Back to Search
Start Over
Biogas som udviklingskatalysator i Guldborgsund Kommune
- Publication Year :
- 2016
-
Abstract
- Vi er i gang med en gennemgribende omstilling af det danske energisystem. Drivkræfterne bag omstillingen er både et ønske om at blive fri af fossile brændsler, og at stoppe de globale klimaforandringer, men samtidig også en målsætning om at sikre en høj forsyningssikkerheder, samt billig energi til borgere og virksomheder. Landdistriktskommunerne spiller en hovedrolle i omstillingen af energisystemet, da det er i landdistrikterne hovedparten af VE-ressourcerne findes, ligesom det også er her ressourcerne som kan danne grundlag for den biobasserede økonomi, findes. Samtidig er mange landdistriktskommuner udfordret pga. faldende befolkningstal, ændring i den demografiske sammensætning af borgere og færre arbejdspladser. En udvikling man finder i mange i landdistrikter verden over. Denne grønne omstilling rummer her en muligheden for at bidrage til at vende denne udvikling. Formålet med dette speciale har været at analysere mulighederne for etableringen af biogasanlæg på Nordfalster, samt at analysere, hvordan en sådan etablering kan understøtte den lokale udvikling i Guldborgsund Kommune. Specialet anvender en systematisk backcasting metodik i sin opbygning og planlægningstilgang. Specialet anbefaler et anlægskoncept, hvor biogas i roekampagnen afsættes til Nordic Sugar fra et biogasanlæg i Nørre Alslev via en biogasledning, og at biogassen resten af året anvendes til produktion af kraftvarme til Guldborgsund forsyning. Valget af dette anlægskoncept sker på baggrund af en kortlægning af det eksisterende energisystem, samt en kortlægning af biomassepotentialet i Guldborgsund Kommune. Ligesom det også træffes på baggrund af en vurdering af markedspotentialer for afsætning af biogas til transport, kraftvarme, opgraderet gas til naturgasnettet og proces. Specialet konkluderer at det vil kunne lade sig gøre at etablere et biogasanlæg på Nordfalster, som vil have en rentabel driftsøkonomi, der vil skabe merværdi for Nordic Sugar og de lokale landmænd, samt reducerer udledning af drivhusgasser, samt skabe mulighed for en reduktion i udvaskning kvælstof til lokale vandmiljøer.
Details
- Language :
- Danish
- Database :
- OpenAIRE
- Accession number :
- edsair.od.......278..4f2eba3d7d51c86eee1fa231a490ef04