Dansk klimapolitik forsømmer forbruget

Der mangler fokus på forbrug i dansk klimapolitik. Det er hovedkonklusionen fra den systematiske gennemgang af klimaaftaler indgået under den seneste regering, vi præsenterer i denne analyse. Vores gennemgang viser, at dansk klimapolitik primært lægger vægt på produktion (udbudssiden) i form af eksempelvis udbygning af vedvarende energi samt CO2-fangst og -lagring. Derimod er det relativt småt med politik, der adresserer forbrug (efterspørgselssiden). Det overvejende fokus på udbudssiden betyder, at dansk klimapolitik forbigår en lang række muligheder for at accelerere den grønne omstilling. International forskning understreger nødvendigheden af, at klimapolitik også griber ind på forbrugssiden for at bevare chancen for at overholde Parisaftalens temperaturmål uden stor afhængighed af ressourcekrævende og risikable teknologier til CO2-fjernelse (se eksempelvis Keyßer og Lenzen, 2021; Hickel et al., 2021; Kuhnhenn et al., 2020). Forbrugsorienteret klimapolitik yder indflydelse på folks adfærd. Det kan eksempelvis være via tiltag, der får flere til at vælge cyklen eller offentlig transport frem for bilen, spise mere plantebaseret, eller helt at undgå bestemte former for forbrug, såsom at rejse på ferie med fly flere gange om året (Creutzig et al., 2022a; Creutzig et al., 2022b). FN's klimapanel IPCC peger på, at forbrugsside-tiltag har et markant potentiale og kan bidrage med en 40-70% reduktion i de globale udledninger i 2050 (Creutzig et al., 2022b). I denne analyse viser vi, at dansk klimapolitik forsømmer dette potentiale. Uanset om man kigger på antallet af vedtagne klimapolitiske tiltag, de forventede reduktioner, eller fordelingen af den klimapolitiske finansiering, så tegner der sig det samme billede. Forbrugssiden indtager en begrænset rolle i dansk klimapolitik. Hvad angår de forbrugsorienterede tiltag, der faktisk er vedtaget, påviser vi, at disse i høj grad fokuserer på at gøre eksisterende