Search

Artificial light has been used as a treatment for depression since the 1980s. The indications have since broadened from seasonal depression to non-seasonal depression including bipolar, geriatric, and chronic depression. Light acts through retinohypothalamic connections from specialised retinal neurons to central nuclei involved in circadian and emotional regulation. This review illuminates the current strategies directed towards utilising natural daylight or electric lighting mimicking the dynamic spectrum and intensity of daylight to improve treatment in modern hospital settings.

Projektet udvikler og etablerer en fuldskala drejbar 1: 1 mockup af en patient sengestue på det kom-mende Ny Bispebjerg Psykiatri Hospital (NBP). Igennem registreringer og analyser af dagslys og tempera-turer og naturlig ventilation i sengestuen, søger projektet at afdække, hvordan naturlige forskelle, forår-saget af den geografiske orientering og udendørs døgnvariationer påvirker indeklimaet, med henblik på, at skabe en balance mellem på den en side dagslys og behov for dynamisk LED-belysning og på den anden side kravet om aktiv og passiv køling ved hjælp af mekanisk og naturlig ventilation. Analysen ser i den for-bindelse også på de potentielle sundhedsmæssige aspekter af dagslys og frisk luft og foreslår en ny stra-tegi for dynamisk kunstig belysning og dynamisk ventilation, kaldet Geographical Orientation Compensa-ted Architectural Planning, GOCAP. En strategi, som inddeler dagen i henholdsvis et morgenscenarie og et aftenscenarie, med henblik på, at reducere bygningens samlede energiforbrug. Rapporten afdækker i den forbindelse indeklimaet og dagslysforholdene baseret på to hovedparametre: 1) Den geografiske orientering (N, S, Ø og V) 2) Årstiden (sommer og vinter). Projektet udvikler og etablerer en fuldskala drejbar 1:1 mockup af en patient sengestue på det kommende Ny Bispebjerg Hospital. Igennem registreringer af dagslys og temperaturer i patient sengestuen, søger projektet, at afdække de naturlige forskelle og begrænsninger, forårsaget af den geografiske orientering og undersøge de udendørs døgnvariationer og deres indvirkning på indeklimaet, med henblik på, at skabe en balance mellem på den ene side dagslys og behov for dynamisk LED-belysning og på den anden side kravet om aktiv og passiv køling ved hjælp af mekanisk og naturlig ventilation. Analysen ser i den forbindelse også på de potentielle sundhedsmæssige aspekter af dagslys og frisk luft og foreslår en ny strategi for dynamisk kunstig belysning og dynamisk mekanisk ventilation, kaldet Geographical Orientation Compensated Architectural Planning, GOCAP. En strategi, som inddeler dagen i henholdsvis en morgenperiode og et aftenperiode, med henblik på, at reducere bygningens samlede energiforbrug. Rapporten analyserer i den forbindelsemuligheden for, at udnytte naturligt lys og naturlig ventilation, baseret på to hovedparametre.

Dette projekt udvikler og tester en ny behovsstyret indeklimaløsning, kaldetNOTECH, baseret på naturlig ventilation og naturlige materialer. I projektetundersøges NOTECH løsningens indvirkning på indeklima og energiforbrug ien grundskoleklasse. I undersøgelsen sammenlignes et klasselokale med NOTECH systemet med et andet klasselokale med en konventionel løsning, baseret på mekanisk ventilation. NOTECH systemet integrerer lys, luft og lyd og udvikler særlige filtre i ålegræs, kombineret med solskorstene og særligt højtransmittante glastyper, i en ny behovstyret løsning, baseret på naturlig ventilation. Ålegræs (Zostera Marina) kan lagre CO2 fra atmosfæren i flerårige planter, der efterfølgende aflejres og bindes i sedimenter, hvorved CO2 kan oplagres i hundredvis af år. Mindre, overskydende mængder af ålegræs skyller i land langs de danske kyster hvert år. Disse materialer anvendes i projektet her som isoleringsog filtermateriale i NOTECH systemet. Fordi ålegræs har et naturligt saltindhold virker det samtidigt brandhæmmende. Alt i alt betyder disse egenskaber, at ålegræs har et stort potentiale indenfor byggeriet, særligt når det gælder indeklima og indlejret CO2 i byggematerialer.Resultaterne af projektet peger på, at mekanisk ventilation ikke altid behøver atvære den mest bæredygtige løsning og, at der findes andre veje, når det gælderet godt indeklima på skoler. Overordnet viser resultaterne at både det behovstyrede, naturlige ventilationssystem NOTECH og det mekaniske ventilationssystem, ved en belastning på 16 elever og 1-2 undervisere, kan opnå generelt tilfredsstillende CO2-niveauer på under 1000 ppm, indendørs komforttemperaturer, relativ luftfugtighed og støjniveauer. Når det gælder elevernes sundhed, trivsel koncentration og læring, viser de kvantitative resultater, at eleverne oplever mere støj udefra ved NOTECH løsningen end ved den mekaniske løsning (p=0.03). Resultaterne viser også at elevernes søvn er bedre ved NOTECH løsningen, sammenlignet med den mekaniske løsning (p=0.007).Resultaterne af projektet viser store forskelle imellem de to systemer når detgælder samlede installationsomkostninger og estimerede driftsomkostningertil elektricitet, opvarmning og vedligeholdelse. Disse omkostninger viser sig, atvære markant lavere for NOTECH løsningen, og udgør kun omkring 35 % af detmekaniske ventilationssystem. Endelig viser resultaterne, at NOTECH løsningengiver mindre CO2-belastning for indlejrede byggematerialer, og derved reducerer det samlede CO2-aftryk med 95 % sammenlignet med den mekaniske ventilationsløsning. This project develops and tests a new demand-controlled indoor climate solution called NOTECH, based on natural ventilation and natural materials. Theproject investigates the impact of the NOTECH solution on indoor climate andenergy consumption. The study is carried out in a primary school, comparinga classroom with the NOTECH system to another classroom with a conventional solution, based on mechanical ventilation. The NOTECH system integrateslight, air and sound, and integrates special filters made of eelgrass, combinedwith sun chimneys and especially high-transmitting glass types, in a new demand-controlled natural ventilation system. Eelgrass (Zostera Marina) stores CO2 directly from the atmosphere in off-shoresediments, storing CO2 for hundreds of years. Smaller, excess amounts of eelgrass wash ashore along the Danish coasts every year. In this project, thesematerials are utilized as insulation- and filtermaterials in the NOTECH system.Because eelgrass has a natural embedded content of salt, it also is fire-retardant. All in all, these properties mean that eelgrass has enormous potentials in architectural planning, especially when it comes to indoor climate and embedded CO2 in building materials.The results of the study indicate that mechanical ventilation is not always themost sustainable solution and point to other paths when it comes to obtainingand maintaining a good indoor climate in schools. Overall, the results of theproject show that both the demand-controlled natural ventilation system NOTECH and the mechanical ventilation system, at a load of 16 students and 1-2teachers, could achieve satisfactory indoor comfort temperatures, relative humidity and noise levels, as well as CO2 levels under 1000 ppm.When it comes to the health, wellbeing, concentration and learning, the quantitative results show that students experience more outside noise in the classroom with the NOTECH solution compared to the classroom with the mechanical solution (p=0.03). The results also show that the sleep quality is significantly better for students in the classroom withthe NOTECH solution, compared to the mechanical solution (p=0.007).The results of the study show large differences between the two systems interms of total installation costs and estimated operating costs for electricity, heating and maintenance. These costs turn out to be significantly lower for theNOTECH solution, amounting to a level of only 35% of the mechanical ventilation system. Finally, the results show that the NOTECH solution provides amuch smaller embedded CO2 load for building materials, reducing the overallCO2 footprint by 95% when compared to the mechanical ventilation solution.

Projektet tager udgangspunkt i energirenovering af boligbyggeri og ser nærmere på hvordan dagslyskvalitet kan indgå som en sundhedsmæssig driver når det gælder optimering af energiforbrug ved vinduesudskiftning. Målet om at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050 har skabt fokus på energieffektivisering af byggeriet og det estimeres, at varmeforbruget i vores bygninger bør reduceres med ca. 40 % frem mod 2050, hvis den grønne omstilling skal ske så omkostningseffektivt som muligt. Især helårsbeboelse opført før 1985 rummer i den forbindelse et stort potentiale, dels fordi disse bygninger udgør knap 67 % af det samlede bygningsareal, og dels fordi de er opført før egentlige krav til bygningers energiforbrug blev indført.Projektets formål er at se nærmere på hvordan man bedst muligt kan energirenovere sådan en helårsbeboelse fra før 1985. Det sker med henblik på, at kvalificere beslutningstagere, bygherrer og rådgivende parter i valget af vinduer ud fra en samlet helhedsvurdering, hvori også sundhedsmæssige faktorer indgår. Projektet søger på den måde at bidrage med viden til hvordan en helhedsorienteret tilgang kan fremme og forbedre fremtidige energirenoveringer, hvor dagslyskvalitet, velvære og sundhed også tilgodeses og indgår i beslutningsprocessen.Fra de første egentlige energikrav trådte i kraft i 1961 og frem til i dag, er kravene til energiforbrug skærpet markant. Fra krav svarende til ca. 400 W/m2 pr. år, til krav på 41 W/m2 pr. år i Bygningsreglement 2015/2018. Det svarer til en samlet reduktion på ca. 90 %. Hvis samme høje procentvise besparelse skulle gennemføres igen i dag, ville det kun give en yderligere besparelse på 9 % af den oprindelige besparelse på ca. 360 W/m2 pr. år, som Bygningsreglement allerede har skabt. I bestræbelserne på at reducere energiforbruget, vil yderligere besparelser i fremtiden i højere grad drives af andre afledte faktorer end energibesparelser, f.eks. sundhed, indeklima og bæredygtighed, som alle ligger indenfor rammerne af dette projekt.I de senere år har forskning frembragt ny viden om dagslysets betydning for menneskets velvære og helbred, ligesom der er stigende bevidsthed om dette hos almenbefolkningen. I gennemsnit bruger vi ca. 90 % af tiden i det indendørs miljø. De indendørs omgivelser spiller derfor en vigtig rolle for vores generelle trivsel og sundhed, helt specifikt fordi vores døgnrytme, søvn, humør, samt niveau af D-vitamin, alle stimuleres af naturligt dagslys.Igennem de senere år har der været fokus på at optimere vinduer og klimaskærm ud fra et ønske om, at reducere energiforbruget. Projektet her fokuserer på dagslyskvaliteten og ser på de udfordringer, som energivinduer kan være med til at skabe når det gælder dagslys og sundhed. I den forbindelse undersøger og synliggør projektet andre parametre som også påvirkes af en vinduesudskiftning.Samfundsmæssigt er projektet relevant og aktuelt fordi Danmark indenfor de kommende årtier står overfor fornyelse og energirenovering af en stor del af den samlede boligmasse. Langt den største del af byggeriet vil i fremtiden udgøres af energirenoveringer, primært i form af forbedringer af klimaskærm, facade- og vinduer. I den planlagte renovering af ca. 350.000 boliger i Danmark, vil effektiv energirenovering i høj grad handle om, at bidrage til en samlet helhedsorienteret besparelse, hvori andre gevinster også inddrages – gevinster som på sigt kan overstige potentielle energimæssige besparelser, også rent økonomisk.Projektet er det første af sin art der undersøger den sundhedsmæssige effekt ved to almindelige vinduestyper i dag, nemlig vinduer med 2-lag glas og vinduer med 3-lag glas. Med udgangspunkt i renoveringen af et konkret byggeri, Haderslev Almene Boligselskab, bidrager projektet med viden når det gælder valg af vinduestyper og glastyper, samt betydningen af 2- og 3-lags glas i form af Non Energy Benefits (NEB). Projektet henvender sig til alle beslutningstagere, planlæggere og bygherrer der arbejder med fremtidig energirenovering af boligbyggeri i Danmark.På projektgruppens vegne ønsker vi at udtrykke en tak til beboerne i Haderslev Almene Boligforening HAB for deres store gæstfrihed. Også en tak til Rambøll, til chefkonsulent Stefan Vestergaard, hvis interesse og engagement i, at samle viden indenfor byggeriet, har været en vigtig forudsætning for projektet. Tak til hovedbestyrelsen i HAB for deres velvilje og opbakning til projektet. Tak til fagfolk indenfor glas- og vinduesbranchen, til Knud-Erik Moselund. Tak til Haderslev Fjernvarme. Og sidst men ikke mindst tak til Elforsk og Jørn Borup og Dorte Lindholm for deres støtte til projektet.

Projektet tager udgangspunkt i energirenovering af boligbyggeri og ser nærmere på hvordan dagslyskvalitet kan indgå som en sundhedsmæssig driver når det gælder optimering af energiforbrug ved vinduesudskiftning. Målet om at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050 har skabt fokus på energieffektivisering af byggeriet og det estimeres, at varmeforbruget i vores bygninger bør reduceres med ca. 40 % frem mod 2050, hvis den grønne omstilling skal ske så omkostningseffektivt som muligt. Især helårsbeboelse opført før 1985 rummer i den forbindelse et stort potentiale, dels fordi disse bygninger udgør knap 67 % af det samlede bygningsareal, og dels fordi de er opført før egentlige krav til bygningers energiforbrug blev indført. Projektets formål er at se nærmere på hvordan man bedst muligt kan energirenovere sådan en helårsbeboelse fra før 1985. Det sker med henblik på, at kvalificere beslutningstagere, bygherrer og rådgivende parter i valget af vinduer ud fra en samlet helhedsvurdering, hvori også sundhedsmæssige faktorer indgår. Projektet søger på den måde at bidrage med viden til hvordan en helhedsorienteret tilgang kan fremme og forbedre fremtidige energirenoveringer, hvor dagslyskvalitet, velvære og sundhed også tilgodeses og indgår i beslutningsprocessen. Fra de første egentlige energikrav trådte i kraft i 1961 og frem til i dag, er kravene til energiforbrug skærpet markant. Fra krav svarende til ca. 400 W/m2 pr. år, til krav på 41 W/m2 pr. år i Bygningsreglement 2015/2018. Det svarer til en samlet reduktion på ca. 90 %. Hvis samme høje procentvise besparelse skulle gennemføres igen i dag, ville det kun give en yderligere besparelse på 9 % af den oprindelige besparelse på ca. 360 W/m2 pr. år, som Bygningsreglement allerede har skabt. I bestræbelserne på at reducere energiforbruget, vil yderligere besparelser i fremtiden i højere grad drives af andre afledte faktorer end energibesparelser, f.eks. sundhed, indeklima og bæredygtighed, som alle ligger indenfor rammerne af dette projekt. I de senere år har forskning frembragt ny viden om dagslysets betydning for menneskets velvære og helbred, ligesom der er stigende bevidsthed om dette hos almenbefolkningen. I gennemsnit bruger vi ca. 90 % af tiden i det indendørs miljø. De indendørs omgivelser spiller derfor en vigtig rolle for vores generelle trivsel og sundhed, helt specifikt fordi vores døgnrytme, søvn, humør, samt niveau af D-vitamin, alle stimuleres af naturligt dagslys. Igennem de senere år har der været fokus på at optimere vinduer og klimaskærm ud fra et ønske om, at reducere energiforbruget. Projektet her fokuserer på dagslyskvaliteten og ser på de udfordringer, som energivinduer kan være med til at skabe når det gælder dagslys og sundhed. I den forbindelse undersøger og synliggør projektet andre parametre som også påvirkes af en vinduesudskiftning. Samfundsmæssigt er projektet relevant og aktuelt fordi Danmark indenfor de kommende årtier står overfor fornyelse og energirenovering af en stor del af den samlede boligmasse. Langt den største del af byggeriet vil i fremtiden udgøres af energirenoveringer, primært i form af forbedringer af klimaskærm, facade- og vinduer. I den planlagte renovering af ca. 350.000 boliger i Danmark, vil effektiv energirenovering i høj grad handle om, at bidrage til en samlet helhedsorienteret besparelse, hvori andre gevinster også inddrages – gevinster som på sigt kan overstige potentielle energimæssige besparelser, også rent økonomisk. Projektet er det første af sin art der undersøger den sundhedsmæssige effekt ved to almindelige vinduestyper i dag, nemlig vinduer med 2-lag glas og vinduer med 3-lag glas. Med udgangspunkt i renoveringen af et konkret byggeri, Haderslev Almene Boligselskab, bidrager projektet med viden når det gælder valg af vinduestyper og glastyper, samt betydningen af 2- og 3-lags glas i form af Non Energy Benefits (NEB). Projektet henvender sig til alle beslutningstagere, planlæggere og bygherrer der arbejder med fremtidig energirenovering af boligbyggeri i Danmark. På projektgruppens vegne ønsker vi at udtrykke en tak til beboerne i Haderslev Almene Boligforening HAB for deres store gæstfrihed. Også en tak til Rambøll, til chefkonsulent Stefan Vestergaard, hvis interesse og engagement i, at samle viden indenfor byggeriet, har været en vigtig forudsætning for projektet. Tak til hovedbestyrelsen i HAB for deres velvilje og opbakning til projektet. Tak til fagfolk indenfor glas- og vinduesbranchen, til Knud-Erik Moselund. Tak til Haderslev Fjernvarme. Og sidst men ikke mindst tak til Elforsk og Jørn Borup og Dorte Lindholm for deres støtte til projektet.

The sun is acknowledged as the mother of all light sources; It enables life on earth as we know it. But what is it that makes natural light unique, and most technologically advanced light sources pale in comparison? This Chapter compares the similarity and differences of the properties of natural light and artificial light. It discusses the biological context of daylight vs. electrical light and discusses the cons of electrical light vs. daylight.

Denne rapport tager udgangspunkt i Bygningsklasse 2020 og beskriver de udfordringer, som vi rent sundhedsmæssigt står overfor, når det gælder dagslys, kunstlys og energiforbrug i det byggede miljø. Sundere dagslys og kunstlysDet er håbet, at rapporten kan være med til at sætte fokus på lyskvaliteten, og på hvordan vi undgår at forringe dagslysets kvalitet i lavenergibyggeriet. I den forbindelse anviser rapporten, hvordan lyskvaliteten i praksis kan forbedres og implementeres i 2020-byggerier, uden at gå på kompromis med energiforbruget. Rapporten er resultatet af en kortlægning og en sammenfatning af et forprojekt, der involverede arkitekter, læger, ingeniører, forskere, politikere og bygherrer. Formålet med rapporten er at samle teoretisk og praktisk viden inden for planlægningen af dagslys og kunstlys og bringe denne viden ud i praksis. Med udgangspunkt i Nyt Hospital Hvidovre søger rapporten at skabe en fælles arkitekt-, ingeniør- og lægefaglig debat frem mod 2020, når det gælder kvaliteten af det byggede miljø og de nye energikrav. Rapporten er udgivet med støtte fra Realdania og Nyt Hospital Hvidovre, NHH 2016.

Nærværende projekt er et forprojekt, der har til formål at: realisere et afgørende nationalt projekt, der sikrer at fremtidens sygehuse udnytter det helt væsentlige potentiale lys har for at blive en aktiv del af helbredelsesprocessen i hospitalssektoren til glæde og gavn for såvel patienter som personale. En belysning der tager højde for den menneskelige perception når vi er svagest, tager også hensyn til den menneskelige perception når vi er raske. Vi kan altså generelt lære meget af at arbejde med lyset på et hospital, og det forventes, at mange af de erfaringer der indhentes i arbejdet med hospitalslys kan overføres til andre bygningstyper og arbejdspladser, fx skoler, institutioner, m.fl.

Often a dichotomy between daylight and artificial light is observed, often artificial lighting replaces daylight. In Denmark daylight is characterized partly by being "borrowed" half of the year, partly by having long transitions periods between the light and the dark (nautical and civil twilight). For these reasons artificial lighting does not complement daylight but provides, coupled with the daylight, the total lighting in the indoor environment. Electric lighting is therefore ‐ in a complex interaction with the daylight ‐ of great importance for both our lighting and our wellbeing. Studying artificial lighting without studying daylight seem to be a common procedure of the practice of today in Denmark and other parts of the industrialized world. As a consequence of this artificial lighting suffers from a quantifying tyranny, a tyranny where the quality of light is measured in quantities. This procedure does not provide a good and sustainable support in the future for the human vision and wellbeing.

Light seems to be a very changeable size in our build environment. Being an immaterial building stone, light takes a very liquid shape in our design-vocabulary. It consists of an invisible material – photons – and therefore it takes no specific form in itself but is only articulated through the meeting with form. Therefore, since form has been the major theme for the aesthetics up until now, giving form to light is a complex and challenging task and reducing it to Lux and measurable numbers only an escape from facing what is actually percieved. In this way light seems to suffer from what can be called the dichotomy between the aesthetics of the objects and the aesthetics of the perception - as stated by Boehme. To improve practice this article conducts a study of our perception, focusing more on the effects of light and less on the physical light (Lux). By doing so the article tries to give a better understanding of the differences of the regional lighting cultures and the influences creating the differences. The article tries to establish a link between the regional daylight and the use of artificial lighting, showing that daylight, as a background, along with our perception, are determinant factors for how the artificial lighting and the brightness of the room is percieved. The article hereby suggests that light is not an absolute factor. This means the end of the dichotomy between daylight and artificial light - often expressed by artificial light replacing daylight – instead this article tries to establish a dialogue between the daylight and the artificial lighting. The article describes how light - this intangible building block – can become a more workable size in the aesthetic and architectural practice of today. KEYWORDS Light, daylight, artificial light, aesthetics of the perception, architecture, wellbeing, human-ecology, experienced brightness, atmosphere, design.

Light is, without doubt, extremely important for the wellbeing of people. Yet, at many workplaces only small amounts of daylight enter. This is especially true for hospitals, where the lack of daylight in corridors affects both patients and staff. Hospital corridors have become much more than transport areas, and the lack of daylight in corridors combined with deficient lighting have consequences for health and working environment.

Relatively recent cultural and technological changes, particularly in Westernized societies, have led to habitat and lifestyle shifts that have gradually estranged us from daylight. Although human beings are resilient and appear able to cope with extreme variations in environmental and living conditions, this process of separation can have negative impacts on health and well-being. Further research is essential in order to understand the impact of these changes and to initiate corrective measures, from changes in lifestyle and cultural attitudes to adjustments in the built environment and technology. This section explores these issues and the range of possible solutions.