Search

Rapport har til formål at belyse erfaringer med brug af digitale teknologier til at facilitere elevers møde med rollemodeller. Rapporten bygger på et litteraturstudie, som har til formål at skabe indsigt i, hvordan tidligere studier og projekter har arbejdet med digitale teknologier i relation til STEM-rollemodeller og erfaringer fra disse.

Ifølge Task Force for Fremtidens Dagtilbud (2012) kommer forældresamarbejde i centrum for Fremtidens Dagtilbud. Langt de fleste børn i Danmark er i dagtilbud, og barnets læring og trivsel påvirkes derfor både af det, der finder sted i hjemmet og i daginstitutionen, og ikke mindst i samspillet mellem de to arenaer. Det er således vigtigt at definere, konkretisere og skabe indhold i dette samspil.Det er netop formålet med denne vidensopsamling - på baggrund af et gennemført litteratur review - at undersøge, hvilke domæner og indikatorer samt principper for forældresamarbejde der kan identificeres i forskningen. Desuden har ekspertgruppen knyttet til projektet Fremtidens Dagtilbud bidraget med input baseret på danske empiriske undersøgelser og erfaringer fra praksis.Det overordnede reviewspørgsmål er:Hvilken effekt har programmer for forældreinvolvering på børn i dagtilbud? / How do programmes for parental involvement affect child outcomes in day care?Reviewet viser overordnet, at programmer for forældreinvolvering kan indeholde et eller flere af følgende elementer: Pædagog besøger hjemmet, forældre foretager bestemte aktiviteter med barnet, forældre møder andre forældre og forældre deltager i aktiviteter i dagtilbud.På baggrund af den inddragede litteratur om effektive interventionsprogrammer og input fra projektets ekspertgruppe har vi identificeret en række domæner for forældresamarbejde. Disse domæner kan overordnet inddeles i to hovedspor, der beskriver henholdsvis det generelle forældresamarbejde og det specifikke forældresamarbejde.Under det generelle forældresamarbejde hører samarbejde og kontakt forstået som et velorganiseret samspil mellem dagtilbud og hjem. Det specifikke forældresamarbejde er kendetegnet ved forældreaktiviteter i hjemmet, der understøtter dagtilbuddets aktiviteter med hensyn til læring samt kropslig, personlig og social udvikling. Under dette hovedspor hører også, at forældre undervises og tilbydes anvisninger i at træne barnets - især sociale færdigheder.I vidensopsamlingens diskussionsafsnit diskuterer vi forskelle og ligheder ved de kortlagte interventions- programmer i forhold til spørgsmålet om effekt forstået som gode resultater for barnets kognitive, emotionelle og sociale udvikling. Vi peger ligeledes på to overordnede tendenser, der kan identificeres i de beskrevne interventionsprogrammer på tværs af de inddragede studier og programmer: Den udviklingsfremmende tendens og den adfærdsregulerende tendens.Vi kan konkludere, at det særlige ved effektive interventionsprogrammer er, at de involverer forældrene som aktører i styrkelsen af børnenes udvikling og dette foregår i et tæt samarbejde med dagtilbuddet.Forældrene modtager både støtte og konkret undervisning, og de skal deltage aktivt i udførelsen af de aktiviteter, der indgår i programmet. Nogle programmer er kendetegnet ved en høj grad af konkret forankring i aktiviteter, dvs. en styrkelse af bestemte former for udviklingsfremmende adfærd i familierne og i samspillet mellem dagtilbud og familie. Andre programmer supplerer disse konkrete arbejdsområder med en bred interventions- tilgang, som inddrager flere og andre forhold end forældre-barn-relationen og ofte en adfærdsregulerende træning, fx i forhold til social uhensigtsmæssig adfærd. Opfattelsen på tværs af interventionerne er, at en styrkelse af forældrenes egne forudsætninger og forældrekompetencer også er en vigtig forudsætning for barnets læringsmuligheder.

Dette speciale undersøger hvordan Furesø Kommune omsætter Smart City begrebet til konkret handlingspraksis i forhold til udviklingen af en ny bydel, Sydlejren, på den nu nedlagte Værløse Flyvestation. Furesø Kommune betegner selv den nye bydel som en Smart Forstad, der skal være teknologisk højt udviklet på forkant med den bæredygtige udvikling, samtidig med at den skal være et attraktivt boligområde. For at skabe en undersøgelsesramme for undersøgelsen af den foreløbige indsats på den Smarte Forstad, er der indsamlet empirisk data gennem interview og konferencer, samtidig med at der er gennemført et litteraturreview af Smart City begrebet. I reviewet afdækkes begrebet, og der fremsættes en bred Smart City definition samt en teoretisk ramme. Efterfølgende undersøges den Smarte Forstad gennem indsamlet empiri i form af interview og skriftlige kilder. Med udgangspunkt i analyserne af Smart City begrebet og Smart Forstad indsatsen undersøges mulige udviklingsperspektiver ud fra et Transition Management perspektiv i en Socioteknisk ramme. Undersøgelsen konkluderer, at Furesø Kommunes Smart Forstad ikke adskiller sig fra Smart City begrebet på det konceptuelle plan, men at der er nogle rammefaktorer, der har og kan få indflydelse på valget af løsninger - heriblandt de fysiske forhold, styrkepositioner i kommunen og visionen på den Smarte Forstad. Den unikke mulighed for at opbygge byen fra brown field og kombinere den med de styrker som kommunen besidder, kommer ikke til udtryk i visionen, eller i de løsninger der er valgt indtil videre. Det anbefales derfor fremadrettet at genformulere visionen med udgangspunkt i et Transition Arena perspektiv hvor der tages højde for de styrkepositioner, politikker og indsatser som allerede er til stede i kommunen og på nationalt plan. En sådan genformulering vil medføre at der skal arbejdes med udvikling af unik nicheteknologi, hvilket samtidig vil styrke kommunens image og position.Der mangler i Danmark en koordineret indsats som kan sikre, at udviklingen af Smart City løsninger sker med et fælles mål for øje. Danmark kan få en unik position som testområde for store internationale virksomheder, der kan have fordel af de danske forhold, ressourcestærke borgere samt stærke kommuner. For at få gang i denne udvikling og tiltrækning af investorer vil det være af afgørende betydning at finde nye forretningsmodeller, som kan skabe værdi af de data, som bliver tilgængelige, samtidig med at udviklingen sker mellem flere aktører., This master thesis studies how Furesø Municipality translates the Smart City concept into tangible action in relation to the development of a new district, Sydlejren, on the now disused Værløse airfield. Furesø Municipality itself describes the new district as a Smart Suburb, which must be technologically advanced, at the forefront of sustainable development while being an attractive residential area. A factual framework has been created by collecting empirical data through interviews and conferences while a literature review of the Smart City concept is the more theoretical basis. The review unfolds the concept and introduces a broad Smart City definition and a theoretical framework. Subsequently the Smart Suburb is analyzed through empirical data in the shape of interviews and written sources. Based on the analyzes of the Smart City concept and the Smart Suburb initiative, possible development perspectives is explored from a Transition Management perspective in a Socio-technical frame.The study concludes that the Smart Suburb in Furesø is no different from the Smart City concept at the conceptual level, but there are some variables which has and may influence the choice of solutions - including physical conditions, strengths within the municipality and the vision of the Smart Suburb itself. The unique opportunity to build up the city from brown field and combine it with the strengths which the municipality holds is not present in the vision or the solutions chosen so far. It is therefore recommended to reformulate the vision based on a Transition Arena perspective and take into account the strengths, policies and initiatives which are already present in the area, and at a national level. This reformulation will result in working with developing unique niche technology which will enhance the municipality's image and position at the same time.Denmark is in need of a coordinated effort to ensure that the development of Smart City solutions happens for the common good. Denmark can obtain a unique position as a testing ground for large international companies that can benefit from the resourceful citizens and strong municipalities. To get started in this development and attracting investors, it will be vital to find new business models that can create value from the data that becomes available while development occurs between numerous stakeholders.

Coaching har en lang historie, meget srot udbredelse, og coaching-industriens ydelser har i årevis været eksponentielt stigende ligesom antallet af artikler og bøger. Men hvis fokus er på systematisk, stringen coaching-forskning, er resultatet nedslående. Det er først det sidste tiår, at coaching har været på forskningens dagsorden på universiteter på verdensplan. Derfor er det stadig relativt uvist, hvad der virker i coachin, hvordan, hvorfor, hvornår og for hvem, coaching virker. Coaching er ikke det samme som coachingpsykologi, og en coach er ikke bare en coach, idet alle kan kalde sig coach. Artiklen præsenterer forskelle og definitioner af coaching og coadhingpsykologi og analysere coaching-fænomenet i Danmark med et historisk og europæisk udblik. Sluttelig beskrives et uddannelsesforløb i coachingpsykologi på kandidatdelen af psykologiuddannelsen.

In this article, we review the work of the IFIP TC8 WG 8.6 on Diffusion and Transfer of Information technology in the period 1993 through 2003. Starting with working group’s aim and scope declaration, we analyze the 113 contributions that have been published in the seven conference proceedings of the group. While we can conclude that the group by and large works toward and within its own aim and scope declaration, we also find the group as of yet has no joint terminology and no shared theoretical basis. These are challenges which the group should take up in its future work.