Search

Dette speciale undersøger hvordan Furesø Kommune omsætter Smart City begrebet til konkret handlingspraksis i forhold til udviklingen af en ny bydel, Sydlejren, på den nu nedlagte Værløse Flyvestation. Furesø Kommune betegner selv den nye bydel som en Smart Forstad, der skal være teknologisk højt udviklet på forkant med den bæredygtige udvikling, samtidig med at den skal være et attraktivt boligområde. For at skabe en undersøgelsesramme for undersøgelsen af den foreløbige indsats på den Smarte Forstad, er der indsamlet empirisk data gennem interview og konferencer, samtidig med at der er gennemført et litteraturreview af Smart City begrebet. I reviewet afdækkes begrebet, og der fremsættes en bred Smart City definition samt en teoretisk ramme. Efterfølgende undersøges den Smarte Forstad gennem indsamlet empiri i form af interview og skriftlige kilder. Med udgangspunkt i analyserne af Smart City begrebet og Smart Forstad indsatsen undersøges mulige udviklingsperspektiver ud fra et Transition Management perspektiv i en Socioteknisk ramme. Undersøgelsen konkluderer, at Furesø Kommunes Smart Forstad ikke adskiller sig fra Smart City begrebet på det konceptuelle plan, men at der er nogle rammefaktorer, der har og kan få indflydelse på valget af løsninger - heriblandt de fysiske forhold, styrkepositioner i kommunen og visionen på den Smarte Forstad. Den unikke mulighed for at opbygge byen fra brown field og kombinere den med de styrker som kommunen besidder, kommer ikke til udtryk i visionen, eller i de løsninger der er valgt indtil videre. Det anbefales derfor fremadrettet at genformulere visionen med udgangspunkt i et Transition Arena perspektiv hvor der tages højde for de styrkepositioner, politikker og indsatser som allerede er til stede i kommunen og på nationalt plan. En sådan genformulering vil medføre at der skal arbejdes med udvikling af unik nicheteknologi, hvilket samtidig vil styrke kommunens image og position.Der mangler i Danmark en koordineret indsats som kan sikre, at udviklingen af Smart City løsninger sker med et fælles mål for øje. Danmark kan få en unik position som testområde for store internationale virksomheder, der kan have fordel af de danske forhold, ressourcestærke borgere samt stærke kommuner. For at få gang i denne udvikling og tiltrækning af investorer vil det være af afgørende betydning at finde nye forretningsmodeller, som kan skabe værdi af de data, som bliver tilgængelige, samtidig med at udviklingen sker mellem flere aktører., This master thesis studies how Furesø Municipality translates the Smart City concept into tangible action in relation to the development of a new district, Sydlejren, on the now disused Værløse airfield. Furesø Municipality itself describes the new district as a Smart Suburb, which must be technologically advanced, at the forefront of sustainable development while being an attractive residential area. A factual framework has been created by collecting empirical data through interviews and conferences while a literature review of the Smart City concept is the more theoretical basis. The review unfolds the concept and introduces a broad Smart City definition and a theoretical framework. Subsequently the Smart Suburb is analyzed through empirical data in the shape of interviews and written sources. Based on the analyzes of the Smart City concept and the Smart Suburb initiative, possible development perspectives is explored from a Transition Management perspective in a Socio-technical frame.The study concludes that the Smart Suburb in Furesø is no different from the Smart City concept at the conceptual level, but there are some variables which has and may influence the choice of solutions - including physical conditions, strengths within the municipality and the vision of the Smart Suburb itself. The unique opportunity to build up the city from brown field and combine it with the strengths which the municipality holds is not present in the vision or the solutions chosen so far. It is therefore recommended to reformulate the vision based on a Transition Arena perspective and take into account the strengths, policies and initiatives which are already present in the area, and at a national level. This reformulation will result in working with developing unique niche technology which will enhance the municipality's image and position at the same time.Denmark is in need of a coordinated effort to ensure that the development of Smart City solutions happens for the common good. Denmark can obtain a unique position as a testing ground for large international companies that can benefit from the resourceful citizens and strong municipalities. To get started in this development and attracting investors, it will be vital to find new business models that can create value from the data that becomes available while development occurs between numerous stakeholders.

Pastaruoju metu vis dažniau girdime skambią sąvoką – „tvarumas“. Tvarumas apibūdinamas kaip plėtrą, kuri tenkina dabartinius visuomenės poreikius, nemažindama ateities kartų galimybės tenkinti savuosius. Lietuvoje tvarus vystymasis žengia pirmuosius žingsnius. Taigi stebėdama šią situaciją savo darbo tyrimo objektais pasirinkau – tvarią urbanistiką, „rudojo lauko“ teritorijų plėtrą ir tvarius konversijos modelius šiuolaikiniuose miestuose. „Rudasis laukas“ - tai miesto teritorijoje esančios, kadaise urbanizuotos teritorijos, tačiau dabar apleistos ar net užterštos. Tvarios plėtros šalininkai skatina tokių teritorijų konversiją ir atgaivinimą. Kitaip tariant siūlo vystytis ir plėstis miesto ribose, o ne už jų. Tiriamasis magistrantūros studijų darbas papildo kūrybinį magistrantūros studijų projektą, taigi tiriamojo darbo tikslas - rasti Lietuvos sąlygoms optimalius tvarios kaimynystės kūrimo metodus ir modelius. Darbe apžvelgiamos bei įvertinamos tvarumu besiremiančios urbanistinės teorijos, nagrinėjami sėkmingi tvarios urbanistikos bei architektūros principais pagrįsti pavyzdžiai. Remiantis nagrinėjamomis teorijomis ir praktiniais pavyzdžiais suformuluojamos pagrindinės gairės, metodai ir priemonės tvarios kaimynystės kūrimui. Lately, we often hear popular term - sustainability. Sustainability is defined as development that meets our needs today without compromising the ability of future generations to meet their own needs of tomorrow. In Lithuania sustainable development is taking its first steps. By observing this situation I chose my research objects - sustainable urbanism, „brown field” sites and the development of sustainable models in modern cities. „Brown field“ - is an abandoned or even contaminated urban area. Sustainable Development supporters promotes the conversion and revitalization of such areas. In other words, they propose to develop and expand in the city limits and not outside them. Research work complements practice project. So main goal of the research work is to find the optimal conditions, methods and models for sustainable neighborhood development in Lithuania. Project provides an overview of sustainability supported urban theories and movements also successful sustainable design examples. After analysis of the considered theories and practical examples the final conclusions, guidelines, methods and tools for sustainable neighborhood development are presented.

Περίληψη: Στην περιοχή "Λεύκα", του Πειραιά, βρίσκεται το μηχανοστάσιο- εργοστάσιο του ΟΣΕ από το 1884. Μία περίκλειστη έκταση στην οποία τα τρένα "μένουν" για να γίνουν όλες οι απαραίτητες επισκευές, επιλέγεται ώστε να βρεθούν τρόποι επικοινωνίας με τον περιβάλλοντα κόσμο. Στην παρούσα μελέτη "οργανώνεται το κενό" διαμορφώνοντας νέα και επιμέρους συστήματα- σχέσεις. Στοίχημα όταν καλείσαι να διαχειριστείς τον κενό χώρο είναι να προσπαθήσεις να μην τον γεμίσεις. Ειδικά όταν η επιλεγμένη περιοχή αποτελείται από δυναμικά "τοπία" διαφορετικού χαρακτήρα και στην καρδιά της φιλοξενεί ένα εργοστάσιο (μηχανουργείο) εν ενεργεία. Στόχος είναι να διαμορφωθούν αφηγήσεις ώστε η καθημερινότητα να μπορέσει να συνομιλήσει με ένα βιομηχανικό τοπίο.