende for elever, som har højtuddannede forældre. Fra politisk side prioriteres det, at holde uddannelsessystemet gratis og åbent for alle. Det betyder, at hvis man blot har et tilstrækkeligt højt karaktergennemsnit, så er alle veje åbne. Undersøgelser har dog vist, at eksempelvis elevernes socioøkonomiske baggrund har betyd-ning for elevernes uddannelsesvalg. En betydning som ikke blot kan forklares ud fra ele-vernes faglige formåen. I rapporten undersøger vi om 3.g’ernes uddannelsesbaggrund har en særskilt betydning for, om de vælger at læse videre umiddelbart efter, at de har gennem-ført deres ungdomsuddannelse, eller om de vælger sabbatår. Derudover undersøges det om uddannelsesbaggrund har betydning for elevernes valg af uddannelsesniveau. Og endelig om deres uddannelsesbaggrund har betydning for, hvor sikre de er i deres valg, og om valget har ændret sig i det halve år op mod afslutningen på gymnasiet. Rapporten viser, at elevernes forældrebaggrund har forholdsvis stor betydning for deres uddannelsesplaner. De elever som gerne vil starte direkte på en uddannelse efter gymnasiet, har i højere grad lavtuddannede forældre. Det er også i høj grad de elever med høje karakterer og elever fra HTX som vælger at starte direkte efter endt ungdomsuddannelse. Analyserne viser desuden, at de elever som er mest usikre på deres valg af uddannelse, har større sandsynlighed for at skifte mellem uddannelsesniveauer og fagområder i deres uddannelsesovervejelser, hvis deres forældre er lavtuddannede. Vi kan ikke fastslå, om det er COVID-19 eller tiden,der har betydning for de mønstre, og det er desuden vigtigt at pointere, at rapporten kun er et udtryk for et øjebliksbillede, samtat COVID-19-krisen og dens konsekvenser hele tiden ændrer sig.

Disciplinering forstået som etablering og opretholdelse af pædagogisk orden i klasseværelset er en vigtig opgave for lærere i skolen, og der eksisterer en del forskning, der undersøger disciplinering fra lærerens perspektiv. Elevernesperspektiver på skolens disciplinering synes dog underbelyst. I dette studie undersøger vi skolens disciplinering fra elevernes perspektiver.

Denne artikel belyser, hvordan lærerens feedback tilbyder elever ulige uligheder for at lære afhængig af deres socioøkonomiske og kulturelle status (SES). Ved hjælp af spørgeskemadata fra 11.274 15-årige elever i Danmark, Norge og Sverige finder jeg i analysen, at elever med høj SES i Danmark og Sverige oplever at få feedback af en højere kvalitet end elever med lav SES. I Norge finder jeg ikke denne sammenhæng. Da tidligere forskning har fundet, at feedback har et enormt potentiale i forhold til at fremme elevernes læring, betyder resultatet, at eleverne i Danmark og Sverige ikke tilbydes lige muligheder for at lære. Artiklen argumenterer derfor for en større opmærksomhed på elevernes perspektiver i den eksisterende feedbackpraksis for at modvirke denne ulighed.

In the paper, I describe teacher-student feedback as an active process shaped by both the teacher and the student and argue that feedback is influenced by the students’ unique experiences and socialization. Drawing on sociological theories on interaction and communication, I argue that the type and quality of the teacher-student feedback perceived by the student is influenced by the student’s background. While many studies have shown that feedback is a key determinant for student learning and achievement, only a few have examined how feedback is perceived by students and if the perception is related to their socioeconomic status (SES). I use data from the Programme for International Student Assessment (PISA) 2012 in a multi-level regression model to examine differences in students’ perceptions of directive and facilitative feedback. The five Nordic countries of Denmark, Finland, Iceland, Norway and Sweden are used as cases. Regarding directive feedback, I find no relationship between this type of feedback and students’ SES. However, the results indicate that students with high SES perceive more facilitative feedback in Denmark, Fin-land, Iceland and Sweden than students with low SES. These results indicate that students are not given equal opportunities to learn. I argue that this might create inequalities in the Nordic school systems. Implications of the findings are discussed.

Der var en gang en folkeskole. Alle troede, at den behandlede alle elever ens. Men det gjorde den ikke. Godnat, og sov godt.Sådan ville min afhandling lyde i et ultrakort eventyrformat. På de næste mange sider vil jeg udfolde resultatet på en systematisk og redelig måde, som det hør og bør sig i en akademisk verden. Det er nemlig et spørgsmål om at ramme den rigtige genre eller den rigtige kode, om man vil. Også i folkeskolen gælder det om at kende koderne, og det er blandt andet det, min afhandling handler om. Men meget mere om det senere. Afhandlingen er artikelbaseret og består af fire artikler, og hvad der på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet kaldes for en ’kappe’. Med afhandlingen i hånden sidder du nu med resultatet af fire års arbejde, hvor min interesse har været at undersøge og blive klogere på, hvilke hverdagslige mekanismer, der skaber ulighed i skolen.Afhandlingen er struktureret således: Nedenfor følger en kort op-summering af afhandlingens sigte og de resultater, jeg er kommet frem til. Derefter følger seks kapitler. Første kapitel består af en sammenfattende redegørelse af de forskningsfelter, den teori og de metoder, jeg anvender i mine analyser samt en diskussion og perspektivering af artiklernes resulta-ter. Kapitel 2, 3, 4 og 5 er tilegnet de fire artikler, som er afhandlingens kerne. Endelig, i kapitel seks, beskriver jeg, hvordan jeg designede og gennemførte den spørgeskemaundersøgelse, som genererede empiri til to af afhandlingens artikler. Bagerst i afhandlingen er en række bilag: Elev- og lærerspørgeskemaet, brev til skoler og lærere og en sammenligning mellem spørgeskemaets og populationens middelværdier for udvalgte variable. En kort præsentation af afhandlingens resultaterDenne afhandling undersøger, hvordan ulighed i skolen forstærkes gennem hverdagslig kommunikation i klasseværelset. Afhandlingen er bygget op omkring fire artikler, der hver især har elevernes oplevelse af undervisningen som analyseenhed - for derved at fokusere på elevernes perspektiver. Fælles for artiklerne er en præmis om, at elever er forskellige, og at de derfor kan opleve undervisningen og de interaktioner, der pågår i klasse-værelset, forskelligt. I tre af artiklerne undersøger jeg, om der er en sammenhæng mellem elevernes oplevelser i klasseværelset og deres kulturelle kapital, deres socioøkonomiske og kulturelle baggrund og deres køn. I den fjerde artikel er fokus på forskellige metodiske tilgange til at undersøge interaktioner i klassen fra elevernes perspektiver. I afhandlingen trækker jeg på sociologisk teori og metode, og jeg supplerer denne med litteratur fra didaktikken.Artikel 1: I den første artikel: “Cultural capital and the perception of feedback” trækker jeg på teorien om kulturel reproduktion (Bourdieu og Passeron, 1990), og jeg finder en sammenhæng mellem elevernes kulturelle kapital og deres oplevelse af hvor meget lærer-elevfeedback, de modtager i matematikundervisningen. Resultatet antyder, at elever med meget kulturel kapital oplever at modtage mere lærer-elev feedback end elever med mindre kulturel kapital. Data er fra en spørgeskemaundersøgelse, som jeg selv har designet og administreret med 1100 elever fra den danske folkeskoles 8. og 9. klasse.Artikel 2: Fokus i den anden artikel: “Feedback for Everybody? Exploring the relationship between students’ perceptions of feedback and student SES” er ligeledes på lærer-elevfeedback, som det opleves af eleverne, men denne gang for de fem nordiske lande. I artiklen skelner jeg mellem to typer feedback, nemlig faciliterende feedback og direktiv feedback. I analysen finder jeg, at elever med høj socioøkonomisk status (SES) oplever at få mere af den faciliterende type feedback end lav-SES-elever gør. Jeg finder ingen forskel mellem høj- og lav-SES-elever i for-hold til hvor meget direktiv feedback, som de oplever at få fra lærerne. I artiklen trækker jeg foruden på Pierre Bourdieu også på Basil Bernstein, samt begreberne concerted cultivation og the accomplishment of natural growth (Lareau, 2011) og jeg argumenterer for, at typen af feedback er med til at forme høj- og lav-SES-eleverne forskelligt. Data er fra Organisation for Economic Co-operation and Development’s (OECD) Pro-gramme for International Student Assessment (PISA) 2012.Artikel 3: Som i artikel 1, benyttes der i artikel 3 (“Two worlds of feedback: Gender differences in teacher feedback and peer feedback”) data fra den spørgeskemaundersøgelse, jeg selv har gennemført. Jeg har skrevet artiklen sammen med David Reimer, DPU, Aarhus Universitet, og jeg har været motiveret af resultaterne fra de to førnævnte artikler, idet begge disse finder, at drenge oplever at få meget mere lærer-elev feedback, end piger gør. Ved at inkludere tre typer feedback, lærer-elev feedback, feedback fra klassekammerater og feedback til klassekammerater, undersøger vi, hvordan drenge og piger oplever klasserummets feedbackpraktikker forskelligt. Vi finder, at mens drengene oplever mest lærer-elev-feedback, så oplever pigerne mest feedback fra klassekammerater. Endelig oplever drengene, at give mere feedback til klassekammerater, end pigerne gør. En videre analyse viser, at i klasserum med en større andel piger, så oplever alle eleverne mindre lærer-elev feedback, men mere feedback fra kammerater.Artikel 4: I afhandlingen sidste artikel: “Disciplinering i skolen – fra et elevperspektiv”, som er skrevet sammen med Benedikte Vilslev Petersen, VIA University College, undersøger vi lærerens disciplinerende kommunikation, set fra elevernes perspektiver. Vores interesse heri er at undersøge og beskrive elevernes perspektiver så nuanceret som muligt. Hertil anvender vi en række kvalitative metoder. Vi finder blandt andet, at eleverne i overvejende grad anderkender en stor del af lærerens disciplinerende handlinger. En central pointe fra denne artikel i forhold til afhandlingen er, at vi igen finder, at elever oplever klasserummet og lærerens kommunikation forskelligt. Data er observationer, fokusgruppeinterview, feltnoter, geointerview og dagbøger fra 26 elever fra en dansk 7. klasse.Disse fire artikler og den redegørende oversigt udgør min afhandling, som jeg har givet titlen: ”Feedback, elevperspektiver og ulighed i skolen”.God fornøjelse med læsningen

This study draws on the concept of cultural capital to determine whether the cultural capital of students is related to their perceptions of classroom interactions, specifically teacher–student feedback practices. The analysis of new data in ‘Feedback and Cultural Capital,’ a Danish survey of feedback practices among 14-year-old and 15-year-old students (N = 1101), showed a positive and practically linear relationship between the cultural capital of the students and the amount of feedback they perceived in lower secondary mathematics classrooms. Drawing on Bourdieu’s theory of cultural reproduction in education, I argue that this inequality stems from either or both of two mechanisms: differences in treatment by teachers and/or differences in the perceptions of students. I link both mechanisms to the cultural capital of the students. Furthermore, the results indicate that the relationship was stronger for boys than for girls. The implications of the findings for practice and policy are discussed.

All Nordic countries claim to advocate for equal opportunities for all students, irrespective of their gender or their social or ethnic backgrounds. However, the results presented in this study indicate that such equality is not always the case in practice. Using data from PISA (Programme for International Student Assessment) 2015, I have examined teacher-student feedback from a student perspective and found that boys in all Nordic countries perceive significantly more feedback than girls do. In Finland, Norway, and Sweden, immigrant students perceive more feedback than non-immigrant students do. Finally, in all five Nordic countries, high-performing students perceive less feedback than low-performing students do. Implications for research, policy, and practice are discussed

Classroom disciplinary climate has emerged as a crucial factor with regard to student achievement. However, most previous studies have not explored potential gender differences in both students’ perceptions of the classroom disciplinary climate and the association between classroom disciplinary climate and student learning. Using data from the Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) Programme for International Student Assessment (PISA) 2012 for the Nordic countries, we found a significant association between the perceived classroom disciplinary climate of schools and students’ mathematics performance across countries. On the basis of an analysis of a pooled sample consisting of all 5 Nordic countries, we found that the correlation between classroom disciplinary climate of schools and maths achievement is significantly stronger for boys than for girls. Further analyses showed that this finding may partly be attributable to gender differences in the perception of the disciplinary climate of schools, whereby boys seemed to perceive the classroom disciplinary climate of schools more positively than girls.

Feedback bliver i litteraturen igen og igen fremhævet som et af de mest effektive midler til at fremme elevers præstationer i skolen (Hartberg, Dobson, & Gran, 2012; Hattie & Timperley, 2007; Wiliam, 2015). Dette på trods af, at flere forskere påpeger, at feedback ikke altid er læringsfremmende (Hattie & Gan, 2011), og nogle endda viser, at feedback kan have en negativ virkning i forhold til præstationer (Kluger & DeNisi, 1996). Artiklen vil undersøge disse tilsyneladende modstridende resultater ved at stille spørgsmålet: Under hvilke forudsætninger virker feedback i matematik læringsfremmende? Dette gøres ved at dykke ned i forskningslitteraturen omhandlende feedback ud fra en række temaer for på den måde at besvare ovenstående spørgsmål.

Disciplinary climate has emerged as one of the single most important factors related to student achievement. Using data from the OECD Programme for International Student Assessment (PISA) 2003 for Canada, Denmark, Finland, Iceland, Latvia and Norway we find a significant and nontrivial association between the perceived disciplinary climate in the classroom and students’ mathematics performance in Canada, Denmark and Norway. Furthermore we exploit country specific class-size rules in order to single out a subsample with classroom-level data (PISA is sampled by age and not by classes) and find that the estimates based on school-level data might underestimate the relationship between disciplinary climate and student achievement. Finally we find evidence for gender differences in the association between disciplinary climate and student achievement that can partly be explained by gender-specific perceptions of the classroom environment.

I denne artikel undersøges det i hvor høj grad OECD har indflydelse på dansk uddannelsespolitik. Ved at sammenligne OECD’s anbefalinger til Danmark i et landereview fra 2004 med de senere års lovforslag og lovgivning på folkeskoleområdet findes der markante tegn på påvirkning. Derudover finder artiklen at OECD bruges i flere uddannelsespolitiske policydokumenter til at begrunde en række ændringer i folkeskolen.

Som en replik til de seneste års fokus på den urolige danske folkeskole, undersøger denne artikel, dels hvor meget uro der er i klasseværelserne rundt i Danmark, dels om de danske elever er særlige urolige i forhold til vores nordiske nabolande, og endelig hvad denne uro betyder for elevernes faglige udbytte. Med udgangspunkt i PISA 2003 og ved hjælp af deskriptiv statistik finder artiklen at over halvdelen af de danske 15-årige elever ofte føler sig forstyrret i timerne. Resultatet af en multilevel model viser at denne oplevede uro har en signifikant og betydelig sammenhæng med hvor godt den enkelte elev klarer sig fagligt. Ved nærmere analyse viser det sig desuden, at drenge og børn af forældre uden uddannelse bliver negativt påvirket i særlig grad af uro i klassen. Dette resultat kalder dog på yderligere forskning. Og endelig viser en sammenligning med Sverige og Norge, at de danske elever ikke er støjende i særlig grad.