Search

Terrestrial arthropods in the Arctic are exposed to highly variable temperatures that frequently reach cold and warm extremes. Yet, ecophysiological studies on arctic insects typically focus on the ability of species to tolerate low temperatures, whereas studies investigating species’ physiological adaptations to periodically warm and variable temperatures are few. In this study, we investigate temporal changes in thermal tolerances and the transcriptome in the Greenlandic seed bug Nysius groenlandicus, collected in the field across different times and temperatures in Southern Greenland. We find that plastic changes in heat and cold tolerances occur rapidly (within hours) and at a daily scale in the field, and that these changes are correlated with diurnal temperature variation. Using RNA sequencing we provide molecular underpinnings of the rapid adjustments in thermal tolerance across ambient field temperatures and in the laboratory. We show that transcriptional responses are sensitive to daily temperature changes, and days characterized by high temperature variation induce markedly different expression patterns than thermally stable days. Further, genes associated with laboratory induced heat responses, including expression of heat shock proteins and vitellogenins, are shared across laboratory and the field, but induced at timepoints associated with lower temperatures in the field. Cold stress responses were not manifested at the transcriptomic level.

Dette notat løfter sløret for nogle af de første resultater, der er kommet frem i en igangværende undersøgelse om bevaringshensyn ved energirenovering af etageejendomme fra før 1950. Notatet bygger på registeroplysninger, interviews med nøgleaktører og gennemgang af udvalgte ejendomme i Danmark.

This report aims to provide sound science-based scenarios and technology recommendations to support the green transition and reaching the European and Danish targets for 2030 and 2050. The Smart Energy Systems approach suggested here creates robust energy systems by changing to systems based on more investments and less on fuel and operation costs. Using synergies between sectors, minimizing fuel inputs from biogenic sources creates both low-cost systems that are less vulnerable to fuel price fluctuations. In order to deal faster with climate change and the current energy security situation, some investments can be accelerated.- A robust energy system increasing energy security in potentially volatile contexts.- A clear direction towards climate neutral energy systems based on energy efficiency and renewable energy- Clear recommendations on the specific role for key technologies based on physics and system analyses- A climate neutral Europe is achievable in 2050 and for Denmark in 2045- Energy efficiency across all sectors makes the green transition more achievable and puts a lower strain on materials and key resources. This report aims to provide sound science-based scenarios and technology recommendations to support the green transition and reaching the European and Danish targets for 2030 and 2050. The Smart Energy Systems approach suggested here creates robust energy systems by changing to systems based on more investments and less on fuel and operation costs. Using synergies between sectors, minimizing fuel inputs from biogenic sources creates both low-cost systems that are less vulnerable to fuel price fluctuations. In order to deal faster with climate change and the current energy security situation, some investments can be accelerated.- A robust energy system increasing energy security in potentially volatile contexts.- A clear direction towards climate neutral energy systems based on energy efficiency and renewable energy- Clear recommendations on the specific role for key technologies based on physics and system analyses- A climate neutral Europe is achievable in 2050 and for Denmark in 2045- Energy efficiency across all sectors makes the green transition more achievable and puts a lower strain on materials and key resources.

Energikrisen har blotlagt et både absurd og sløset energiforbrug. Vores usynlige energiforbrug og -politik skal synliggøres for at sikre den grønne omstilling. Derfor skal energiforbrug indtænkes i lovforslag og politiske initiativer på linje med økonomien.

Affaldsforebyggelse burde være en af de centrale strategier inden for cirkulær økonomi – dvs. at affald ses som tab af ressourcer, men ofte er der inden for cirkulær økonomi i stedet fokus på genanvendelse af affald – dvs. man ser affald som nye ressourcer. Med udgangspunkt i en model for en skolemadpakke beregnes klimabelastningen fra 26 millioner skolemadpakker, som danske skolebørn hvert år kasserer i stedet for at spise dem. Beregningerne viser den store klimamæssige forskel på at se affaldet som tabte ressourcer og se affaldet som nye ressourcer. Madpakkernes indlejrede klimabelastning svarer til ca. 11.000 tons CO2-ækvivalenter. Ved behandling i biogasanlæg genvindes kun 3-4% af denne klimabelastning.

Rapporten er baseret på interviews med ca. 25 virksomheder af forskellig størrelse og type, der producerer eller sælger plantebaserede fødevarer - både virksomheder, der udelukkende sælger plantebaserede fødevarer og virksomheder inden for animalske fødevarer, der har udvidet deres sortiment med plantebaserede fødevarer. Virkemidler til at fremme produktion og forbrug af plantebaserede fødevarer i Tyskland, Holland og Israel er indsamlet gennem litteratursøgning og analyseret ved hjælp af teori om udvikling af markeder for grønne produkter.Rapporten peger på vigtigheden af at fremme både udbud og efterspørgsel, når markeder for plantebaserede fødevarer skal udvikles og peger endvidere på vigtigheden af at have en bred forståelse af plantebaserede fødevarer - og ikke kun have fokus på produktion af planteproteiner og på produkter, der ligner kødprodukter. Startups og små virksomheder synes at have de største udfordringer for en stabil udvikling sammenlignet med større virksomheder inden for området. Det synes at være svært for små virksomheder at komme at komme ind på detailmarkedet for plantebaserede fødevarer, og de efterlyser en større risikovillighed hos detailhandlen i Danmark. Der mangler fysiske og organisatoriske strukturer, som kan hjælpe startups og små virksomheder med viden og infrastrukturer til innovation, test og produktion samt udvikling af en robust forretningsmodel. Der kan hentes inspiration fra Holland og deres nationale alliance Green Protein Alliance, hvor blandt andet supermarkedskæder spiller en central rolle. Der er i Holland et stærkt fokus på etablering af organisatoriske strukturer på fokus på at udvikle stabile værdikæder for plantebaserede fødevarer gennem etablering af forretningsrelationer mellem små og store virksomheder. Endelig peger rapporten på behovet for forskning inden for forbrugeres oplevelse af muligheder og barrierer for at integrere flere plantebaserede fødevarer i madlavningen og landbrugeres erfaringer med at omlægge større eller mindre dele af deres produktion fra foder til fødevarer.

Fleksibilitet i husstandes energiforbrug kan blive en vigtig del af en omstilling til vedvarende energiforsyning i energisystemet. Men den form for energifleksibilitet afhænger af rutinerne og rytmerne i hverdagens praksisser som tøjvask, madlavning, og rengøring. I denne undersøgelse har vi besøgt og interviewet 12 husstande om fleksibiliteten af hverdagens rutiner, vaner, rytmer, relationer og ting.

Fra 2023 skal alle nye bygninger i Danmark dokumentere klimapåvirkning ved hjælp af livscyklusvurderinger. Bygninger større end 1.000 m2 skal i øvrigt leve op til en CO2-grænseværdi på 12 kg CO2-ækv/m2/år.Kravet er udformet på baggrund af konventionelt byggeri som kontor- og boligbyggeri, hvilket ikke afspejler alle bygninger, som yder en særlig funktion. Der er altså et behov for at forstå, om der vil være situationer for nyopførte bygninger, der har en særlig bygningsforudsætning, som gør, at CO2-kravet ikke kan overholdes. Rapporten undersøger derfor, hvilke særlige forudsætninger der kan medføre overskridelse af CO2-grænseværdien, og i hvilke tilfælde overskridelsen kan tillades. Derudover udarbejdes en beregningsmodel, som kan fastsætte en værdi for den tilladte overskridelse.

En omstilling til et mere cirkulært samfund er en langstrakt proces med samspil mellem lokale, nationale og internationale initiativer. Lokale initiativer for reparation, genbrug og deleøkonomi kan styrke lokale virksomheder, lokal beskæftigelse og sociale relationer i lokalsamfund. Samtidig kan borgerne spare udgifter til køb af nye produkter ved at produkter repareres i stedet for at blive kasseret, ved at købe brugte produkter og ved at låne eller leje produkter i kommercielle eller ikke-kommercielle deleøkonomiordninger.Samtidig er klimagevinsten og reduktion af ressourceforbruget mange gange større ved at forlænge produkters levetid gennem reparation og genbrug end gennem genanvendelse af kasserede produkter. Ydermere kan deleøkonomi reducere ressourceforbrug og dermed give en klimagevinst ved at produkter anvendes mere intensivt gennem låne- og lejeordninger.Notatet diskuterer muligheder i lokale initiativer inden for reparation, genbrug og deleøkonomi og foreslår syv trin i udvikling af en lokal strategi for, hvordan lokale virksomheder, kommune og civilsamfund kan arbejde med og samarbejde om reparation, genbrug og deleøkonomi som led i at reducere ressourceforbrug og den tilhørende klimabelastning og forurening. Det beskrives hvilke kommunale politikområder, der kan være ramme for en kommunes facilitering af sådanne lokale udviklingsprocesser.

Dette projekt er medfinansieret af ELFORSK programmet med projektnummer 352-046. Formålet er at udvikle metamodeller for generiske rumtyper til at vurdere energibehov og indeklima for et utal af designmuligheder og dermed gøre datadrevet viden let tilgængeligt for beslutningstagere under deres søgen efter et robust bygningsdesign med godt indeklima og lavt energibehov. Adgang til ”altomfavnende” metamodeller imødekommer udfordringen ved de store usikkerheder samt det tidskrævende modellerings- og simuleringsarbejde, hvilke er de primære årsager til at man i dag er nødsaget til at basere de overordnede, vigtige tidlige designvalg på mavefornemmelse og erfaring – eller simuleringer af få stikprøver af designmulighederne. Ved brug af metamodeller vil designteamet hurtigt kunne vurdere mange flere designmuligheder samt håndtere de store variationer og usikkerheder i tidligt design. Derved kan teamet afdække utallige muligheder og nemmere prioritere passive tiltag i form af optimerede vinduesstørrelser, skygger, solafskærmning, termisk masse, natkøling, osv., hvilket reducerer energibehovet til ventilation, køling, opvarmning og belysning.

Den aktuelle fokus på klimaændringer øger opmærksomheden på kvantitative metoder—såsom livscyklusanalyser (LCA)—til at vurdere virkningen af menneskelige aktiviteter, herunder fiskeri, på klimaet. LCA'er er ofte ’letforståelige på overfladen’, f.eks. ved at angive et enkelt tal for påvirkninger; samtidig er de imidlertid resultatet af komplekse bagvedliggende modeller, der indebærer usikkerhed og antagelser. Endvidere kan LCA beregninger virke reduktionist, da de kun omfatter miljødimensionen og ofte er begrænset til drivhusgasemissioner alene. På baggrund af arbejde udført med Danske statistikker og data præsenterer vi overvejelser omkring usikkerhed, metodiske tilgange, og dataudfordringer for LCA’er for fiskeprodukter i en dansk kontekst. Vi undersøger hvilke dataudfordringer der findes, samt forholder os kritisk til centrale LCA-metodiske problemstillinger, såsom brugen af normative antagelser frem for konsekvenslogik, subjektive frem for videnskabeligt funderede modelleringsvalg, og hvordan komplekse dynamikker i fiskerisektoren og forbrugeradfærd kvantificeres. Vi afslutter med overvejelser om, hvorfor det er urealistisk at forvente en "one fit all"-løsning, når det kommer til LCA af fiskeprodukter, og i stedet skal man matche hvert forskningsspørgsmål med en specifik metode og data. Desuden understreger vi vigtigheden af at gå ud over det enkelte numeriske resultat og i stedet forstå modellen og antagelserne bag ved forskellige undersøgelser. Disse spørgsmål er af central betydning for fiskerisektoren, som kan blive asymmetrisk påvirket af LCA'er, hvis disse lykkes med at ændre forbrugernes adfærd. Endvidere kan fejlagtige antagelser i de bagvedliggende modeller potentielt lede til ’greenwashing’ af bestemte produkttyper og på længere sigt derved skade LCA’ers legitimitet – og i yderste konsekvens forsinke den grønne omstilling.

BaggrundSkovskolen under Københavns Universitet skal udvide skolens afdeling på Eldrupgaard, Djursland til at kunne rumme flere studerende og tilbyde flere og opdaterede undervisningsfaciliteter. I forlængelse af dette ønskes opført et kollegiebyggeri. Med opførelsen af kollegiebyggeriet vil Skovskolen gerne medvirke til, at udvikle og demonstrere anvendelsen af biogene byggematerialer såsom træ, men også fremtidens byggevarer produceret fra de ressourcer skovbruget, landbruget og vandmiljøet omkring Danmark, primært Djursland, kan bidrage med i fremtiden, herunder bidrage til opbygning af lokale og regionale værdikæder til byggevarernes produktion. Samtidig er ønsket at byggeriet bidrager til vidensopbygning om brugen, robustheden og udfordringerne ved at anvende biogene byggematerialer til konstruktioner i bygninger, der skal fungere i det danske klima. Opbygningen af viden skal ske gennem opsamling og analyse af data fra bygningernes indeklima, udeklimaet samt fra konstruktionerne som sammenholdes med erfaringer fra design-, projekterings- og byggefasen. Vidensopbygning skal ske i de første års drift. Vidensopbygningen har til formål at vurdere på nødvendig og tilstrækkelig vedligeholdelse og skal relatere til konstruktionernes design, projektering, opførelse og brug.Grøn omstilling af byggerietByggeri har et massivt aftryk på klima og miljø og står på globalt plan for ca. 38 % af vores CO2- udledninger, hvoraf 10 % stammer fra materialeproduktion og opførelse (UNEP 2020). Samtidig forbruger byggebranchen mere end halvdelen af alle ressourcer, der udvindes fra jordkloden (UNEP 2016). Det er primært knappe, ikke-fornybare ressourcer såsom sand, grus og singels, der anvendes til at lave beton. Byggematerialer af biogene ressourcer kan mindske byggeriets klimaaftryk og forbrug af ikke-fornybare ressourcer, og dermed spille en vigtig rolle i den grønne omstilling af byggeriet, såvel byggebranchen som dens leverandører af byggevarer. Biogene ressourcer er det materiale som biologiske organismer producerer og inkluderer bl.a. træ, halm, hør, muslingeskaller og ålegræs. I dette notat er fokus på de plantebaserede biogene ressourcer, der alle har det til fælles, at de indeholder kulstof fra atmosfærens CO2 som planten indfangede under væksten. I det følgende henviser ordet ”biogen” således til plantebaserede ressourcer. Mængden af kulstof i disse ressourcer udgør omkring halvdelen af deres tørmasse. Ved at bygge med byggevarer produceret af biogene ressourcer kan vi derfor indlejre kulstof fra CO2 i bygningsmassen. I Danmark kan brugen af biogene byggematerialer årligt indlejre kulstof svarende omtrent til den CO2-udledning som vores nuværende forbrug af beton medfører (Rasmussen et al. 2020). Samtidig kan konventionelle byggematerialer baseret på ikke-fornybare ressourcer, såsom beton, stål, tegl og mineraluld, i stor udstrækning i forhold til dagens byggeri substitueres, hvorved CO2-udledninger fra produktionen af disse byggevarer mindskes proportionelt med det mindre forbrug af dem.Formål med notatetMed udgangspunkt i det kommende kollegiebyggeri for Skovskolen Eldrupgaard på Djursland gives der i dette notat en kort redegørelse for den nyeste viden om biogene byggematerialer, teknologier og løsninger, der vil kunne bringes i anvendelse i byggeriet. Derudover vil notatet beskrive de lokale og regionale potentialer for primærproduktion af træ og andre biogene ressourcer samt udvikling af industri til forarbejdning af disse ressourcer til anvendelige byggevarer med kommercielt potentiale. Slutteligt vil notatet skitsere potentialer for at kollegiebyggeriet kan bidrage med ny viden om byggeri med biogene materialer i form af løbende opsamling af data og erfaringer fra design-, projekterings- og byggefasen samt de første års drift og vedligeholdelse.

Miljøhistorie har internationalt været en af de hurtigst voksende grene af historieforskningen inden for de seneste årtier, og også i Danmark er det et forskningsfelt i vidtforgrenet vækst. Vidtforgrenet, fordi miljøhistorien rækker ud til og ind over både natur- og samfundsvidenskab og andre humanistiske discipliner. Denne artikel ser først på, hvordan ideen om Antropocæn har vundet indpas over de seneste 20 år. Ideerne om Antropocæn angiver både et anslag for at analysere natur og kultur som gensidige betingelser for liv og historie, mens det også åbner for nye historiske narrativer. Som forskningsfelt er miljøhistorie præget af toneangivende dagsordner fra det omgivende samfund.I 1950erne og 60erne gav spørgsmål om ubalancer mellem menneske og natur anledning til mange af de tidlige studier, hvor de klassiske forureningsproblematikker kan samles under betegnelsen ”røg, støj og møg”. Andre studieobjekter angår spørgsmål om skiftende natursyn og forestillinger om biodiversitet, mens affaldshåndtering, energiproduktion og energi- og ressourceforbrug er andre emner, der har vundet meget frem i Danmark i de seneste par årtier. Endeligt diskuterer artiklen karakteren af den dobbelte ambition, der præger en del miljøhistorie, som både søger at bidrage til viden om miljøets historie og den historiske økologi eller naturhistorie.

Har samkørsel et potentiale som fremtidens mobilitetsform, og hvordan kan brugen af samkørsel øges i Danmark er spørgsmål, der besvares i denne artikel. Dette undersøges gennem et litteraturstudie, en klyngeanalyse med baggrund i en spørgeskemaundersøgelse, fokusgruppeinterviews, samt en analyse af samkørselsdata fra samkørselstjenesten nabogo. Det er fundet, at samkørsel har et potentiale for fremtidens mobilitet, da danskerne er åbne overfor mobilitetsformen, og ser flere fordele ved samkørsel særligt med hensyn til klimaet og miljøet. Samkørsel bruges primært i fritiden, hvorved potentialet for samkørsel kan blive større i forbindelse med pendling til og fra uddannelse eller arbejde. Samkørsel kræver en kritisk masse, hvilket kan opnås på flere arbejdspladser, da disse skaber en fælles destination for mange medarbejdere, og det har vist sig at skabe en høj gennemførelsesprocent i et projekt med nabogo sammenlignet med tidligere danske projekter. Samkørsel bruges primært af den unge generation, hvilket kan betyde, at behovet for egen bil udskydes, eller at den kollektive transport fravælges til fordel for samkørsel. Brugerne af samkørsel bor oftest i en storby, og samkørsel opfattes ligeledes blandt danskere som et storbyfænomen, hvilket betyder, at der kan være et uudnyttet potentiale for samkørsel uden for storbyerne. Undersøgelsen fandt, at for at øge brugen af samkørsel, er det vigtigt at belønne brugerne af samkørsel og udbrede kendskabet til samkørsel gennem målrettet promovering og oplysning til danskerne.

Byggebranchen spiller en stor rolle for CO2-udledning i Danmark. Denne folder er særligt en invitation til den almene sektor i byggebranchen om at opsøge og dele viden med hinanden. På den måde kan vi i fællesskab bidrage til at nedbringe drivhusgasudledningen.Realdania har igennem puljen Sammen om Bæredygtigt Byggeri givet 13 af landets almene boligorganisationer støtte til at indhente målrettet rådgivning om hvordan deres renoveringsprojekter kan gøres mere klimamæssigt bæredygtige. BUILD har udført en tværgående analyse og vurderet renoveringsprojekternes klimamæssige reduktionspotentiale. Realdania har på den baggrund givet realiseringsstøtte til at de mest CO2 reducerende tiltag kan udføres. Fra de 13 renoveringsprojekter er der indhentet værdifuld viden om CO2-reducerende tiltag lige fra genbrugs- til ventilationsløsninger. Formålet med denne folder er at dele erfaring herfra med resten af landets almene boligorganisationer.Her kan læses om fem overordnede strategier, der kan anvendes med henblik på at reducere CO2-udledningen fra renoveringstiltag. Desuden findes en oversigt over tiltagene fra de 13 renoverings-projekter. Oversigten er inddelt efter typer af strategier og indeholder beskrivelse af tiltagene, navn på boligorganisation og afdeling, angivelse af rådgivere bag bæredygtighedsanalysen samt link til de pågældende dokumenter hvor man kan læse mere om hvert tiltag.

Udvikling mod en mere bæredygtig planet kræver informerede og gode beslutninger – beslutninger fra myndigheder og private bygherrer, som kan påvirke vores liv, sundhed og det omgivende miljø. Meget forskning sigter efter at påvirke sådanne beslutninger. Her har forskning en vigtig rolle at spille i samfundet og forventes med rette at bidrage til en øget bæredygtighed. Men da det meste forskning i dag alene kommunikeres gennem internationale tidsskrifter, løftes meget viden ikke ud over den akademiske rampe, og den bliver alt for sjældent brugt i beslutningstagen. Denne bog handler om forskningen inden for miljøvurdering, som med sit sigte på miljøbeskyttelse, bæredygtig udvikling og offentlighedens deltagelse er et helt centralt samfundsmæssigt beslutningsstøtteværktøj. Baseret på 20 års dansk forskning inden for miljøvurdering søger forfatterne at videregive vigtige forskningsresultater i en anden form end den internationale videnskabelige artikel. Bogens nøglespørgsmål er: Hvad ved vi fra forskningen omkring, hvornår miljøvurdering i Danmark og dens ’agenter’ har indflydelse og er med til at skabe bæredygtig udvikling, hvorfor og hvordan? Derudover ses der ind i den nærmeste fremtid, og hvilke nye emner der er vigtige for såvel forskning som praksis. Bogen er henvendt til alle, der arbejder med miljøvurdering i praksis, forsker i miljøvurdering, samt enhver anden, der er interesseret eller involveret i diskussionen omkring, hvordan miljøhensyn opnår indflydelse i vigtige beslutningsprocesser.

​I rapporten vurderes danske træbygninger og deres performance i forhold til klimapåvirkning. Med et øget fokus på bæredygtigt byggeri og en national målsætning om at reducere klimapåvirkningerne fra danske bygninger, er interessen for brug af træ i byggeriet steget. I denne rapport er der indsamlet data for 20 bygningscases, der primært anvender træ i de bærende konstruktioner. Metoden livscyklusvurdering (LCA) er brugt til at vurdere bygningscasenes klimaaftryk, når der tages højde for fremstilling af materialer, energiforbrug og materialespild på byggeplads, energiforbrug i driftsfasen og slutteligt bortskaffelsen af materialer. På baggrund af LCA’erne for de 20 bygningscases etableres først og fremmest viden omkring danske træbyggeriers klimapåvirkning. Derudover vurderes, hvorvidt en øget grad af træ i byggeriet kan bidrage til at reducere klimapåvirkningen for bygninger ved sammenligning med øvrige studier, der betragter bygninger med forskellige typer af materialer. Rapporten viser et potentiale for træbyggerier til at reducere klimapåvirkningen for danske bygninger, men at der også bør være fokus på øvrige parametre, der bidrager til et øget klimaaftryk, og derfor bør undersøges nærmere.

Energirenovering rummer et stort potentiale til at reducere den eksisterende bygningsmasses klimaaftryk. Livscyklusvurderinger (LCA), som både inkluderer den sparede energi og de anvendte materialer, kan være med til at reducere udledningen af drivhusgasser mest muligt. Rapporten undersøger balancen mellem energibesparelser og klimapåvirkninger fra materialer for efterisolering, vinduesudskiftning og opsætning af solceller. Rapporten er resultat af projektet Balancepunkt mellem materialeforbrug og energibesparelser, som er udført af BUILD og Arkitema og støttet af Grundejernes Investeringsfond. Energirenovering rummer et stort potentiale til at reducere den eksisterende bygningsmasses klimaaftryk. Livscyklusvurderinger (LCA), som både inkluderer den sparede energi og de anvendte materialer, kan være med til at reducere udledningen af drivhusgasser mest muligt. Rapporten undersøger balancen mellem energibesparelser og klimapåvirkninger fra materialer for efterisolering, vinduesudskiftning og opsætning af solceller. Rapporten er resultat af projektet Balancepunkt mellem materialeforbrug og energibesparelser, som er udført af BUILD og Arkitema og støttet af Grundejernes Investeringsfond.

Sommervejret i 2018 har været meget varmt. Da de fleste bygninger i projekteringsforløbet er beregnet med DRY-året er det svært at forudse præcist hvordan bygningerne håndterer en periode med ekstremt vejr.På baggrund af måledata indsamlet af DMI på målestationen i Sjælsmark i perioden 2001 til 2019 er der udvalgt 4 ekstrem-år: højeste og laveste gennemsnitlige temperatur samt største og mindst solindfald.Hvert af de 4 ekstrem-år består af måledata fra 12 individuelle måneder som hver er ekstreme for én parameter.Desuden er der udarbejdet to fremskrivninger af klimaet for 2050’erne og 2090’erne som typiske meteorologiske år (TMY). Fremskrivningen bygger på fremskrevne klimadata fra IEA EBC Annex 80 Resilient Cooling of Buildings CORDEX projekt, som er bias korrigeret (Cannon 2018) i forhold til historiske klimadata for den målestation som de fremtidige data skal repræsentere. Fremskrivningen af klimadata er sket, ligesom ekstrem-årene sket for Sjælsmark.

Resultater og konklusioner fra et samfundspartnerskab om renoveringer. Samfundspartnerskabet REBUS har siden 2016 udarbejdet metoder, værktøjer og produkter, som er blevet demonstreret og evalueret undervejs. Denne publikation præsenterer de vigtigste resultater, evalueringspunkter og afklaringspunkter for fremtidige undersøgelser.

Kan indsatsen mod monsterregn og oversvømmelser være med til at løse tunge problemstillinger vedrørende byliv, trivsel, integration og kriminalitet i belastede forstadsbebyggelser? Denne artikel har afsæt i en grundig evaluering, som vi har gennemført af et demonstrationsprojekt i Kokkedal i Nordsjælland . Erfaringerne fra Kokkedal viser, at det langt hen ad vejen kan lade sig gøre både at løse klimaudfordringer og at opnå positive resultater vedrørende byliv og tryghed når lokale regnvandsløsninger (LAR ) bliver koblet med en fokuseret byrumsstrategi. Med de integrerede klima- og byrumsløsninger i Kokkedal er der skabt nye udfoldelsesrum for børn og unge ved skolen, trygge stier i bydelens centerområde, og smukke landskabsrum for rekreation og naturoplevelser. Artiklen inddrager løbende andre eksempler, som underbygger vores viden om de positive effekter af hybride indsatser på området. Disse indsatser udgør vigtige byplanmæssige skridt på vejen frem mod en løsning af de svære sociale og tryghedsmæssige udfordringer i flere af vore forstadsbebyggelser. Denne viden kan bruges som et positivt afsæt for en diskussion af hvilke andre virkemidler, der også bør bringes i spil.

Under the name "I-DIFFER", Aalborg University, WindowMaster International, Cowi, Troldtekt and Aarhus Municipality about a demonstration project supported by The Energy Technology Development and Demonstration Program (EUDP)